En dag i 2018 blev den svenske filminstruktør Maria Fredriksson ringet op af to ældre kvinder. Det var de to søstre Kari og May-Elin, som havde oplevet et guddommeligt mirakel. Den ene søster ville købe en lejlighed i byen Gullspång i Sverige, langt væk fra den by, som hun dengang boede i. Da de to mødte op på ejendomsmæglerens kontor, viste det sig, at sælgeren af lejligheden fuldstændigt lignede deres søster Lita, som døde, da hun var en ung kvinde, for 30 år siden. Dengang troede de, at hun tog livet af sig selv. I løbet af filmen bliver de dog overbeviste om, at der måske er en anden forklaring.

Sælgeren af lejligheden Olaug var nærmest en kopi af deres egen søster - dog 30 år ældre. Hun blev født på samme dato som deres søster, og da hun var lille, havde hun samme kælenavn, som deres søster havde.

“De var helt oppe at køre og ville gerne have, at jeg lavede en film om det fantastiske, som lige var sket for dem. Et guddommeligt mirakel. Og da vi lavede filmen, skete der flere og flere mystiske og uhyggelige ting. Jeg blev suget ind i deres verden og begyndte selv at tro på, at det måske kunne være tegn fra det hinsides,” fortæller Maria Fredriksson.

Telefonopkaldet fra de to søstre Kari og May-Elin endte med at blive startskuddet til en dokumentarfilm med titlen ‘Miraklet i Gullspång’, som har premiere i de danske biografer den 16. november. Filmen handler om mødet mellem søstrene og Olaug, som måske er deres afdøde søsters ukendte tvillingesøster; den handler om et møde mellem forskellige sociale klasser, livsanskuelser og holdninger. Men historien bliver mere og mere mystisk og ender også med at rumme flere DNA-test, familiestridigheder og et muligt mord.

Med filmen giver instruktøren Maria Fredriksson ikke publikum svar på alle spørgsmål, som opstår. Hun vil gerne have os til at danne os vores egen fortolkning. Hun mener nemlig ikke kun, der findes én sandhed om, hvad der sker omkring os - men at forskellige sandheder er rigtige for forskellige mennesker.

Ældre kvinder er ikke kun søde bedstemødre

Maria Fredriksson er en del af det kvindelige produktionsselskab Ballad Film, som hun har etableret sammen med to andre dokumentarfilmskabere, Ina Holmqvist og Martina Carlstedt. Kvinderne arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med deres produktioner.

Med denne film har Maria desuden arbejdet sammen med danske filmfolk, blandt andet co-producent Katrine A. Sahlstrøm, komponist Jonas Colstrup og filmklipper Mark Bukdahl.

“Det danske samarbejde har betydet enormt meget for mig. Det har været med til at gøre denne film til dét, den er. Det er jeg enormt taknemmelig for,” siger Maria.

Selv er Maria særligt kendt for at skabe dokumentarfilm og kortfilm, hvor der er ældre kvinder i hovedrollerne. Hun har blandt andet været interesseret i at fortælle historier om 80+ årige kvinder, fordi hun mener, at de ofte er blevet fremstillet på en meget ensformig og stereotyp måde i film og litteratur.

“Før i tiden blev ældre kvinder ofte kun fremstillet som sådan nogle søde bedstemødre, der bager boller og har for-klæde på. Jeg savnede historier om, at ældre kvinder kunne være på andre måder. Det er grunden til, at jeg har lavet mange kortfilm om 85-årige kvinders internet-dating, sexliv, tanker om selvmord og andre mere eller mindre uventede temaer, når det drejer sig om ældre kvinder,” fortæller hun.

For Maria er der også noget fascinerende ved de ældre kvinders livserfaring og den mere direkte facon, der sommetider kan komme med alderen.

“Jeg har også altid været bange for døden. De ældre kvinder er tættere på døden, og jeg tror også, at der er noget fascinerende i dét for mig. Det er lidt uhyggeligt, men også spændende”.

En batshit insane oplevelse

De to søstre Kari og May-Elin fra ‘Miraklet i Gullspång’ var blevet opfordret af en be-kendt til at ringe til det svenske TV-selskab SVT for at fortælle om deres historie. De fik så Marias nummer, fordi hun netop er kendt som “the old lady filmmaker”. Maria var dog først i tvivl, om det overhovedet kunne lade sig gøre at lave en film om det. Miraklet var jo allerede sket, de havde allerede mødt deres nye søster.

“Jeg troede, at historien var afsluttet. Jeg plejer at filme noget, som skal til at ske, eller som er i gang med at ske. Men da vi startede med at filme, fandt jeg ud af, at det blot var begyndelsen,” fortæller hun.

Hver gang de tog ud for at filme en scene, havde de i forvejen en plan om, hvad der skulle filmes - men så endte de med at komme hjem med noget helt andet materiale, fordi der hele tiden skete uventede ting.

“En af anmelderne kalder filmen “batshit insane”. Dét, tænker jeg, også er en god opsummering af, hvordan det har været for mig at lave den. Det har virkeligt været helt sindssygt og skørt. Det var sådan en rutchebane at arbejde med de her kvinder. Og det har været virkeligt svært at vide, hvornår vi skulle stoppe med at filme og afslutte filmen,” siger hun.

For Maria var det en intens og altopslugende oplevelse at skabe filmen. Hun optog den over fire år, hvor virkeligheden hele tiden blev ved med at overgå hendes fantasi. Hun talte dagligt i telefon med søstrene, som hun i dag har fået et tæt forhold til og nærmest betegner som sin familie.

