I et A-hus i Risskov bor den 84-årige forfatter Svend Åge Madsen. Han er lidt af en tryghedsnarkoman og har boet i Aarhus hele sit liv. Men bag huset, som har været hans hjem i 56 år, har han fået bygget et imponerende “bogtårn”. Et vandret “tårn”, hans private bibliotek, som er fyldt med bøger fra gulv til loft. Det er et fristed til tankeeksperimenter, magi og fantasi - hvor han leger med idéer om, hvad der ville ske, hvis tingene var på en anden måde.

Svend Åge Madsen er kendt for med magisk realisme at vende tingene på hovedet og skabe litteratur, der kommenterer på – og endda forudser - samfundets udvikling. Med sin nye bog ’Esbens fire liv’ kaster han lys på endnu et samfundsaktuelt emne. Den kunstige intelligens. Romanen er en kærlighedshistorie, der viser hvordan den kunstige intelligens kan komme til at påvirke vores menneskelighed. Hvad sker der, når kunstig intelligens møder ægte følelser, tro og kærlighed? Og hvordan håndterer vi de nye muligheder, som teknologien skaber?

”Jeg laver historier om de ting, jeg ikke forstår i verden. De ting, der pirrer min nysgerrighed. Når jeg er færdig med at skrive historien, så har jeg næsten altid en bedre forståelse af emnet. Sådan har jeg det også med min nye bog om kunstig intelligens,” siger han.

Tankeeksperimenter og alternative levemåder

Siden 1963 har Svend Åge Madsen stort set udgivet noget hvert eneste år – over 30 romaner samt en lang række noveller, teaterdramaer og børnebøger. Mange af hans værker tager afsæt i dét samfund, vi kender, hvor han blot ændrer én enkelt spilleregel. På den måde undersøger han tilværelsens muligheder og begrænsninger.

”Jeg har altid kunnet lide tanken om, hvad der vil ske, hvis man ændrer noget i verden. Hvis man har tre ben i stedet for to? Hvis man lever fire personer sammen i stedet for to personer? Jeg kan lide at tænke uden for normalen, at få folk til at lege med tanken om alternative måder at leve på. Det skaber nogle sjove historier og sætter tanker i gang,” siger han.

Det gjorde han blandt andet også, da han skrev romanen ‘Se Dagens Lys’, som blev udgivet i 1980. Romanen er et tankeeksperiment om, at man hver eneste dag lever et nyt liv med en ny partner. I stedet for at leve med den samme partner det meste af livet, som mange forpligter sig til, når de bliver gift.

“Jeg er meget interesseret i vaner og mønstre. Vi behøver jo ikke at fortsætte på den måde, vi gør nu. Man tænker måske bare ikke så langt, når vi først er kommet ind i de systemer. Men hvad sker der, hvis vi bryder med systemerne?” siger han.

”Se Dagens Lys’ er inspireret af Svend Åge Madsens eget liv. Han havde spekuleret på, om han i sit liv var kommet ind i en rutine, som ikke var hensigtsmæssig. Han havde boet i samme hus i mange år, haft den samme partner og en hverdag, der var præget af mange gentagelser og rutiner. Hver dag læste han avis og arbejdede i sit “bogtårn”. Og så gik han til tennis tre gange om ugen, i teatret og til debatklub en gang om måneden. Han var blevet i tvivl, om hans liv var blevet for ensformigt og rutinefyldt. I dag følger hans liv nogenlunde den samme faste rutine.

”Så lod jeg min hovedperson opleve at skifte liv hver dag. Jeg fik det hele spekuleret igennem. Og jeg bearbejdede det hele igennem. Så kom jeg jo egentligt bare frem til, at jeg havde det meget godt i min rutine. Jeg ønskede det ikke anderledes. Men jeg tænker, at man kan læse min historie for at undersøge, om flere skift og forandringer kan være noget for én,” fortæller han.

Selv har Svend Åge Madsen opdaget at rutiner og gentagelser er et vigtigt element i hans liv. Han har brug for trygheden og stabiliteten. Det sparer ham for energi og giver ham inspiration til hans arbejde med litteraturen.

“Jeg er et tryghedsmenneske. Jeg kan godt lide ikke at skulle bruge ret meget energi på, hvordan jeg skal gøre noget, og hvordan man kan leve. Det er en dobbelthed, at når jeg er i trygge, rolige og velkendte omgivelser, så har jeg et større overskud til at begynde at lege mine lege, der bliver til historier. Når jeg er her, kan jeg få overskud til at skrive hele tiden”

En matematisk tilgang til livet

Efter gymnasiet læste Svend Åge Madsen matematik på universitetet. Han har altid holdt af logik og systemer og har interesseret sig for den naturvidenskabelige måde at undersøge tilværelsen på. Han skrev samtidigt historier, som han havde gjort siden han var 9 år gammel. Han sendte sine første tekster ind til et forlag som 21-årig, og efter at forlaget tog imod dem, valgte han at gå litteraturens vej i stedet for matematikkens.

