I DRs børneunivers er der plads til det skæve, der er højt til loftet og rum til at lade det kunstneriske ambitionsniveau folde sig ud - i børnehøjde

Cirkus Summarum er et gigangtisk velgørenhedsshow. Men det er også meget mere end det - for midt mellem popcorn, hoppeborge og kendte børne-tv stjerner er Cirkus Summarum også vaskeægte dansk kulturarv.

År efter år valfarter danske børnefamilier til Aarhus og København, som er de eneste to byer, hvor DR og Muskelsvindfonden i samarbejde rejser cirkusteltet. Men hvor Muskelsvindfondens voksne bud på et velgørenhedsshow Grøn Koncert taler det bredest mulige sprog med de sikreste og mest brede danske navne, så rummer Cirkus Summarum traditionerne fra DRs børne og ungdomsafdeling, som nu hedder Ramasjang og Ultra. Det vil med andre ord sige, at der er plads til alt det skæve.

Hanne-tøsepigen og storslået bigband

DRs børnefigurer serverer med forestillingen i år en fortælling om, at alle er noget værd, præcis som de er. Den gennemgående historie handler om en fugl, som kommer ud af et æg midt i cirkusmanegen med intet andet med sig end en grøn kuffert, som forsvinder. Fuglen aner ikke, hvem den er, eller hvor den kommer fra. Men heldigvis står hele holdet af ramasjangstjerner klar til at hjælpe både med at lære at flyve og at finde ud af, hvem den egentlig er.

Forestillingen går rigtig i gang, da Hanne Riffel kommer valsende ind i manegen og kalder sig sikkerhedsansvarlig, efter at Silja Okking har sunget en Summarum udgave af Cab Calloways bigband klassiker Minnie the Moocher fra 1931. Hanne-tøsepigen forklarer, at den slags typer, som står nede i manegen er nogle frygteligt opmærksomhedskrævende typer, så de kan ikke se et kamera eller en mobiltelefon uden straks at begynde at posere - og så går forestillingen jo i stå. Hun snupper en telefon fra en far på 1. række. Den ryger i en blender og returneres som mobiljuice.

Og så rulles en kæmpe æggebakke ind i manegen og fuglen udklækkes. Men ak, det var ikke en hønsegård, den kom ud i, og den stakkels fugl får stjålet sin grønne kuffert. Nu står den helt alene og kan ikke engang flyve. Men Motor Mille hjælper den med at øve sig.

Da fuglen bliver trist, fordi den ikke synes, at den dur til noget, hjælper Hr. Skæg den ved at sætte sig ned sammen med den og se på alle cirkusbørnene, som danser selvsikre rundt i manegen. Engang var de små og generte eller vidste ikke, hvad de kunne blive gode til. En af dem er født uden ben og danser på hænderne. Når hun står ved siden af den enormt høje Hr. Skæg, og de begge har de gammeldags cirkuskomstumer på, ligner det næsten en scene fra 1800-tallets cirkusser, hvor skæggede damer og siamesiske tvillinger var en del af underholdningen. Men i Cirkus Summarum er pointen, at alle er velkomne i fællesskabet, uanset hvem og hvordan man er, og som de selv siger, “Det er sjovt, når alle er med.”

Den 7 årige, som vi havde med sagde efter forestillingen: “Hvis man ikke kender Ramasjang, så tror jeg altså, at det er lidt svært at forstå.” Og det må man give ham ret i. De har en helt særlig jargon kørende i ramasjang. Det skaber sammenhold i en gruppe med sådanne fælles referencer. Uden ville man nok heller ikke kunne slippe Onkel Reje løs med sit heavy show, hvor han råber, nu bliver I allesammen satanister til et telt fyldt med børnefamilier.

Trygt og udfordrende

Når Kristian ruller sit detektivbureau ud i forestillingen for at finde fuglens kuffert, så kender vi allerede de mulige skurke fra hans ramasjangmysterium. Det hele er trygt og samtidig storslået. Den treårige, som vi har med skal godt nok holde i hånd meget af tiden, men er helt med på historien - men jargonen og de mange antydninger til noget mere giver både voksne og den knapt ti-årige en rig oplevelse.

Da fuglen til slut får sin kuffert igen indeholder den ikke noget, som kan vise fuglen, hvor den kommer fra. Men alle cirkusartisterne giver den en ting til kufferten og på den måde viser de fuglen at den er accepteret og en del af deres fællesskab og historie. Cirkus er blevet fuglens sikre havn, som den altid kan vende tilbage til. Vi er, hvad vi putter i vores kuffert - og det tager børnene med sig videre i livet.

Cirkusdirektøren og Bamses store personligheder savnes

Vi savner stadig cirkusdirektøren, som heller ikke var med sidste år. Rasmus Bjerg havde en helt særlig karisma over sig som cirkusdirektør. Han var en karakter som hører til i et rigtigt cirkus, som Cirkus Summarum også er. Han kunne give forestillingen en retning og for alvor give en illusion af, at artisterne var rigtige cirkusartister, som sover i cirkusvogne ud bagved og lever et liv i savsmulden. Den fornemmelse mangler man nemlig en smule, når man sidder i sin numseholder i teltet, som Hr. Skæg kalder stolen.

Men Hr. Skæg, Onkel Reje, Motor Mille, Rosa fra Rouladegade, Kristian (som også optræder som flere af skurkene fra Ramasjang) og også Silja er fantastisk dygtige til skabe magi i manegen. Sidste år var forestillingen ved at blive for pæn og velpoleret. I år er den helt særlige cirkusstemning tilbage og virker oprigtig og taler i øjenhøjde med både store og små. Der er knap så meget nostalgi, som tidligere nu, hvor Bamse desværre heller ikke længere er med. Men undervejs er både sangene Her bor jeg og I mit æbletræ med som centrale dele af forestillingen. Og som den opmærksomme 7 årige bemærker, så er det lidt en koncert, hvor sangene er med til at fortælle historien. Det er helt sikkert en kæmpe styrke for forestillingen at have både de dygtige musikere fra DRs bigband med og sange, som er fantastisk arrangeret.

Ramasjang universet og Cirkus Summarum er en genistreg - og den holder stadig.

Fakta:

Cirkus Summarum spiller i Aarhus til og med den 7. august. Se mere her

Forestillingen har spillet i København. Senere vil foretillingen være at finde på Ramasjang på DRs hjemmeside.