Det bliver en stor nat for dansk film, dansk tid mellem 27. og 28. marts. Filmen ‘Flugt’ er nomineret til en Oscar-statuette i hele tre kategorier, bedste Animerede film, bedste dokumentar og bedste i Internationale Film. Den danske filmfotograf Dan Laustsen er nomineret til en Oscar for Bedste Fotografering på Guillermo del Tor- thrilleren Nightmare Alley’, og den danske kortfilm ‘On My Mind’ af Martin Strange-Hansen er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste kortfilm..

-Vi er en lille flok, der flyver til Los Angeles for at være en del af den danske Oscar-fest,” siger Thomas Engell, der har klippet ‘On my Mind’, som allerede har fået mange prestigiøse filmpriser og for nylig har haft visning på New Yorks Scandinavia House. Nu i ugerne op til Oscar-uddelingen er der stor interesse fra filmpressen i USA, og Thomas Engells rejsedelegation omfatter også skuespillerne Rasmus Hammerich, Camilla Bendixen og producer Christian Junget Madsen.

You were always on my mind

Den 18 minutter lange filmfortælling om en mand og hans døende kone foregår på en brun bodega på Vesterbro i København, hvor skuespillerne Rasmus Hammerich, Camilla Bendix, Ole Boisen og Adam Brix viser os sorg, død, kærlighed og karaoke med Elvis Presley-hittet ‘Always On My Mind’.

Martin Strange-Hansen, der i 2003 modtog en Oscar for kortfilmen ‘Der er en yndig mand’ sammen med Mie Andreasen og producent og Oscar-veteran Kim Magnussen, er for længst taget til LA for at lobbye for filmen. Og Strange-Hansen har haft et møde med Spielberg.

Thomas Engell får også travlt med møder og oplæg ved symposier om filmklipning derover i omegnen af Hollywood. “Min aktie i filmen er klipningen, poesien, arbejdet med at løfte spillernes præstationer og alt det kedelige teknik, colorgrading, VFX og postproduktion koordination,” fortalte en flyveklar Thomas Engell på hjemmebanen i Sound of Sunrise studiet i Baggesensgade på Nørrebro i København.

Samarbejdet med Strange-Hansen er langvarigt og varieret, venskabet bygger på den enorme kærlighed til faget, som de genkender hos hinanden. Og netop dette blev et særligt fællesvilkår under den anden Corona nedlukning sidste år, da filmen blev optaget og klippet.

Nok havde begge Corona nedlukningerne fået aflyst meget filmarbejde, men i det aktuelle tilfælde var lockdown en forklædt velsignelse med nye muligheder. Ifølge Thomas Engell optog holdet filmen på kun et par dage sidste forår med det mindst mulige team for at overholde nedluknings-reglerne. De var kun i alt ni personer på to håndplukkede locations. Dels på værtshuset McKluud, hvor der var frit slag til filmoptagelser, fordi kunderne jo var hjemme, og dels på Diakonissestiftelsen, hvor man uddanner sygeplejersker. For filmoptagelser på et hospital under nedlukningen kunne aldrig komme på tale.

”Derpå fik jeg lyd– og billedfiler og gik i gang med klippe hjemme i mit studie. Martin og jeg mødtes virtuelt tre gange. At klippe en film alene har lært mig meget om online kreativt samarbejde, for under normale omstændigheder sidder klipperen sammen med instruktøren ved klippebordet, men Martin viste mig en tillid, som jeg af al magt har levet op til. Så det var først til Oscar nomineringen i Empire Bio i København, at hele filmholdet mødte hinanden, og jeg sagde til skuespillerne, at mit arbejde er at bevæge mig i dramaturgiens dansende skygger. Absolut usynlig,” fortæller Thomas Engell, som i perioden også klippede to Anden Verdenskrig dokumentarer, ‘Ingemann & Besættelsen’, til TV2.

At sige farvel til en man elsker

Danmarks Oscar-nominerede kortfilm handler om at sige farvel til et døende, elsket menneske, inden det er helt væk. Den er blevet kaldt en sjælden perle om en knudemand, der går i baglås, da han i kalenderen har et møde med døden. Hans kone er terminal patient, og på vej ud til hende på hospitalet vil han gøre alt for selv at optage en karaoke-version af deres sang, ‘Always On My Mind’.

Instruktøren har skrevet manus, og ifølge Thomas Engell, har det været et personligt projekt, da Martin Strange-Hansens datter døde efter lang tids sygdom. ”Det er en sørgelig film, men der er også lys og glæde i den over at være i nuet i livet med et elsket menneske med et kort, fuldgyldigt liv. Man må aldrig tage lykken for givet, for både døden og kærligheden er basale i vores liv,” siger Thomas Engell.

Han har nydt klippeprocessen og filmens gode flow, hvor han har kunnet nørde med hovedpersonen Henriks indre liv, og han undrer sig i over, at der ikke er fokus på klipning som en selvstændig kunstart.

”Klipperen arbejder på de indre linjer med fokus på identitetsmarkører, og hvis det håndværksmæssige falder igennem, er interessen brudt. Det er et præcist håndværk, der kræver teknisk kunnen og kunstnerisk indsigt, men det er en usynlig proces, når tingene fungerer, for folk kan ikke se det, men de kan mærke det. I klipperummet gøres en film færdig, når klipperen renser op for talestrømmen og på en måde gendigter tingene med fokus på timing, handling og selve historien. Man kan klippe livet ud af en skuespilpræstation eller en scene ved at ændre belysningskilde og timing i en bevægelse eller en scene. Man kan også klippe livet ind og hæve skuespillerens præstation. Faktisk kan jeg klippe de samme optagelser sammen til meget forskellige film,” slutter Thomas Engell.