”Da jeg skrev, begyndte jeg jo at finde ud af, at historier også kan bruges til at undersøge tilværelsen – på en anden måde end matematikken. For mig ligger matematikken og litteraturen ret tæt på hinanden. Der er systemer i begge dele, og jeg får ofte at vide af folk, at der er en vis systematik i min måde at skrive på. Det er den måde, jeg griber mine ting an på,” siger han.

Han fandt hurtigt ud af, at han bedst kunne lide at skrive inden for genren magisk realisme. Her havde han mulighed for at sprænge systemerne, og se på de mekanismer, vi kan være underlagt.

”Her kunne jeg også kigge på, hvilke risici der er ved vores måde at leve på. For eksempel også, når der kommer nye teknologier til i vores verden. Som med den kunstige intelligens. Man kan bearbejde det på en helt anden måde, end man normalt gør i dagspressen,”siger han.

En kunstig intelligens med lyst og vilje

Svend Åge Madsens nye roman ‘Esbens fire liv’ handler netop om kunstig intelligens. Det er en historie om stille og forsigtige Esben, som flytter til Aarhus, hvor han møder Tessa. Det er kærlighed ved første blik, og en almindelig kærlighedshistorie om forelskelse, flyttekasser og fremtidsdrømme. Men med tiden finder han ud af, at Tessa ikke er helt almindelig. Hun har fået indopereret en kunstig intelligens i hjernen.

“Jeg synes, det med kunstig intelligens er et vigtigt emne for tiden. Og det fremstilles næsten altid som noget farligt. Jeg havde lyst til at prøve at forstå det bedre - og vise, at det både er noget, der giver os muligheder, og som kan have risici,” siger han.

Selv har Svend Åge Madsen ikke prøvet at bruge en kunstig intelligens. Men han synes, det er interessant, hvad det kan betyde for os, vores menneskelighed og relationer til hinanden. Ved at skrive en bog om emnet, håber han få folk til selv at tænke videre over det - og måske få dem til at håndtere teknologien med en større forsigtighed.

“Den kunstige intelligens kommer til at gribe ind og blive mere dominerende. Vi får ikke en eneste elektronisk dims, uden at den både har en forside og en bagside. Da vi fik en lommeregner, glemte alle folk jo pludselig både den lille og den store tabel. De ting, vi får i hænderne, påvirker vores tilværelse. Vi bliver en anden slags mennesker,” fortæller han.

Svend Åge Madsen er sikker på, at mange ensomme vil komme til at benytte den kunstige intelligens som en slags kæreste. En nærmeste fortrolige. Og at det både vil give nogle ensomme et bedre liv - men at andre mennesker vil komme til at isolere sig mere og blive afhængige af den.

“Den dobbelthed kan bedst beskrives med en historie. Jeg synes, det var sjovt at tænke på en kunstig intelligens, som faktisk har en god vilje bag sig. En kunstig intelligens, der er initiativtager og aktiv, har vilje og nysgerrighed. Det forsøgte jeg at lege med for at se, hvad det så kan blive til”.

Lege andre ikke kan forstå

Fantasien og den legende tilgang til verden har altid fyldt i Svend Åge Madsens liv. Som barn legede han lege med sin bedste legekammerat, som kun de to kunne forstå – og som var anderledes end den måde, de andre børn legede på.

”Jeg husker, at vi legede så godt sammen. Men så en dag, var min vens anden kammerat med. Og han syntes bare, det hele var så underligt. ’Hvor er I mærkelige. Kan man lege sådan her’. Vi havde forbløffet ham over at gøre tingene på en helt anden måde, end man ellers plejer,” siger Svend Åge Madsen.

For dem var det allerede dengang en måde at prøve verden af på. Og undersøge andre muligheder for tilværelsen.

”Det behov, tror jeg vi alle sammen, vi har. Så er der nogen, der tager en verdensomsejling, springer ud og bliver anderledes. Prøver noget andet. Det tror jeg kan være sundt. At turde ændre sin hver-dag,” siger han.

Svend Åge Madsen bruger sit arbejde til at gøre dette. Til at prøve tilværelsen af og opleve andre mulige levemåder gennem sine karakterer.

”Jeg føler jo ikke, at jeg går på arbejde, når jeg skriver. Så går jeg ind og leger med nogle bogstaver og nogle historier. Det er meget privilegeret, at jeg kan lege i min egen tilværelse.”

At være legebarn i en sen alder

Selvom Svend Åge Madsen til november fylder 85 år, så føler han sig stadigvæk som et legebarn. Når han skriver på en roman, kommer han næsten altid i tanke om flere idéer til nye bøger. Og når han læser om noget i avisen, bruger han ofte fantasien til at spekulere på, hvad der kunne ske, hvis noget var anderledes.

For ham er det en vigtig og naturlig del af hverdagen at holde sig orienteret om, hvad der foregår i verden. Hvilken udvikling der sker, og hvad der på godt og ondt truer os. Han læser sine aviser hver dag og holder både Information, Jyllands-Posten og Weekendavisen. Og én gang om måneden mødes han med en debatgruppe, der består af forskellige fagfolk, for eksempel en fysiker, en matematiker, en biolog osv.

“Så læser vi noget spændende aktuelt sammen og diskuterer det værk. Den seneste bog, vi læste, handlede om kunstig intelligens. Det er helt vildt givende at læse på den måde,” siger han.

Mødet med debatgruppen, aviserne og bøgerne inspirerer ham. Og så får han nye idéer ved at forestille sig situationer udspille sig forskellige steder i Aarhus. En by, som han har et helt særligt forhold til, efter at have boet der hele sit liv. De fleste af årene har han boet sammen med sin kone Lise Madsen, som døde i 2013. De to blev gift i en ung alder og skrev kriminalromaner sammen under pseudonymet Marianne Kainsdatter.

“Aarhus har betydet rigtig meget for mig og for mit forfatterskab. Jeg kan altid finde et kvarter eller et område, hvor jeg kan lade handlingen udspille sig. Jeg er så fortrolig med byen, at det er nemt for mig at finde steder til bestemte stemninger og situationer”.

Når noget er muligt, så sker det også

De samfundsaktuelle emner bliver ofte omdrejningspunktet for Svend Åge Madsens litteratur. Ofte ser han, at noget er ved at ske i vores udvikling. Så overdimensionerer han det og gør det mere markant, end det er på nuværende tidspunkt.

“Jeg ser på fænomenerne både på godt og ondt. Mange nye ting i udviklingen kan være både besættende og interessante på samme tid. Jeg prøver at få det hele med og gøre det til en sjov historie,” siger han.

Flere gange har det vist sig, at Svend Åge Madsens bøger er blevet til en form for forudsigelse af, hvad der er ved at ske for os. Det skete blandt andet med ‘Se Dagens Lys’ som i dag er mere aktuel, end den var, da den blev udgivet i 1980. Siden udgivelsen er det kun blevet mere normalt, at vi ofte udskifter partnere, job, bolig, livssituation. Det var en udvikling, som Svend Åge Madsen allerede dengang forudså.

“Det er lidt sjovt. Da jeg blev 80, blev bogen opført på Aarhus Teater som en slags fødselsdagsgave til mig. Der var mange unge, der så stykket, og som havde læst bogen. De sagde, at de virkelig kunne se vores samfund i dag i bogen, og at den er mere aktuel nu. Det er interessant, at man bare ved at lege med historier, kan fange noget af dét, som er ved at ske for os,” siger han.

I sin nye bog taler Esben løbende med Gud. Sin egen personlige Gud, der er tilpasset lige præcis hans ønsker og behov. Det er én af de ting, som Svend Åge Madsen selv tror, at han med sin nye bog kan forudse, der kommer til at ske i udviklingen. At den kunstige intelligens kommer til at spille en stor rolle i vores dyrkelse af religion.

“Jeg tror også, at vi kommer til at tale mere med folk, der har levet før. Det synes jeg er interessant. Og det er svært at sige, hvordan det vil påvirke os. Men når noget er muligt, så sker det også. Sådan tror jeg, vores verden hænger sammen.”

Fakta:

Svend Åge Madsen

Født den 2. nov 1939 i Aarhus.
Er mest kendt som romanforfatter, men har også skrevet noveller og dramatik. Var husdramatiker ved Aarhus Teater fra 1983-1986.

Har skrevet over 30 romaner, bl. a. ‘Sæt verden er til’ (1971), ‘Tugt og utugt i mellemtiden’ (1976), ‘Se dagens lys’ (1980) og ‘At fortælle menneskene’ (1989).

Han modtog i 1972 Det Danske Akademis Store Pris og fra 2005 blev han medlem af Det Danske Akademi.

Han har også vundet Kritikerprisen (1976), Søren Gyldendal-prisen (1985), Danske Dramatikers Hæderspris (1987) og de Gyldne Laurbær (2000)

Esbens fire liv

Den unge, generte Esben lever han et stille liv med livrem og seler, og særligt når det kommer til piger, holder han helst en god sikkerhedsafstand. Men da han møder Tessa, er det kærlighed ved første blik, og en helt almindelig historie om forelskelse, flyttekasser og fremtidsdrømme tager sin begyndelse. Tessa er bare ikke helt almindelig.

‘Esbens fire liv’ er en historie om menneskets utrolige evne til at forbinde sig. En roman om menneskelig bevidsthed og kunstig intelligens, om tro, håb og ærlighed.