Rejs dig fra gamer-stolen og kom ud i skoven med Wunderland

Rejs dig fra gamer-stolen og kom ud i skoven med Wunderland

I Røgen Præstegårdsskov, 35 minutters kørsel fra Aarhus, kan du i perioden 20. august til 11. september opleve et live-interaktions game med titlen Twisted Forest
InterviewAlt det andetSkrevet af: Alberte Edberg Behncke29. juni 2022
Mette Aakjær, stifter af gruppen Wunderland der står bag Twisted Forest, lægger vægt på at Twisted Forest ikke er en performance-forestilling i traditionel forstand, men netop en interaktiv oplevelse. Twisted Forest har nemlig ikke nogen egentlig fortælling. I stedet ligger fokus på kroppen og på den menneskelige forestillingsevne.

Som publikum-deltager i Twisted Forest vil du som det første, når du ankommer ved Røgen Præstegårdsskov, blive iført en vandtæt heldragt samt et par hovedtelefoner. Herefter går du i en gruppe med andre publikummer ud mod skoven. I løbet af oplevelsen vil gruppen blive delt og samlet ad flere omgange. Du vil både blive ført rundt af en performer, men du vil også have mulighed for selv at gå på opdagelse i det forskruede skovunivers. Her vil du møde og blive udfordret af forskellige performere, men du vil også blive guidet af stemmer og lyde igennem en forandret og forunderlig skov.
Rejs dig fra gamer-stolen og kom ud i skoven med Wunderland</br>Twisted Forest af Wunderland</br>Foto: Jakob Stage
Twisted Forest af Wunderland
Foto: Jakob Stage

Skoven danner ramme


Fordi Twisted Forest, som navnet antyder, foregår ude i en skov, bliver naturen også en medspiller, og en del af dramaturgien. En medspiller, der som Mette Aakjær indskyder, jo i sin natur er foranderlig. Derfor vil publikummerne også få forskellige oplevelser, alt efter dagens vejr i Røgen Præstegårdsskov. For Mette Aakjær er det dog kun et plus, og hun fremhæver de forskellige stemninger der kan opstå, alt efter om det regner, er solskinsvejr, om det tordner, blæser eller er vindstille.
Hun mener endvidere, at man garanteret bliver så grebet af oplevelsen, at det ikke gør noget, at det regner - så længe man ikke fryser.
Rejs dig fra gamer-stolen og kom ud i skoven med Wunderland</br>Twisted Forest af Wunderland</br>Foto: Jakob Stage
Twisted Forest af Wunderland
Foto: Jakob Stage

Kroppen i fokus


Mette Aakjær startede selv i dansens verden, og har siden da været fascineret af kroppen. Dette krops-fokus kommer også til udtryk i Wunderlands arbejde, som hun forklarer: ”Vi er super krops-nørder”. Målet er, at den enkelte publikummer skal føle sig mere til stede i sin krop og derigennem opleve sig selv, andre og omgivelserne på nye måder. Det med kroppen er normalt en bagvedliggende inspiration til Wunderlands stykker, men i Twisted Forest bliver det altså brugt direkte. Som Mette Aakjær siger: ”Det er en vandring i kroppen og naturen”.

Mette Aakjær kan godt forstå, hvis det lyder lidt mærkeligt alt det der med kroppen. ”Tidligere ville jeg nok have tænkt; okay det lyder godt nok syret. Men jeg har arbejdet med det i mange år, så for mig er det meget konkret. Det er der ikke noget mærkeligt ved.” Hun understreger, at man som publikum nok skal få en sjov og spændende oplevelse. Dog stikker inspirationen bag hendes arbejde dybere: ”Jeg mener at det virkelig kan rykke noget. Det her med at stå midt i det hele, med alle sanser, det er bare en stærk oplevelse”.

Derfor er det også meget vigtigt for Wunderland, forklarer Mette Aakjær, at få folk ind som normalt ikke ville se en performance eller høre abstrakt lydkunst eller poesi. Det er også en af grundene til, at Wunderland insisterer på at kalde Twisted Forest for et live interaktions-game. Hun håber nemlig, at ordvalget vil tiltrække folk, som normalt ikke synes at performance er noget for dem.

Som Mette Aakjær ser det, er der et behov for oplevelser, der som Twisted Forest kan centrere folk i deres egen krop, især i en tid hvor mange bruger både fritid og arbejdsliv bag en skærm. ”Jeg tror jo faktisk, at vi bliver gladere, når vi er mere til stede i vores krop.”

Fakta

Twisted Forest spiller i weekender, fra d. 20. august til d. 11. september, og varer cirka 2 timer.
Twisted Forest er målrettet folk over 15 år, men egner sig desværre ikke for gangbesværede.
Twisted Forest foregår i Røgen Præstegårdsskov, Toustrupvej 39, 8472 Sporup, Favrskov kommune.

Læs mere på www.wunderland.dk
Facebook
Del på facebook

Alberte Edberg Behncke

Skribent
Alberte Edberg Behncke har en bachelor i kunsthistorie og museologi fra Aarhus Universitet og studerer på kandidatuddannelsen i bæredygtig kulturarvsforvaltning. Hun brænder for kunsten og interesserer sig navnlig for de institutioner, der gør kunsten tilgængelig og nærværende.
Se Albertes artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind