Byg et elefanthus derhjemme
ArtikelAlt det andetSkrevet af: Marie Nyeng06. nov 2014
Har du bygget et elefanthus, et tårn eller en hule med dit barn for nylig? Ny bog kan blive samlingspunkt for hele familien, når I finder pap, saks, limpistol, tape og så videre frem og går i gang med at bygge modeller
Hvad er arkitektur egentlig for noget? Og hvad laver arkitekten, når det nu er arbejdsmændene, der bygger huset? Med den nye bog Byg, tegn og lær med alverdens arkitekter kan børn og voksne selv gå i gang med at lege arkitekter og lære en hel del om arkitektur.
Bogen består af ti kapitler med ti opgaver. Hver opgave begynder med en liste over materialer, man kan bruge, og en trin-for-trin guide til at bygge en model af f.eks. en tårnhøj konstruktion, et elefanthus eller et byrum i miniskala. Efter opgaven er der en kort introduktion til den bygning, som man lige har bygget sit eget bud på, og arkitekten eller tegnestuen bag. Der er f.eks. tale om Eiffeltårnet, Elefanthuset i Københavns zoologiske have eller Times Square i New York. I alle opgaverne bygger og leger man, inden man møder den rigtige arkitektur og historierne om arkitekternes arbejde med dem. Bygningerne man lærer noget om passer alle godt til børns forestillingsverden, for alle børn bygger huler, og hvilket barn vil ikke gerne bygge et hus til en elefant?

En gammel lampe kan blive til et museum, og en holder til ristet brød kan blive til et spændende opholdssted, når man går i gang med opgaverne i den nye bog.
Foto: Jens Hemmel
Man kan ikke slippe udenom arkitektur
“Arkitektur er den eneste kunstart, som man ikke kan undgå at forholde sig til.” Det siger arkitekt Malene Abildgaard, som til daglig arbejder med arkitekturformidling til børn på Dansk Arkitektur Center. Det er hende, der sammen med arkitekt Julie Dufour har lavet bogen. Uanset om man opsøger kultur eller ej, så kan man ikke undgå hele tiden at være omgivet af arkitektur.
Når Malene Abildgaard og Julie Dufour laver byggeworkshops for familier på Dansk Arkitektur Center, får de ofte spørgsmål om, hvor man kan læse mere om at bygge modeller og om kendt arkitektur. Men de har indtil nu ikke fundet en eneste bog, hverken på dansk eller på andre sprog, der introducerer til at bygge modeller og samtidig viser, hvad modellerne kan, når de bliver til rigtige bygninger. “Vi manglede en bog, der kunne introducere børn til alle arkitektens værktøjer; skitsetegning, modelbygning, rentegning, billeder og bearbejdning af billeder. Derfor lavede vi bogen,” siger Malene Abildgaard.

Det er ikke de to arkitekters mål at opfostre en hel hær af små nye mesterarkitekter. Derimod mener de, at man kan bruge en forståelse af arkitektur og den æstetik, vi omgiver os med i vores hverdag, til at være kreativ på alle planer. “For os handler det om at styrke et mindset. Når børn støder på udfordringer i hverdagen, skal de vide, at de kan gøre noget ved dem. Ved at lege med arkitektur og modelbygning får man redskaber til at forholde sig til det, der omgiver én i hverdagen,” siger Malene Abildgaard.
3D er vigtigt for kreativiteten
Når børnene arbejder med 3D-modeller, løfter de modellen op og kigger ind i den, mens de forholder sig til, hvordan det vil være at være inde i den. De kravler rundt om den og betragter den fra alle vinkler, mens de bygger. På Dansk Arkitektur Center kan børn gå til arkitektur i fritiden. Malene Abildgaard og Julie Dufour tager altid deres hold med ind i et mødelokale, hvor der er helt utrolig dårlig akustik. “Når de har oplevet det rum, sker der noget med deres modeller. De forholder sig meget mere bevidst til højden i rummet og materialerne, end de gjorde før,” siger Malene Abildgaard. Der er en helt afgørende forskel på at arbejde 2D og 3D og fysisk og digitalt, mener Malene Abildgaard. På Dansk Arkitekturcenter holder hun også arkitekturworkshops og undervisning, hvor børnene arbejder med arkitektur på computer i spillet Minecraft. “Når Minecraftholdene har været på besøg i mødelokalet, har det ofte ingen effekt på det, de laver. Forståelsen af rumlighed og materialer mangler simpelthen, når man kun arbejder i digitalt” siger hun.

Man kan bygge med alle slags tape. Hvis man sætter en af arkitekternes små skalamænd ind, bliver det til en lille arkitekturmodel.
Foto: Jens Hemmel
Byg ligeså tosset du vil
Alle opgaverne i bogen handler om at bygge. “Vi har ikke lavet en arkitekturhistorie for børn. Vores bog handler om at bygge, tegne og lære. Vi har knyttet det an til kendte arkitekters værker for at give en forståelse af, hvordan modeller kan blive til rigtige bygninger,” siger Malene Abildgaard. Bogen er for børn på ca. 8 år og op. Men allerede fra 4-5 års alderen kan børn bruge bogen sammen med deres familier. “Vi oplever i vores workshops, at de små sagtens kan aflæse eksempelvis en model af en by og se, hvor der mangler en brandstation eller en skole,” siger Malene Abildgaard. Derfor har de lavet opgaverne i bogen, så de kan laves på mange niveauer. Man kan bygge målfast i de størrelsesforhold, bogen angiver, eller man kan bare bygge løs, som det passe en.

Det var vigtigt for Malene Abildgaard og Julie Dufour, at opgaverne gav børnene mulighed for at arbejde med arkitekturmodeller i forskellige størrelsesforhold. Der er både en huleopgave, hvor man bygger 1:1, og der er opgaver, hvor man bygger miniaturer af gigantiske bygningsværker, fortæller Malene Abildgaard. “På den måde kan man opleve, hvordan arkitektur virker.”
Foto topfoto: Jens Hemmel
Se mere om Malene Abildgaard og hendes projekter for børn på: http://www.maleneabildgaard.dk/
Se mere om Julie Dufour og hendes projekter for børn på: http://www.juliedufour.dk/

Marie Nyeng
Chefredaktør og kulturjournalist
Marie Norman Nyeng er uddannet Cand.mag. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og er fagjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet med journalistik og formidling af kultur, holdt foredrag og undervist kunstnere i at skrive og markedsføre sig.
Se Maries artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København