Fish-á-Deli Circus er absurpoetisk madcirkus, der vil gentænke måden, vi spiser fisk på

Madcirkus gentænker måden, vi spiser fisk på

OmtaleAlt det andetSkrevet af: Carl Windahl Bøllingtoft27. sept 2018

Med en kombination af absurdpoetisk cirkus og en ti retters menu fuld af fisk forsøger Fish-á-deli Circus til oktober at udfordre publikums madvaner.

Bakskuld, fjæsing, hornfisk og brisling. Lækre og spiselige fisk der hver dag fanges langs den danske kyst. Lækre fisk, som du sikkert sjældent sætter tænderne i. Det kan du til gengæld få muligheden for i starten Oktober på Grenaa Havn, hvor Fish-á-deli Circus byder på absurdpoetisk cirkus og en menu af lækre fisk, der alt for sjældent ender på middagsbordet.

Gennem ti retter lavet af råvarer fra den danske kyst bliver publikum underholdt af arketypiske cirkusfigurer som cirkusdirektøren, klovnen, cirkusprinsessen, den stærke mand og den skæggede dame. Alt sammen i en scenografi inspireret af 1900-tallets omrejsende familiecirkusser.
Når det kommer til fisk, køber danskerne helst fisk uden ben, der er lette at spise og let tilgængelige i kølediskene.
Foto: Pressebillede - Fish-á-deli Circus
Bakskuld, fjæsing, hornfisk og brisling er blandt de lækre fisk, du får lov til at smage hos Fish-á-deli Circus.
Foto: Pressebillede - Fish-á-deli Circus

Et kig ud over kølediskens kant

Fish-á-deli Circus går dog ikke kun efter at underholde og mætte. De vil også inspirere publikum til at tænke over deres madvaner og vise, at der findes andre lækre og spiselige fisk end de store mængder laks, torsk og rødspætte, der tilsammen udgør størstedelen af danskernes fiskeindtag.

“Når det kommer til fisk, køber danskerne helst fisk uden ben, der er lette at spise og let tilgængelige i kølediskene,” siger Elena Skytte, der er en af folkene bag forestillingen.

“Så en af de ting, vi arbejder på, er, at give folk lyst til nogle af de fisk, man ikke spiser så tit, og som i stedet bare sorteres fra og sælges billigt til fx kattemad. Det er rigtig gode fisk, som burde spises noget mere. Det ville også være en bedre måde at fiske på, hvis vi udnyttede de her fisk. På den måde ville vi ikke få et helt ensrettet fiskeri med opdræt og fokus på kun nogle få fiskearter.”
Under middagen bliver publikum underholdt af arketypiske cirkusfigurer som cirkusdirektøren, klovnen, cirkusprinsessen, den stærke mand og den skæggede dame.
Foto: Pressebillede - Fish-á-deli Circus
Fish-á-deli Circus spiller fem forestillinger på Greena Havn mellem d. 3. og d. 13 oktober.
Foto: Pressebillede - Fish-á-deli Circus

En oplevelse, der bliver hængende

Fish-á-deli Circus kunne opleves for første gang under kulturhovedstadåret i 2017. Her havde forestillingen stor succes i både Aarhus og en række andre havnebyer i Region Midtjylland. Nu vender de tilbage med mere madcirkus på Grenaa Havn, der ifølge Elena Skytte bliver hængende selv efter forestillingen er ovre.

“Det er bare at lade sig føre med gennem stemninger og følelser og se hvad der sker. Vi har i hvert fald haft rigtig mange publikummer, der siger at det har vækket nogle følelser i dem. At de har tænkt over forestillingen i lang tid bagefter.”

Fakta:

Fish-á-deli Circus spiller fem forestillinger på Greena Havn mellem d. 3. og d. 13 oktober.

Kommer du fra Aarhus, kan du tage en speciel bus til forestillingerne d. 3. og d. 4. oktober. Bussen kører fra Teatret gruppe 38 i Mejlgade. Oplevelsen starter allerede i det øjeblik du går ombord på bussen.

Medvirkende: Max Bering, Gitte Kielberg, Tonny Trifolikom, Frans van der Woude, Sune van der Woude, Folmer Gry Kristensen, Gitte Gry Ballesheim, Elena Skytte, Jakob Vinkler og Jesper Zart Papilio.

Læs mere og køb billet på: Fish-a-deli.dk
Facebook
Del på facebook

Carl Windahl Bøllingtoft

Kulturjournalist
Carl er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Han er vokset op med en far, der arbejder med teater og en mor, der skriver. Man kan ikke løbe fra sin sociale arv, og kulturjournalistikken var den naturlige konsekvens. Carl er glad for både teater, bøger og kunst. Det er dog musikken der er Carls helt store kærlighed, og det er mere reglen end undtagelsen, at han køber sig fattig i billetter til koncerter og festivaller.
Se Carls artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind