ARoS’ trinnale hædret med stor international kunstpris
NyhedSkrevet af: Fine Spind09. mar 2018

ARoS’ trinnale hædret med stor international kunstpris

Kunstmuseet ARoS modtog i nat dansk tid en Global Fine Art Award i New York for Triennalen The Garden – End of Times, Beginning of Times
ARoS’ trinnale hædret med stor international kunstpris</br>Et af værkerne på ARoS triennalen The Garden var en stor installation af Doug Aitken</br>Foto: Mariana Gil
Et af værkerne på ARoS triennalen The Garden var en stor installation af Doug Aitken
Foto: Mariana Gil

GFAA-prisen er en anerkendelse til de bedst kuraterede kunst- og designudstillinger i hele verden på museer, biennaler og offentlige installationer.

Over 2000 udstillinger fra hele verden var i spil, men kun 33 finalister ud af de 85 nominerede havde endeligt muligheden for at vinde en GFAA-pris ved ceremonien i New York i aftes. ARoS-triennalen vandt prisen i kategorien Best Public Art / Exhibition or Installation foran den anden finalist The Iraq Pavilion fra Venedig Biennalen 2017. Blandt de andre nominerede i denne kategori var også Skulptur Projekte Münster 2017, der dog ikke var med i finalen.

Læs også: AROS VÆLTER BYEN OG NATUREN MED VERDENSSTJERNER

Direktør for ARoS Erlend G. Høyersten ved tågeværk af den japanske kunstner Fujiko Nyakas.
Foto: Mariana Gil
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Katarina Grosse, Aros Triennale The Garden.
Foto: Mariana Gil
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind

Der blev uddelt priser inden for i alt 13 kategorier. Museumsdirektør Erlend G. Høyersten og kurator Jakob Vengberg Sevel var selv til stede ved prisoverrækkelsen.

Erlend G. Høyersten udtaler:

“Vi har været oppe mod et stærkt felt, så vi er meget beærede over at vinde. ARoS-triennalen har fået stor international anerkendelse, og den høje kunstneriske kvalitet og det store arbejde har nu resulteret i, at vi vinder denne pris.”

Det er fjerde år, at den globale kunstpris uddeles. Blandt de nominerede museer var også Tate Britain, Solomon R. Guggenheim Museum og Royal Academy of Arts.

Se billedserie: AROS TRIENNALE THE GARDEN, THE PRESENT OG THE FUTURE BILLEDSERIE

Læs også: GIGANT UDSTILLING PÅ AROS SKAL SÆTTE AFTRYK I EUROPA


Mere om Global Fine Art Award her: GFAA

Fakta:

ARoS Triennial, der løb af stablen fra april til oktober 2017, blev besøgt af over 860.000 og har fået stor international mediedækning.

Titlen på den næste ARoS Triennial i 2020 er MYTHOLOGY.
Facebook
Del på facebook
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind