“Hvad er der sket med dine bryster - de er meget større.” Rakel og hendes veninde Ingrid er i et omklædningsrum på vej ind til en prøvetime i selvforsvar. Instruktøren lugter af smør. Pludselig går det op for Rakel, at hun vist har været i seng med ham i en brandert. Mens minder fra natten med “Aikido-Mos” slår ned som lyn fra en klar himmel, hvisker hun til veninden - kan du huske ham der, jeg var sammen med, fordi han lugtede så godt?

Hjemme i lejligheden, som de to veninder deler, tusser Rakel rundt i joggingbukser og drikker af en gigantisk juicekarton og synes alting lugter skrækkeligt. Det får veninden til at stikke Rakel en graviditetstest med ordene “tis nu på den jævla pind”. Den er positiv. Rakel er ikke et øjeblik i tvivl. Hun skal ikke have barnet - og ham der ‘Aikido Mos’ er faren. Da han en af dagene stille og roligt kommer forbi for at spørge Rakel, om hun kunne tænke sig at drikke en kop kaffe med ham, får han sig noget af en overraskelse, da han bliver mødt med beskeden om, at han har gjort hende gravid til trods for både P-piller og kondom.

Det bliver også ham, hun ringer til, da hun kommer for sent ud af døren den dag, hun skal have foretaget aborten, og ikke har nok penge til en taxa. På hospitalet viser det sig dog, at hun ikke kun er et par måneder henne i graviditeten, som hun ellers troede - men faktisk har været gravid et halvt år og altså derfor slet ikke kan få abort længere.

Instruktør og manuskriptforfatter Yngvild Sve Flikke fik ideen til filmen og lige fra begyndelsen var det også tanken, at animationer skulle være en bærende del af filmen. Yngvild er fascineret af animation og den måde, hvorpå animation kan bruges som et magisk absurd greb i en helt dagligdags-setting

“Animationen skulle ikke bare være et humoristisk element i filmen - den skulle være en del af narrativet og være med til at fortælle historien,” som hun har fortalte i et interview til Norske VG tv.

Animationerne er helt simple stregtegninger. Det har både noget med filmens sparsomme budget på 8 millioner kroner at gøre, men det er også et valg, som er med til at understrege den helt nære og umiddelbare tone i filmen, hvor man kommer med ind bag gardinerne i et venindeforhold i en rodet lejlighed. Animationerne løfter dynen til Rakels festliv og engangsknald. Yngvild Sve Flikke har fortalt, at hun har arbejdet med at finde en tone, som både er dristig og modig, så man får følelsen af ægte liv, når man ser filmen.

“Det repræsenterer livet, for du kan sagtens grine højt og så græde en halv time senere,” som hun har sagt i et interview under Berlin Berlinalen, hvor filmen blev vist og fik en god modtagelse.

Filmen er løst baseret på den grafiske roman ‘Fallteknikk’ af Inga Sætre, som Yngvild Sve Flikke også fik med på filmens hold, fordi hun med sine tegninger kunne være med til at fortælle historien om et alvorligt emne på en humoristisk måde. “Jeg ville gerne italesætte hele spørgsmålet om moderskabet, for er det virkelig noget, som falder alle naturligt, eller er det forskelligt for os alle?,” har hun sagt til den Europæiske filmdatabase Cineuropa. Hun vil gerne sætte spørgsmålstegn ved kønskategorier, for som hun siger: “Kan vi virkelig sige, at noget nedarvet er kvindligt eller mandligt. Det tror jeg ikke på.”

Ville ikke give hende et valg om abort

Med Ninjababy ville Yngvild Sve Flikke gerne fortælle en historie om en kvinde, der har et lige så stærkt sexdrive, som de fleste af hendes venner havde i deres 20’ere. Rakel går i seng med dem, hun har lyst til. “Men når man så bliver gravid, så ændrer forholdet sig til de mænd, man går i seng med.”

I filmen er der tale om tre mulige fædre til det barn Rakel har i maven. Fordi hun er så langt henne i graviditeten, får Rakel ikke noget valg om abort. Men filmen er ikke en kritik af retten til abort “Jeg ville ikke have, at filmen skulle handle om abort. Jeg ville ikke give hende valget og have en scene i filmen, hvor hun skulle vælge. Det skyldes også, at det er åbenlyst for mig. Jeg er mor til to, men jeg ville kæmpe til min død for retten til at vælge.”

I filmen viser den egentlige far sig at være “pik-Jesus”; en karakter, som den lille animerede ninjababy ved første øjekast absolut ikke er begejstret for at få som far. Men det er altså ham, der har vundet i lotteriet. Men skal han spille en rolle i barnets liv? Det mener han ihvertfald ikke selv, - ikke i første omgang ihvertfald - han vil bare gerne lige have Rakel med ind under dynerne igen, som de plejede.

De herlige tilnavn,e som alle og enhver får i filmen, er med til at trække os med helt ind i Rakels verden og gøre hendes overvejelser genkendelige – også for kvinder som faktisk allerede er mødre og for dem, som gerne vil være det.

“Jeg har selv været gravid to gange, og selvom det har været ønskede graviditeter, så går man alligevel rundt og har en masse ambivalente følelser. Er jeg god nok? Hvordan skal det komme til at gå? Der er så mange følelser, som er vanskelige,” siger Yngvild Sve Flikke til VG.

Filmen adskiller sig en hel del fra bogen ‘Fallteknikk’, som den er løst baseret på, selvom humoren fra bogen er ført videre i filmen. Den mest bemærkelsesværdige forskel er, at Rakel er 23 år i filmen og ikke 17 år som i bogen. Yngvild Sve Flikke ønskede, at hun skulle være voksen nok til at tage vare på et barn, selvom hun ikke havde et ønske om at blive mor. Samtidig ville hun også gerne skabe en humoristisk film, som var i opposition til den polerede verden, som vi oftest ser i komedier. Hendes mål var, at Ninjababy skulle være rå, ægte og morsom.

“I andre film ved hovedpersonen ofte, hvad det er, de vil, og hvordan de har det, men jeg tror mere, at mennesker er i tvivl og føler sig usikre. Jeg ville gerne vise, at du kan falde og fejle, men du bliver nødt til at komme på benene igen og komme videre,” siger Yngvild Sve Flikke.

Det står også som en pointe i filmen. Man må finde en måde at klare det hele på. Og som Aikido-Mos siger, da han underviser i aikido-sportens faldteknik: “Jeg synes, der er noget fantastisk i at vende en situation, hvor man starter med at gå på næsen, til noget graciøst og smukt - både i livet og på måtten.”

Fakta:

Ninjababy er instruktør Yngvild Sve Flikkes anden spillefilm og er en romantisk komedie men også et bud på en humoristisk film, som er både rå og ægte.

Hun har tidligere instrueret spillefilmen ‘Kvinder i for store herreskjorter’, kortfilmen ‘Eple’ og tv serien ‘Heimbane’ på NRK

Ninjababy har fået premiere i Øst for Paradis i Aarhus, Biffen i Nordkraft i Aalborg, Cafebiografen i Odense, Vester Vov Vov og Empire Bio i København