Få det trykte magasin Kulturspind Aarhus med posten
Nu kan du få magasinet Kulturspind Aarhus tilsendt for kun 49,95 kr. pr. nummer med et årsabonnement på fire numre. ( Ialt 199,80 kr for et år )
Kulturspind Aarhus er gratis, hvis du selv henter det på en af byens kulturinstitutioner, på biblioteker, udvalgte cafeer, butikker eller uddannelsesinstitutioner.
Nu kan du få magasinet tilsendt for 49,95 kr. pr. nummer med et årsabonnement på fire numre - inklusiv forsendelse og moms.
( Ialt 199,80 kr for et år )
Magasinet har et omfang på 48 sider.
Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med navn og adresse og angiv at du er interesseret i at abonnere på Kulturspind Aarhus. ( Vi udgiver også magasinet Kulturspind København )
Det kan du læse om i vores februar-nummer
Vi skriver om kunst og kultur - om scenekunst, litteratur, musik, billedkunst, film og meget mere. Vores kulturjournalistik varierer mellem dybdegående portrætartikler, interviews, billedserier og reportager.
Sangerinden Eivør pryder forsiden af vores februar-nummer. Hun har dybe rødder i den færøske natur og er lige nu i gang med et nyt album, der udkommer i år. Hun tager på Skaninaviensturné her i foråret og spiller i både Aarhus, København, Aalborg, Odense og Horsens.
Du kan komme med i tegnerens værksted hos illustrator Otto Dickmeiss og møde Peter Land, som er den første mand, der udstiller på Kvindemuseet og museumsinspektør fra museet Julie Rokkjær Birch. Vi har også set på filmen Trækfugle, som har premiere i Øst for Paradis og skildrer Colombias narkohistorie indefra. Og så kan du læse om forfatteren Hanne Højgaard Viemoses nye bog HHV FRSHWN, som hun har skrevet efter hun rykkede ud af Gellerupparken.
Aarhus har en lang tradition for at være platform for eksperimenterende lydkunst og musik. Spor festival præsenterer hvert år skelsættende lydkunst. Det kan du læse om i vores interview med Anna Berit Asp.
På ARoS sætter en række store internationale kunstnere som Doug Aitken, Rirkrit Tirvanija og Mona Hatoum fokus på fremtidens udfordringer. Vi har talt med kuratorerne Jeanett Stampe og Luise Faurschou.
Vi har også talt med Ina-Miriam Rosenbaum om, hvordan hun mener, politisk debat på teaterscenen kan styrke demokratiet. Hun står bag forestillingen CoryDong på Teatret Svalegangen.
Endelig kan du også læse kort og godt om: Kunstnernes Påskeudstilling og SPRING, The William Blakes på Voxhall, Open call for scenekunst-instruktører til Directors Lab i New York, regnbue-børnebogs-konkurrence, Århundredets Festival, Kleopatra og Den Jyske Opera, Vild med Ord litteraturfestival, indfødsretsprøven på Teater Katapult, Katinka på Voxhall, The Rocky Horror Show på Aarhus Teater, Vinterjazz, Maria Faust på Radar, Patti Smith i Musikhuset, absurd børneteater på Teater Refleksion, Tænk hvis jeg havde en Rejsegrammofon på Teatret Gruppe 38.