“Det blev til et 24-timers job. Det var konstant i mit hoved. Jeg drømte om den døde søster. Jeg var ekstremt involveret og engageret i historien, og jeg blev næsten en lille smule skør, da jeg lavede filmen,” siger hun.

I filmen opstår der på et tidspunkt en mistanke om, at Lita, kvindernes afdøde søster, ikke begik selvmord, men at hun måske døde af andre årsager.

“Jeg kunne slet ikke slippe det, og jeg følte, at det var mit ansvar at løse det mysterie og finde ud af, hvad der skete med hende. Jeg havde jo sat filmprojektet i gang, og det udviklede sig til noget virkelig mærkeligt og næsten overnaturligt. Jeg troede, det var mit ansvar at tage mig af alle og svare på alle spørgsmålene. Men på et tidspunkt indså jeg, at jeg ikke kunne finde svar på dem alle”.

En magisk verden at blive suget ind i

De to norske søstre Kari og May-Elin er begge kristne, bor på landet og tror på Gud. De er overbeviste om, at deres møde med Olaug var skæbnebestemt. Men Olaug er ikke religiøs. Hun er vokset op i byen, har en lang uddannelse og tror mest på fakta og logik.

Selv er instruktøren Maria vokset op med sine to brødre i en skilsmissefamilie i Uppsala, lidt nord for Stockholm. Hun blev konfirmeret og sang i kirkekor som barn, men hun ser i dag ikke sig selv som en religiøs person. Hun har dog altid været fascineret af, når mennesker har en tro på, at der er mere mellem himmel og jord.

“Da søstrene kom til mig med deres mirakel-historie, fik jeg lyst til at blive forført. Jeg ønskede at komme til at tro, selvom jeg ikke er en religiøs person. Jeg synes normalt ofte ikke, at livet virker særligt magisk. Men det gør det jo for andre mennesker, for eksempel søstrene i denne historie. For dem er alting magisk. Det handler jo om, hvordan man opfatter livet. Alt kan blive opfattet som mirakuløst. Eller som ingenting,” fortæller hun.

På et tidspunkt i filmen viser Maria de to søstre nogle optagelser på sin computer fra det sted, deres søster blev fundet død. Det er første gang, søstrene ser stedet. Samtidigt falder der pludselig en lampe fra loftet ned, som er lige ved at ramme Maria i hovedet.

“Det var super skræmmende. Det var sindssygt. Lampen havde hængt der i 10 år, og så faldt den ned lige på det tidspunkt. Det var som om, der blev sendt et tegn til os om at stoppe med filmen,” siger hun.

Da Maria og filmholdet på et tidspunkt redigerede nogle klip fra filmen sent om aftenen, begyndte alle computerne også lige pludselig at afspille materialet baglæns. Og så slukkede lyset på samme tidspunkt, som den afdøde søsters datter ringer op til Maria for at tale med hende om filmen.

“Jo dybere jeg kom ind i historien, desto flere mærkelige ting begyndte der at ske. Det var som om, jeg blev suget ind i søstrenes univers, hvor alting kunne ske. Jeg ville jo også gerne portrættere søstrenes virkelighed, og hvad de tænkte var sandheden. Det blev jeg fuldstændigt absorberet af”.

Der findes ikke kun én sandhed

For Maria er det altid vigtigt at kunne relatere til alle de personer, som hun portrætterer i sine dokumentarer - også selvom de er forskellige. Hun vil gerne vise, hvordan virkeligheden ser ud for dem. Derfor har det også haft stor betydning for hende, at alle søstrene skulle føle, at det var ‘deres film’ - at den fortæller deres sandhed.

“Det var en udfordring, fordi de havde så mange forskellige sandheder. Men det var vigtigt for mig ikke at vælge side eller sige, hvem der har ret. Det er ikke dét, det handler om. For mig handler filmen om at finde sin egen sandhed, og vælge hvad man selv tror på. Vi har alle forskellige syn på livet,” siger hun.

Det er også én af grundene til, at filmen slutter, som den gør. Ikke alt forklares, og publikum efterlades med en undren.

“Jeg vil egentligt gerne beholde mine egne holdninger og idéer om, hvad der er sket, som en hemmelighed. Så kan du skabe din egen sandhed. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert,” siger hun.

Med filmen vil Maria gerne have folk til at tænke på, hvad tro betyder, og hvad forskellige mennesker tror på. Hun oplever, at vi i nutidens samfund kan have en tendens til hurtigt at beslutte os for, hvad vores egen sandhed er - og så lukke ørerne for andre menneskers sandheder.

“Vi ser ikke, at andre mennesker har andre anskuelser og sandheder, som er rigtige for dem. Jeg synes, det kunne være fantastisk, hvis vi kunne begynde at være lidt mere åbne og rummelige og være villige til at lytte og prøve at forstå hinanden”.

Fakta:

Miraklet i Gullspång har premiere 16. nov og kan ses i biografen Øst for Paradis
Miraklet i Gullspång er Instrueret af Maria Frederiksson og produceret af Ina Holmqvist i co-produktion med Good Company Pictures.
I filmen medvirker tre kvinder; Olaug Bakkevoll, Kari Klo og May-Elin Stosletten.

Maria Frederiksson: Svensk instruktør og manuskriptforfatter. Har taget en master på Stockholms Dramatiska Högskola i “Den personlige fortælling i dokumentarfilm” og studeret filminstruktion på New York Film Academy.