Filmanmeldelse: Med krop og sjæl er et medrivende og mærkværdigt mesterværk

Sælsomt kærlighedsdrama skærer ind til og igennem benet

ArtikelAlt det andetSkrevet af: Andreas Lindbjerg Nielsen30. okt 2017

Den ungarske film Med krop og sjæl er en mesterlig og mærkværdig fortælling om det senmoderne menneskes evne til at elske. Og mangel på samme.

 ★ ★ ★ ★ ★ ★ 

Hvad ville du gøre, hvis du fandt ud af, at du delte drøm med en anden - oven i købet en fremmed? Det er udgangspunktet for filmen Med krop og sjæl, hvor to kolleger på et slagteri møder hinanden om natten i skikkelse af rådyr.

Filmens anslag er værd at beskrive: To hjorte - en han og en hun - vandrer rundt i en sneklædt skov. Alt ånder fred og idyl, og de nærmer sig hinanden nænsomt og agtpågivende. Klip til en dyretransport: En flok køer står og venter på at komme ind til slagtning. Billederne er stadigvæk rolige og dvælende, næsten poetiske.

En ko går roligt ind i buret, hvor den skal aflives - tilsyneladende upåvirket går den sin egen undergang i møde. Desto større er chokket, når den synker livløst sammen, og kameraet tålmodigt følger parteringsprocessen. Halsen skæres over, så blodet plasker ud på gulvet, hovedet deles fra kroppen, underbenene klippes over med en knasende lyd, og kadaveret hænges op i benene med kroge igennem haserne. Så er scenen sat.

For en vægelsindet semivegetar som denne anmelder er det hård kost, men også et drøneffektivt virkemiddel. Det mørner ens følelser, for nu at benytte en slagterterm, og skærper den kropslige og kødelige bevidsthed, som er sigende for filmens fortælling.
Den grundige kvalitetsinspektør, Mária, som lider af Aspergers.
Foto: Framegrab fra Med krop og sjæl (2017)
Økonomichefen Endre får fornyet håb om kærligheden, da han møder den socialt akavede Mária.
Foto: Framegrab fra Med krop og sjæl (2017)

De ikke egnede

Inden køerne bliver sluset ind i slagtehallen, introduceres vi kort for vores to hovedpersoner in persona; den aldrende økonomichef Endre og den nyansatte kvalitetsinspektør Mária. Endre virker grundlæggende opgivende over for tilværelsen, men bærer sig selv med en vis værdighed. Der tændes en glød i ham, da han ser Mária: En sky, forsagt og socialt akavet kvinde med udprægede autistiske træk. Hun opholder sig helst i skyggen, så folk ikke stiller underlige spørgsmål eller kommer for tæt på.

Da der sker et indbrud på slagteriet, og et parringspulver til kvæg bliver stjålet (ja, det sker), skal en psykolog lave en udredning af alle medarbejdere for at finde frem til den skyldige. Det er i denne bizarre sidehistorie, at Endre og Mária opdager, at de har haft den helt samme drøm. Da de senere skriver ordret ned, hvad de har drømt og udveksler papirer, lyser Márias ansigt for første gang i filmen op i antydningen af et smil. Ganske langsomt - som to ensomme og sårede dyr - begynder de at nærme sig hinanden i den fysiske verden. Men det viser sig, at det ikke er så simpelt som i drømmeskoven. Som Endre på et tidspunkt udtrykker det: “Vi er ikke egnede til det her.”

Som et tilbageholdt følelsesudbrud

Filmen tager sig god tid til at udfolde sin historie, som bygger op til et uforudset nervepirrende klimaks.

De to hovedskuespillere leverer begge en ypperlig præstation. Géza Morcsányi giver Endre en knudret varme. Alexandra Borbélys Mária har en porøs sårbarhed iblandet en underliggende anspændthed. Som et stort, tilbageholdt følelsesudbrud. Instruktør og manuskriptforfatter Ildikó Enyedij skal også have en stor del af æren ved at vise en enorm ømhed overfor sine hovedpersoner. Især Márias forskellige fobier og sociale udfordringer skildres på en meget indfølende måde.
Der er stor afstand mellem de to hovedpersoner, når de forsøger at mødes i den virkelige verden.
Foto: Framegrab fra Med krop og sjæl (2017)
Instruktøren Ildikó Enyedij har skrevet og instrueret filmen, og har givet udtryk for, at filmens kvindelige hovedrolle, Mária, bygger på hende selv som ung.
Foto: Framegrab fra Med krop og sjæl (2017)

Kroppen og sjælen

Dualismen mellem krop og sjæl, som titlen henviser til, løber som en rød tråd gennem hele filmen. Tydeligst i sidestillingen af de fantasiskabte hjorte i skoven og de døde og parterede dyr på slagteriet. Men det kropslige og det sjælelige er også repræsenteret på andre planer. Endre har et fysisk handicap med en lam arm, mens Márias handicap udelukkende er psykisk. De er begge ensomme og hungrende efter kærlighed, men ved ikke hvordan de skal bryde ud af deres kropslige og følelsesmæssige fængsel. De bevæger sig viljeløst gennem livet - som køerne på vej til slagtning.

Slagteriet bliver et billede på det senmoderne vestlige samfund, hvor alt er velorganiseret og forløber gnidningsløst i et steriliseret, industrialiseret system. Men også et billede på et samfund, som er blevet stadig mere individualiseret, afritualiseret og sekulariseret. Hvor det enkelte menneske er på egen hånd og ikke ligesom tidligere har samme mulighed for at kanalisere de store, uhåndgribelige følelser over i enten det religiøse eller familiære rum.

Hjortene repræsenterer i denne sammenhæng det naturlige, det drømmende og det vilde. En tilbagevenden til det oprindelige og måske også en mere simpel verden, hvor drifterne råder, og sociale koder og normer er ophævet.

Med krop og sjæl er en perfekt film. Instruktøren og holdet bag har ikke sat et ben forkert i manuskript, tone, æstetik og karakterudvikling. Og skuespillet er på samme tårnhøje niveau, så selv birollerne er dragende. Det løfter tilsammen filmen op til et medrivende og mærkværdigt mesterværk.

Fakta:

Med krop og sjæl har premiere i biografer landet over den 2. november 2017.

Originaltitel: Teströl és lélekröl

Spilletid: 1 time og 56 minutter

Med krop og sjæl distribueres af Øst for Paradis
Se spillesteder og -tider her.

Facebook
Del på facebook

Andreas Lindbjerg Nielsen

Kulturjournalist og redaktionsmedarbejder
Andreas Lindbjerg Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt cand.public fra Aarhus Universitet. Han har beskæftiget sig journalistisk med kultur i alle former hos blandt andre DR, Radio24syv og Soundvenue - især med fokus på ungdomskultur, musik og film.
Se Andreass artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind