Kasper Marius Nørmark fra bandet Upopulær Mekanik er blevet kørt over af tilværelsen en del gange, men alligevel er han en taknemmelig og positiv sjæl, som tør se alt det svære i øjnene.

For seks år siden udgav han sit første album ‘Palaver’ som et soloprojekt. Siden dengang er Upopulær Mekanik blevet til en kvintet, og i år fulgte bandet op med endnu et album, som har fået titlen ‘Reptilhjerte’.

Det nye album indeholder sange, der tager udgangspunkt i historier fra Kasper Marius Nørmarks eget liv. Vi kommer omkring depressioner, smukke “prinsessedage” sammen med hans søn, erfaringer fra det danske hospitalsvæsen og en kærlighedssang til hans første tinderdate, som kom fra Brasilien. Ind imellem det hele er der citater både fra Nietzsche og Astrid Lindgren. Genremæssigt kalder Kasper det selv dansksproget, poetisk og halvkrøllet rockmusik.

Bandet Upopulær Mekanik er blevet en meget sammentømret gruppe. Faktisk har Kasper kendt i Iris Marie Jakobsen, som spil-ler bratsch i bandet, i over 20 år. Derudover består bandet af brødrene Keld og Tom Jørgensen, som spiller henholdsvis trommer og bas, og Lone Slot Nielsen på guitar. Når de mødes i øvelokalet, har Kasper skrevet sangteksterne og melodierne, og så lader han resten af bandet fylde deres roller ud og arrangere sangene, så de bliver til en sammenhæng. På det første album fra Upopulær Mekanik rungede mange af sang-ene af en underfundig humoristisk tone. Der var eksempelvis en sang om, hvordan det føles at være den, der altid går forrest i øllebrødskrigen. Her sang han:

”Man bliver træt af at gå forrest, af at holde det hele i skak, ak, ak, og tre gange ak. Man bliver træt af at være øllebrødskriger, af at blive griset til af alle de andres møg”.

Men det nye album er både blevet en anelse mere avanceret sådan rent musikalsk, og så er det også blevet mere direkte alvorligt.

Ord gennemsyrer alt

Kasper Marius Nørmark er et musik- og sprogmenneske. Og derfor er teksterne også gennemsyret af litterære referencer, ordspil, og citater fra tekster, der har betydet noget særligt for ham. Han står endda også bag den årligt tilbagevendende begivenhed Lyd+Litteratur Festival, hvor forfattere og musikere/lydkunstnere bliver sat sammen i par og skaber nye samarbejdsprojekter. Han var også en af de bærende kræfter i litteraturforetagendet 365tekster, som for nogle år siden udgav litteratur på alt fra pizzabakker til husgavle og parkbænke i Aarhus.

Titlen på det nye album er, som Kasper udtrykker det, et indlysende ordspil på ordet reptilhjerne. Altså en reference til den primitive måde at reagere og forholde sig til verden på.

“Selv om det er en lidt dyster plade, så er det et gennemgående tema på et mere abstrakt plan at have modet til at se på sit eget reptilhjerte,” fortæller han.

Han mener, at traumer kan få mennesker til at reagere primitivt og ofte uhensigtsmæssigt, og at det kræver mod at forholde sig til sig selv og sine udfordringer i livet.

Flere prinsessedage

De fleste af sangene på albummet kredser om relationer. Det er nemlig de relationer, som Kasper selv har til andre mennesker og relationer mennesker imellem sådan helt generelt, der interesserer ham.

“Jeg havde ikke stået så godt nu, hvis det ikke havde været for de stærke relationer, jeg har i mit liv,” siger han. “Kærester har det med at komme og gå,” som han tørt konstaterer.

Derfor er det i stedet nogle dybe venskaber, der for ham udgør de mest stabile relationer. Han giver uden omsvøb sine venner en stor del af æren for, at han har kunnet holde fast i sit optimistiske livssyn og positive sind til trods for de skilsmisser, depressioner, arbejdsløshed og fattigdom, som har præget hans liv. Hans ældste søn optræder også i en af sangene. Udtrykket “prinsessedage”, som har lagt titel til en af sangene, er hans ældste søns opfindelse. Prinsessedage er de dage, hvor himlen er lyserød om morgenen, og som der derfor er noget særligt opløftende ved.

Kasper voksede op i det, han selv beskriver som en dysfunktionel familie i Vestjylland. Forældrene blev skilt, da Kasper var helt lille og han boede derefter det meste af tiden hos sin mor.

“Jeg tror, at hun var, eller jeg er sikker på, at hun var psykisk syg, uden at hun nogensinde har fået en diagnose,” fortæller han.

Noget af det, der prægede hans relation til sin mor gennem barndommen var, at hun ikke forstod at være den voksne i relationen.

“Jeg kan huske, at min mor engang, sagde, at hun ville ønske, at min søster ville få nogle børn, så hun kunne føle sig elsket,” fortæller han. “Jeg mener ikke, at man skal få børn for at få kærlighed, men for at give den.”

En lang rejse væk fra sit ophav

Kasper var god til det boglige i skolen, og det blev ligesom de første skridt væk fra barndommens udfordrende rammer. Da han kom på gymnasiet, opdagede han, at han kunne komme ind i nogle fantastiske fællesskaber ved at spille musik. I begyndelsen var det trommer, fordi det var det, der var brug for i et band, som han gerne ville være med i. Så det var først sent, at han fik lært at spille guitar, som er hans primære instrument i dag.

“Mit liv har været en lang bevægelse væk fra mit ophav,” fortæller han.

Så snart han var færdig med gymnasiet flyttede han til Aarhus, hvor han i en del år arbejdede som pædagogmedhjælper. Det passede ham egentlig godt, og han kom faktisk også ind på pædagogseminariet. Men han var alligevel så draget af den akademiske verden, at han i stedet søgte ind på universitetet.

Hans mor havde han stadig kontakt med, men for syv år siden holdt de op med at ses og han har ikke haft kontakt til hende siden.

Bruddet kom nogle få år efter, at han første gang blev klar over, at han var i en alvorlig

livskrise og havde en depression. Men hver gang, han er blevet ramt af de mørke skyer, har han fundet modet til at se sig selv i øjnene og kæmpe sig tilbage til en stor glæde ved livet. Og det er vigtigt for ham at slå fast, at han ikke ser sig selv som et offer.

“Jeg ser mig selv som én, der er blevet kørt over af tilværelsen mere end et par gange. Jeg føler mig så stærk, at jeg tør gå ind i det svære,” fortæller han.

Han står ved sit liv og alt det, der er svært og føler derfor ingen blufærdighed over at tale om de svære emner, som hans sange tager udgangspunkt i. Det skyldes ikke mindst de stærke vennerelationer, han har opbygget i sit liv.

“Midt i en masse svære år har jeg lært super søde, sjove og kloge mennesker at kende. Jeg går ikke så meget op i at have en kæmpe flok omkring mig, og med alderen er det gået op for mig, hvor vigtige de helt nære relationer er, og dem fordyber jeg mig i.”

Kaptajn Bjørneklos pladeselskab

Musikken har på mange måder været et frirum gennem hele Kaspers liv, og det har været her, han kunne finde gode fælles-skaber.

“Musik spiller en meget central rolle i min livsfortælling,” siger han. Men selv om han nu har udgivet to studiealbums med Upopulær Mekanik, så har han aldrig været drevet af et mål om at gøre karriere som musiker. Der har musikken ligesom været for essentiel for ham til, at den kunne gøres til noget så simpelt som et arbejde, selv om han er dybt seriøs med det kunstneriske niveau.

Albummet ‘Reptilhjerte’ er udgivet på Kaspers eget pladeselskab Kaptajn Bjørne-klo - og det er selvfølgelig Kasper selv, der er kaptajnen. Han har gennem sit liv fundet ud af, at det vigtigste er at holde sig glad og være taknemlig for de mindste ting, som når hans børn siger noget sjovt, eller når hans nabo Lis ringer på, fordi hun har noget slik til overs, som hun gerne vil dele ud af. Og det med at lave sit eget pladeselskab er ligesom en måde at kunne føre de ting ud i li-vet, som han gerne vil have til at lykkes. Igen har hans underfundige ordspil været en del af navngivningen. For det henviser selvfølgelig til Kaptajn Klo og så til ukrudtsplanten bjørneklo.

“Den er noget, som man gerne vil fjerne og være fri for. Men jeg synes, at den skal have lov til at være der. Så det er min hyldest til ukrudtet,” siger han.

Selv om han stadig gør sig umage med at se glæden i de mindste ting, så har det været befriende for Kasper at lægge den humoristiske tone lidt af vejen på den nye plade. Han tager sig meget god tid, mens han finder svaret på, hvad det har gjort ved hans musikalske univers, at skrue ned for det humoristiske.

“Det er på en måde blevet mere ærligt men også samtidigt mere gådefuldt,” slår han fast.

 

Fakta - Upopulær Mekanik:

Bandet består af Kasper Marius Nørmark og brødrene Keld og Tom Jørgensen, som spiller henholdsvis trommer og bas, Iris Marie Jakobsen som spiller bratsch og Lone Slot Nielsen på guitar.

Coveret til deres seneste album Reptilhjerte er lavet af billedkunstner Kaspar Bonnén.