OPEN CALL: TRAVERS - kunst på tværs

OPEN CALL: TRAVERS - kunst på tværs

Nyhed Skrevet af: Anne Møller 2018-07-09

OPEN CALL: TRAVERS - kunst på tværs

Den 30. august åbner tilmeldingen til det storstilede, tværkunstneriske projekt TRAVERS

OPEN CALL: TRAVERS - kunst på tværs</br>Den 30. august åbner tilmeldingen til det storstilede, tværkunstneriske projekt TRAVERS.</br>Foto: PR-foto / TRAVERS
Foto: PR-foto / TRAVERS
Se store billeder her →
Den 30. august åbner tilmeldingen til det storstilede, tværkunstneriske projekt TRAVERS.
Er du forfatter, musiker, billedkunstner, designer, arkitekt, koreograf eller noget helt syvende? Og drømmer du om at udvikle tværfaglige kunstprojekter, er det nu, du skal slå til. Den 30. august åbner tilmeldingen til det storstilede, tværkunstneriske projekt TRAVERS, der strækker sig fra sommeren 2018 til sommeren 2020, og som er støttet af Statens Kunstfond.

Projektet henvender sig til både udøvende og skabende kunstnere, som ønsker at bidrage til at udvikle og udvide den kunst, der går på tværs af kunstarterne.

I løbet af de to år tilrettelægger TRAVERS workshops, symposier, readings, showcases og saloner, hvor prominente kapaciteter fra både ind- og udland vil zoome ind på forskellige indgange til det tværkunstneriske samarbejde.

Første stop: Glyptoteket

Er man en af de heldige, der kommer gennem nåleøjet, vil der allerede fra den 26. november til den 2. december være workshops på Glyptoteket. Her får kunstnerne mulighed for at arbejde på tværs med det formål at gå på opdagelse i nogle af de fantastiske skæbnefortællinger, der gemmer sig blandt statuerne.

Ud fra spørgsmål som: Hvad kan fortidens massemordere, magtmennesker, myter, myriader eller muser bruges til i dag? Og hvad sker der, når kulturarvens spøgelser møder virkeligheden på museet? får kunstnerne lejlighed til at udforske, hvordan genfortælling af fortællinger kan skabe udgangspunkt for nye dramatiske værker.

Programmet bliver sammensat af både danske og internationale kunstnere, der interesserer sig for genfortællingens tematik, og undervejs vil de arbejde på lige fod med workshopdeltagerne og stå til rådighed for deres processer og idéudvikling.

Fakta:

Programmet for TRAVERS bliver offentliggjort den 30. august med et Open Call, hvor alle professionelle kunstnere kan ansøge om at deltage.
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: