Efter 2 år med en global pandemi kan set være passende at spørge sig selv, om vi egentlig gider vende tilbage til verden fuldstændig som før pandemien satte verden og især kulturlivet på standby.

På Teater Momentum i Odense rejser de nu også spørgsmålet, om vi egentlig vil have det, som vi havde det før marts 2020. Teatret har gennem 14 sæsoner hele tiden udskiftet deres kunstneriske leder. I denne sæson har de installeret hybridkunstner og forfatter, Monia Sander som kunstnerisk leder. I den første teaterproduktion, som hun nogensinde lavede, og hvor hun altså var kunstnerisk leder på et teater viste hun tidligere på året performanceværket ‘Øjne’. Her fjernede hun alle scenografiske og dramaturgiske greb. Både skuespillerene og alt hvad man ellers forbinder med teater, blev fjernet. Til gengæld var der et manuskript i den tomme sal, som publikum selv skulle læse højt for at gennemføre forestillingen. Den 23. november slår teatret så dørene op til Monia Sanders anden forestilling på teatret, performanceinstallation ‘På jorden’.

Et specialhold og teater uden teater

Til at gennemføre forestillingen har hun indkaldt et specialisthold, som består af blandt andet en human statue, en contortionist og en performancedoula, som under forestillingen vil lade deres kroppe ræsonnere med huset og vinterens mange mørklagte timer og dvaletilstand. Der er også tilknyttet en såkaldt permagartner til forestillingen. Hun hedder Charlotte Gross og har bidraget med at skabe en natur-scenografi baseret på kæmpe sten og et stort birketræ. For holdet bag forestillingen har ønsket at scenografien og teatersalen skulle være et tiltrængt meditativt
rum for publikum inspireret af naturens cirkulære økonomi.
Monia Sander fortæller, at de gerne ville lave et scenerum, som spejler den årstid, vi er midt i og lave en nedtælling til årets korteste dag den 21. december.

”I det nuværende post-moderne samfund forventes vi at arbejde lige så meget, hvis ikke mere, i vintermånederne. Men findes der noget andet i de lange nætter? Er der tilstande i mennesket, der spejler planternes og dyrenes vintertilstand? Hvilke sfærer lever vi i, når vi ikke lever i de synlige? I På Jorden bliver du inviteret ind i et rum, hvor tempoet er sat ned og dvaletilstanden er sat ind. Du inviteres ind i et rum, hvor den cirkulære tid er trådt i kraft,” siger hun.

20 timer med mennesker, som er gået

I teatersalen er en have vokset frem og kunstigt sollys puster liv ind i planter, insekter og man kan møde når som helst. Den kunstige sol i salen er fremme præcis lige så lang tid som den rigtige sol udenfor. Midt i haven finder man et et 20 timer langt lydværk. En menneskemængde har forladt salen, men deres ord og handlinger er blevet siddende i væggene. De gentager sig selv; om og om igen.En fuld sal af mennesker ankommer og tager plads i tilskuerrækkerne. De holder tale, snakker, diskuterer, griner, skændes og går igen. En ny ankomst af mennesker. De har nøjagtigt den samme samtale som den foregående, men i et helt andet toneleje, med andre følelser på spil. De forlader salen. En ny ankommer. Du lytter, men ser ingen. Sådan fortsætter det i timevis.

Normalt møde man et lineært forløb i teatret og faste karakterer og en skillelinje, der adskiller
publikum og skuespillere og definerer hvem, der iagttager hvem. Forestillingen ‘På jorden’ udspiller sig imidlertid i et krydsfelt mellem performanceinstallation og teater og udfordrer på den måde vores forventninger til, hvordan teater er. I forberedelserne til ‘På jorden’ har holdet arbejdet med
stemninger, billeder og sindstilstande. De har lyttet til rum, situationer, egne og hinandens kroppe. Performerne har gennem dette arbejde udviklet et repertoire af handlinger, og de vælger selv hvordan performancesituationerne udfolder sig ud fra deres humør den pågældende dag. De
vælger endda hvad de vil have på fra dag til dag og de tager pauser, når de har behov for det. Til gengæld er de i rummet længe. Monia Sander fortæller, at de i forberedelserne til forestillingen har ladet forskellige faggrupper med interesse i en bæredygtig og solidarisk fremtid mødes og ladet dem tale sammen. Det ensemble, som spiller forestillingen kalder hun et specialisthold med radikale indgange til kroppen. Hun siger:
“Frem for at spille for tilskuerne, ønsker vi at spille med dem.” Performerne i ‘På jorden’ kommer medvidt forskellige indgange til kroppen, men fælles for dem aller er, at de alle har taget aktive radikale valg omkring deres brug af kroppen og at de akrivere dem i mødet med publikum. Ylva Havndrups praksis som “contortionist” og Marius Ursus praksis som “human statue” bliver aktiveret i forestilling ved at de to spejler publikums kroppe. Performancekunstner Louisa Yaa Aisin gennemfører det hun kalder en metamorfose. Og Monia Sander selv tager aftryk af publikums ansigter. De samme handlinger gentages om og om igen i forestillingen under den kunstig sol, hvis bane hen over loftet, gentager sig en gang i timen.

Hver tirsdag sender Alaa Abdol-Hamid, der har en baggrund med dialogteater, live radio fra rummet gennem Momentum vol. 15’s egen Radio for Metafysiske Fællesskaber. Man kan finde et arkiv på Teater Momentums hjemmeside. Det hele hjulpet til verden af performance doula/fødselshjælper, Sophie Fetokaki.

Læs også interview med digteren Caspar Eric, der allerede sidste år midt under den første nedlukning tog stillingen med digtsamlingen ‘Jeg vil ikke tilbage’, som du kan læse et interview med ham om her

Fakta:

Foresttillingsinstallationen ‘På jorden' spiller på Teater Momentum fra den 30. november - 18. december. (Oprindeligt var premieren sat til den 23. november, men er blevet rykket en uge pga. sygdom)

PÅ JORDEN skabes af
Tekst, idé & koncept MONIA SANDER
Medvirkende MARIUS URSU, LOUISA
YAA AISIN, YLVA MAIA HAVNDRUP
& ALAA ABDOL-HAMID, M.FL.
Lyddesign ELIZA BOZEK (ELEV,
DDSKS)
Lysdesign FLORA BRANDT
Kostumer LINDA LAMIGNAN &
FREDERICKE KELLBERG
Performance doula SOPHIE FETOKAKI
Lydkonsulent STEPHEN MCEVOY
Permagartner CHARLOTTE GROSS
Scenografkonsulent CÆCILIE TØRNSØ
Artwork WAEL TOUBAJI

Topfoto: PR-foto / Teater Momentum - Rikke Mathisen Hansen