OPEN CALL: KunstCentret Silkeborg Bad søger bidrag til udstillingen Amazing Nature
NyhedSkrevet af: Fine Spind14. juni 2022

OPEN CALL: KunstCentret Silkeborg Bad efterlyser værker, der kan genfortrylle vores natursyn

KunstCentret Silkeborg Bad planlægger den omfattende helårige temaudstilling Amazing Nature, som skal vises på kunsthallen i 2023 og inviterer i den forbindelse billedkunstnere til at søge om at bidrage til udstillingen med værker, som forholder sig til temaet
OPEN CALL: KunstCentret Silkeborg Bad efterlyser værker, der kan genfortrylle vores natursyn</br>KunstCentret Silkeborg Bad</br>Foto: PR-foto
KunstCentret Silkeborg Bad
Foto: PR-foto

Om Amazing Nature

Kunst kan åbne vores øjne på ny og måske bane vejen for en genfortryllelse af vores natursyn. Heri ligger omdrejningspunktet for udstillingen Amazing Nature, som vil udfylde hele udstillingsprogrammet på KunstCentret Silkeborg Bad i år 2023. Projektet berører en række filosofiske og eksistentielle diskussioner vedrørende behovet for en ny følsomhed overfor naturen og refleksioner over vores forbundethed med den, gennem en mangfoldig repræsentation af værker, som belyser glemte eller skjulte underfulde sammenhænge i vores omgivelser. Udstillingen taler til den menneskelige fascination af naturfænomener og udfolder tematikker som årstidernes skiften, elementerne, planternes komplekse intelligens
m.v., og undersøger dem kunstnerisk gennem billedkunst og andre relevante udtryk. Projektet udspringer af et ønske om at imødekomme en stigende tendens til at afsøge og undersøge nye og alternative natursyn, for at genopdage og anerkende vores forbindelse med naturen. I takt med at klima-, miljø- og biodiversitetskrisernes omfang og konsekvenser bliver mere og mere uomgængelige, vokser også en følelse af afmagt og handlingslammelse - man taler endda om tilstande som klimaangst og klimadepression. Amazing Nature ønsker at belyse de håb, vi har at holde fast i og pege på veje, som kan føre os ‘tilbage til naturen’.

Amazing Nature skal udfolde sig i udstillingssalene i den gamle kurbygning, såvel som i den omkringliggende park. Udstillingen vil rumme både nyproducerede og eksisterende værker af omkring 30 samtidskunstnere, herunder både inviterede kunstnere og kunstnere udvalgt
gennem specifikke open calls. Herudover ledsages udstillingen af en bred formidlingsportefølje og arrangementskalender, som gennem hele udstillingsperioden skal sikre fortløbende aktualisering af udstillingens tematikker.

Om KunstCentret Silkeborg Bads Open Call

Værkerne vil blive vist på den omfattende etårige udstilling med en bred repræsentation af kunstnere fra ind- og udland. Ligeledes præsenteres udstillingens kunstnere og værker i en udstillingspublikation. I forbindelse med open calls til udstillingen tilbyder KunstCentret Silkeborg Bad de udvalgte kunstnere et honorar på 20.000 kr. og dækker dertil materialeomkostninger for op til 6.000 kr og rejseudgifter for op til 1.500 kr. I forbindelse med installering af værkerne vil der være mulighed for overnatning i området. I denne open call runde vil der blive udvalgt to kunstnere til at bidrage med værker, som skal indgå i udstillingen i kurbygningen under hele udstillingsperioden i samspil med de i forvejen inviterede kunstneres værker. De to udvalgte kunstnere får hver stillet et areal i Kurbygningens Søjlesal til rådighed, på ca. syv vægmeter og op til to meter ud i rummet ved installatoriske eller skulpturelle elementer.

Sådan søger du:

KunstCentret Silkeborg Bad ønsker at favne et bredt felt af ansøgere og har derfor ikke en fast ansøgningsformular og modtager ansøgninger på dansk eller engelsk. Send en præsentation af tidligere arbejde (fx i form af en portfolio) og uddyb gerne med overvejelser om hvilken retning du ønsker at bevæge dig i din fremtidige praksis og eventuelle metoder og greb, du ønsker at udforske.
Hertil læser KunstCentret Silkeborg Bad også gerne om dine overvejelser i forhold til udstillingens tema og hvordan du kunne forestille dig at bearbejde det kunstnerisk. Der behøver ikke at foreligge en udførlig skitse eller beskrivelse af et potentielt projekt. Du må gerne vedhæfte CV.
KunstCentret Silkeborg Bad kvitterer ved modtagelse af ansøgning og alle ansøgere kan forvente svar indenfor en måned efter ansøgningsfristen.

Ansøgningsfrist: 1. august 2022
Udstillingsdatoer: 4. marts - 31. december 2023 (ophængning i februar 2023)
Ansøg ved at sende dit materiale (i en samlet PDF, navngivet med dit navn) til:
Julie
Margrethe Nyrup, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Facebook
Del på facebook
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind