Plads til nydning
ArtikelAlt det andetSkrevet af: Marie Nyeng27. aug 2014
Cirkus summarum tør godt opdrage publikum. DR og Muskelsvindfonden står for sjette år i træk for en af Danmarks største børnekulturbegivenheder.
“I år bliver alting som det plejer at være. Jeg har nemlig hvilet mig på laurbærene, og der ligger man jo egentlig meget godt.” Cirkusdirektøren Kaj går veltilfreds omkring i sin cirkusmanege med spadserstokken i den ene hånd. Han har lige sprechstallmeistret sig igennem et festfyrværkeri af en åbningspræsentation. Teltets forventningsfulde børn og voksne har forvisset sig om, at den er god nok. De findes i virkeligheden alle sammen, Hr. Skæg, Rosa, Bruno, Bamse, Motor Mille og Kristian. Cirkusdirektørens lillebror, klovnen Chico, er også med i år. Bigbandet har sat stemningen, og den er høj. Vi har oplevet genkendeligheden og nu er vi klar til årets historie i Cirkus Summarum.
Men Motor Mille er ikke tilfreds. Cirkusdirektøren har ikke fingeren på pulsen. Han er gammel, kedelig og sur. Det kan direktøren jo ikke have siddende på sig, så han går for alvor i gang med en ødelæggende fornyelsesstrategi, hvor Cirkus Summarum hurtigt bliver til Cirkus Suverænum.

Ingen tid til hygge
Bamse og detektiven Kristian fra Ramasjangmysteriet har bygget en nydnings-bænk. Store som små nynner med på, “Det har en god betydning at sidde i bænkens nydning, ” mens bamse gnasker en af Rosas hjemmebagte boller. Det er fryd og gammen lige til Cirkusdirektøren snupper bænken: “Hygge, det har vi ikke tid til.” “Jamen hvad skal vi?, ” forsøger Bamse sig. “Vi skal i gang, vi har ikke tid til hygge,” siger direktøren. Den står på træning af hverdagsrutiner i manegen.
Alle skal op i fart og være i takt med tiden. Artisterne skal ikke spille tiden under bruseren, de skal svinge sig gennem badet som akrobater. Bamses røde støvler er ikke sådan til at få på i en fart, og da de endelig kommer på, er det med den højre på venstre fod.
Vores store gule ven vil ikke mere. Han sad lige før og havde ro til at drømme, at han svævede op under kuplen med en rød ballon, og nu skal alting bare gå stærkt. Selv Bjørke på 2,5 blandt publikum er med. Der er noget galt. “De skal skynde sig alt for meget,” udbryder han. Bamse får for meget af det hele og gemmer sig.

Cirkus Summarums premiere var på en af årets varmeste dage. Her sidder Bjørke hos sin far i forestillingens pause.
Foto: Marie Norman Nyeng
Mysteriet om tidsrøveren
Direktøren vil finde tidsrøveren, så han kan få tiden til at hænge sammen. Detektiven Kristian skal selvfølgelig være med til at fange forbryderen. “Vi har brug for en løkke,” siger han. “Nej, nej, nej det er frådseri, der har vi ikke råd til,” er direktørens svar. Cirkus summarum formår igen i år at tale til både børn og forældre på en gang. Og det er forældrene, der skal opdrages. Det er os, der som direktøren skal indse, at vi skal værne om nydningsbænke og tiden til at sidde sammen på dem.
Artisterne får nok af direktørens fornyelsesproces med Facebook og likes og vil hellere lede efter Bamse. Midt i Kristians eftersøgning af spor får Hr. Skæg stress, af den alvorlige slags. Han kan ikke engang huske det første bogstav i alfabetet og har taget en sko på hånden. Det er det allerfineste ved DR s børnerepertoire. Her er man ikke bange for at tale om de voksnes selvskabte problemer i børnehøjde. Figurerne er skæve og får i Cirkus Summarum rum til at folde sig ud mellem hinanden. Hvem havde måske forestillet sig, at en to meter høj mand med gulvlangt skæg og store øjenbryn skulle blive alletiders tal- og bogstavspædagog. Det er selvfølgelig også Hr. Skæg, der med et stort ur, en tidsmanipulator, forklarer hvad et minut egentlig er for noget.

Cirkusdirektøren Kaj opfandt under forestillingen et belønningssystem med guldstjerne. Hans frakke voksede, mens han selv fik flere og flere stjerne.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
En bigband-tradition
En af de lidt mere oversete traditioner i forestillingen er, at big bandet fortolker en gammel jazzklassiker, så den bliver en del af forestillingen. I år var det Flying Home af Benny Goodman, Eddie DeLange og Lionel Hampton. Den er fra 1939 og bygget på en melodi, som Hampton fløjtede, mens han nervøst ventede på sin første flyvetur.
Så DR tager med Cirkus Summarum public serviceansvaret på sig. Muskelsvindfonden er medarrangører og modtager overskuddet. De arbejder for at alle børn med og uden muskler skal have mulighed for bare at være børn. Og alle skal også have mulighed for bare at sidde på en bænk og drømme, at de flyver væk med en rød ballon.
Medvirkende i forestillingen: Rasmus Bjerg (Direktøren), Kristian Gindtberg, Rosa Marie Gjerluff Nyholm, Mikkel Lomborg (Hr. Skæg), Mille Gori (Motor Mille), Søren Hauch-Fausbøll (Bamse og klovnen Chico) , Bjørnen Bruno, musikere fra DRs Big Band og dansebørn.
Forestillingen udkommer på DVD senere i år.

Der er dans for alle på cirkuspladsen inden forestillingen til tonerne af cirkusdirektøren Kajs mambo fra Cirkus Summarum 2011.
Foto: Marie Norman Nyeng
Marie Nyeng
Chefredaktør og kulturjournalist
Marie Norman Nyeng er uddannet Cand.mag. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og er fagjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet med journalistik og formidling af kultur, holdt foredrag og undervist kunstnere i at skrive og markedsføre sig.
Se Maries artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København