Naturhistorisk Museum Aarhus - dissektion

Når vi åbner op for løven og pingvinen

ArtikelAlt det andetSkrevet af: Puk Qvortrup11. feb 2016

Naturhistorisk Museum i Aarhus åbner op for dyrenes hemmeligheder i vinterferien. Vær med til dissektionen af bla. en løve, en pingvin og en sæl

Hvordan kan løven holde ud at have pels midt på Afrikas stegende savanne? Hvordan overlever isbjørnen og pingvinerne den ekstreme frost? Hvorfor er sælens pels ikke tykkere? I vinterferien sætter Naturhistorisk Museum i Aarhus fokus på dyrenes ekstreme overlevelsesmetoder og forsøger at give svarene. Hver dag vil de skære et nyt dyr op. Børn såvel som voksne er inviteret til de spændende arrangementer.

Onsdag den 17. februar er der for eksempel en løve på programmet. Biolog ved Naturhistorisk Museum Rikke Bruun Pedersen fortæller, hvorfor det er interessant at dissekere løven for at forstå dens tilpasningsdygtighed til varmen:

Læs også om rundsvisninger på ARoS:

“Vi viser, hvordan dens hjerte og lunger er bygget op, så den kan jage byttedyr og samtidig holde til savannens varme. Så fortæller vi også om, hvordan den bruger sin pels som camouflage, så den kan ligge i skjul.”

Bliv klogere på dyrs ekstreme tilpasninger - bl.a. i de daglige dissektioner.
Foto: PR-foto: Naturhistorisk Museum Aarhus
Prøv at lave din egen flotte fuglekugle.
Foto: PR-foto: Naturhistorisk Museum Aarhus

Pingviner på hælene

Søndag den 14. februar står den på pingvin på Naturhistorisk Museum. Først vil en biolog fortælle om pingvinens overlevelse i et ekstremt koldt miljø. Det lader sig nemlig gøre gennem social adfærd, hvor pingvinerne skiftes til at tage én for holdet og stille sig yderst i flokken, hvor kulden bider mest. Desuden stiller de sig op på hælene for at undgå at have hele foden på isen. Biolog Rikke Bruun Pedersen er spændt på, hvordan det bliver at dissekere pingvinen:

“Den har ligget i vores fryser i relativt mange år, så det er svært at sige, hvad vi kommer til at opleve. Men vi vil vise, hvordan den er beskyttet mod kulden med sine isolerende og vandafvisende fjer.”

Der er ikke en aldersgrænse for at se med ved dissektionerne, det er op til forældre at vurdere, hvad deres børn kan og må se. Men på Naturhistorisk Museum oplever de, at det oftest er forældrene, der er mere forskrækkede end børnene:

“Børnene er måske lidt tilbageholdende i starten og synes, det kan være ulækkert. Men efter nogen tid ændrer det sig, og så bliver de fascineret af dyrene,” siger Rikke Bruun Pedersen, der har været med til dissektioner i mange år.

Gang i museet

Udover de eksotiske dyr, er der også mulighed for at lære mere om de danske dyrs tilpasningsevne, og der blandt andet er en hare, en råbuk og en mår på bordet. Der er i det hele taget gang i Naturhistorisk Museum i vinterferien. Du kan se, hvordan man ordner et skelet fra en bjørn, være med til at lave dine egne fuglekugler, lave gipsafstøbninger eller se en miniudstilling om Grønlands sommerfugle, der skrumper ind i varmen.

Giv dine børn en oplevelse, der både er sjov og gør dem klogere.
Foto: PR-foto: Naturhistorisk Museum Aarhus
Følg med i konservatorernes arbejde med bla. en bjørn.
Foto: PR-foto: Naturhistorisk Museum Aarhus
Praktiske informationer

Programmet for dissekeringen:

Lør. d. 13. februar: Hare

Søn. d. 14. februar: Pingvin

Man. d. 15. februar: Sæl

Tirs. d. 16. februar: Odder

Ons. d.17. februar: Løve

Tors. d. 18. februar: Råbuk

Fre. d. 19. februar: Grævling

Lør. d. 20. februar: Rå

Søn. d. 21. februar: Skovmår

Alle aktiviteter er gratis, når entréen til museet er betalt. Gratis adgang for børn og unge under 18 år. Åbent hver dag i ferien kl. 10-17.
Facebook
Del på facebook

Puk Qvortrup

Puk Qvortrup er uddannet cand.public fra Aarhus Universitet og Danmark Medie- og Journalisthøjskole med speciale i nyheder for børn og børn som informanter. Hun er optaget af børns mediebrug, og hvilken rolle børnenes hjem spiller for børnenes blik på det omgivende samfund. Puk Qvortrup er fortaler for børns demokratiske stemme og har skrevet for bl.a. Weekendavisen og Information.
Se Puks artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind