Det absurde teaters kronjuvel Den skaldede sangerinde er tilbage i København

Det absurde teaters kronjuvel er tilbage i København

OmtaleSceneSkrevet af: Elisabeth Saugmann21. dec 2018

Den Skaldede Sangerinde har altid samme frisure. Ja mon ikke. Det absurde teater er ude med riven igen, når Sorte Hest viser Den Skaldede Sangerinde til januar

Teatret ved Sorte Hest i København indleder atter et nyt år med det absurde teaters kronjuvel, ”Den Skaldede Sangerinde” af Eugène Ionesco. Der er premiere den 9. januar. Stykket er i 60 år uden afbrydelse blevet opført dagligt på Théâtre de la Huchette i Paris, for publikum kan åbenbart ikke få nok af paradokser og manglende dialog mellem mennesker, der taler forbi hinanden på sms-sprog til hinandens døve ører. Selvom Ionescos berømte ”Den Skaldede Sangerinde” efterhånden har mange år på bagen, matcher fortællingen også vor tids fragmentariske verdensbillede, for det absurde teater rører folk med masser af evigt stof til eftertanke uden nogen rød tråd. Intet er skåret ud i pap. Og selv om folk griner, er der ikke noget at grine af.

Steen Stig Lommer
Foto: PR-foto / Teatret ved Sorte Hest - Robin Skjoldborg
Fra venstre: Peter Oliver Hansen, Therese Glahn, Charlotte Elizabeth Munksgaard, Steen Stig Lommer
Foto: PR-foto / Teatret ved Sorte Hest - Robin Skjoldborg

Genren der udfordrede

Det vakte vild opsigt i tiden efter 2. Verdenskrig, da det absurde teater opstod som en ny genre i Frankrig. Med sugerøret nede i blandt andet den groteske nonsensbevægelse kom det absurde teaters dramatikere ind fra kampen med kridt på skoene i 1950’ erne og 60’erne. Og et ungt nysgerrigt publikum søgte ind i teatrene og blev grebet i struben af den nye genre, der udfordrede realismen og borgerskabet. Folk søgte udfordring og latter. Og det er stadig Absurd sjovt.

Det var et provokerende og revolutionerede ryk ind på teatrenes scener, da det absurde teater holdt sit indtog. Folk fattede nada. Eller også fattede de Dada. For den surrealistiske dada-bevægelse har i den grad sået det absurde frø på de skrå brædder.

De første og mest kendte dramatikere er Eugène Ionesco og Samuel Beckett. Ionesco - strømningens mest surrealistisk fabulerende dramatiker – kylede allerede i 1950 stykket ” Den skaldede sangerinde” ud i hovedet på folk. Tre år efter fulgte Beckets ”Mens vi venter på Godot” op. Begge stykker er klassikere, og måske venter vor tids mennesker både på Godot og den skaldede sangerinde?

Parforholdet sat på spidsen

I ”Den skaldede sangerinde” sættes luppen på eksplosionsfaren i parforholdets omgangstone og ikke-dialog, når vi møder ægteparrene Smith og Martin. Og brandmanden og Mary. Alle kender hinanden, og ingen kender hinanden. Alle svælger i klichéer, når Smith-parret har inviteret til middag, men gæsterne ikke kommer til tiden, så værterne må spise maden selv. Da gæsterne omsider dukker op, står aftenen på drinks og absurditeter. Og på et tidspunkt finder hr. og fru Martin ud af, at de da må være gift, eftersom de bor i samme by, på samme gade, i samme husnummer, samme lejlighed og sover i samme seng.

Med udpræget humoristisk sans opløses dialogen gradvist i gentagne sætninger, krøllede ord, akavede lyde. Parrenes absurde samtaler reduceres til enstavelsesord i løbet af aftenen, tilsat lummer flirt krydret med gin og anekdoter i stride strømme.

Flere gange tidligere har “Den Skaldede Sangerinde” været et tilløbsstykke på Teatret ved Sorte Hest. Og store dele af det gamle spiller-cast er stadig på banen. Blandt andet Therese Glahn og Steen Stig Lommer.

Der er igen sat vand over til en absurd aften, hvor ingen kan dukke sig under Ionesco barske pen.

Fakta:
Denne gang kører stykket kører fra den 9. januar til den 9. februar 2019. Man kan læse mere på www.sortehest.com
Medvirkende:
Charlotte Elisabeth Munksgaard, Marina Bouras, Therese Glahn, Steen Stig Lommer, Peter Oliver Hansen mfl.
Instruktør og Scenograf:Maria Vinterberg
Dramatiker: Eugène Ionesco
Facebook
Del på facebook

Elisabeth Saugmann

Journalist
Elisabeth er kulturjournalist og forfatter. Hun har tidligere været ansat i DR, på JyllandsPosten og Berlingske Media.

Hun har udgivet følgende bøger:
Musikkens førstedamer
Lidt hippie er nan vel altid
Super Mouse og Fejlfinderne
Prins Henrik
Samt bidraget til flere antologier
Se Elisabeths artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind