Filminstruktør Kasper Rune Larsen om drømmenes bedøvelse i provinsen - Interview

Det Danmark, Kasper Rune Larsen kender

Portræt-interviewAlt det andetSkrevet af: Andreas Lindbjerg Nielsen06. okt 2017

Instruktør Kasper Rune Larsen har droppet den nedskrevne dialog og de prætentiøse stiløvelser i spillefilmsdebuten Danmark. En film om det Danmark, han selv er vokset op i.

En dag under folketingsvalget i 2015, hvor Kasper Rune Larsen sad og skrev på sin debutfilm, stødte han på Socialdemokratiets kampagne “Det Danmark, du kender”.

“Jeg så en video, de havde lavet med en masse billeder af deres udgave af Danmark. Og så tænkte jeg ‘den er god med jer. Her er det Danmark, jeg kender’ - og så kaldte jeg filmen Danmark”, fortæller han.

Det Danmark, Kasper Rune Larsen kender, er et sted i provinsen. Med store drømme og småbysmentalitet. Hvor tilværelsen glider væk i en døs af hash og øl, og ambitionerne om et anderledes liv bedøves, fordi man ikke tillader alt for store armbevægelser.

Filmens mandlige hovedperson, 22-årige Norge (Jonas Lindegaard), drømmer også om at komme væk fra provinsen. Til Berlin. Men også til Irland. Spørgsmålet er, om han nogensinde kommer afsted? Han bruger det meste af sin tid på at feste, score piger og stå på skateboard med vennen Myre (Jacob Skyggebjerg). Men den døsige tilværelse ændres pludseligt, da den 16-årige Josephine dumper forbi hans lejlighed og fortæller, at hun er gravid med hans barn. Kærligheden mellem de to begynder at blomstre, mens spørgsmålet om den utilsigtede graviditet svæver over dem som en evigt tilstedeværende sky.
Hovedpersonerne Norge og Josephine
Foto: Framegrab fra Danmark (2017)
Filminstruktør Kasper Rune Larsen, 30, er uddannet fra Super8 i Aarhus.
Foto: Kasper Rune Larsen

Modreaktion til prætentiøse stiløvelser

Kasper Rune Larsen kvier sig ved at sætte mærkater på sine film. Men det ville ikke være helt skævt at kalde Danmark, som netop har haft premiere til filmfestivalen CPH PIX, for en ungdomsfilm. I hvert fald er alle karaktererne unge, den handler om unges problemer, og den er skrevet af en ung instruktør. Dermed ikke sagt, at folk på 14 og 60 år ikke kan få noget ud af filmen. Men filmens tone og uformelle stil er, i mangel af bedre ord, ungdommelig. Kameraet er håndholdt og rystet, farverne nedtonede som farverne på hovedpersonernes lidt for store, forvaskede skjorter.

Kasper Rune Larsen blev uddannet som instruktør fra den frie filmuddannelse i Aarhus, Super8, i maj 2016. Hvis man ser nogle af Kasper Rune Larsens kortfilm fra skoleårene, er det ikke svært at se inspirationen fra gamle mestre som Bergman, Tarkovskij eller en tidlig Lars von Trier. For eksempel er brugen af lange, uklippede scener med statisk kameraindstilling i kortfilmen The Man Who Didn’t, hvor hovedpersonen bevæger sig igennem et tilgroet landskab, typisk Tarkovskij. Men Kasper Rune Larsen er blevet træt af de formmæssige stiløvelser.

“Det blev meget prætentiøst, og det, syntes jeg egentlig ikke, var så fedt. Dengang tilbragte jeg det meste af tiden på settet med at arbejde med udstyr og indstillinger. Og så bliver det let meget stift og stiliseret.”

Kun to nedskrevne replikker

Med Danmark ville Kasper Rune Larsen derfor gå i den helt modsatte retning. Det blev et slags dogme, at han skulle holde fingrene fra udstyret, så han kunne arbejde mere foran kameraet - sammen med skuespillerne. Langt det meste af filmens dialog er blevet til på baggrund af naturlige samtaler og improvisation, som kun har været styret af de plotpunkter, der skulle drive filmens relativt simple historie frem. I manuskriptet har der kun været nedskrevet to replikker.
Kasper Rune Larsen på settet.
Foto: Kasper Rune Larsen
Norge (tv.) driver rundt i provinsen uden de store planer for fremtiden.
Foto: Framegrab fra Danmark (2017)
“Jeg opfordrede skuespillerne til at tage udgangspunkt i sig selv, så de ville tale om noget, de fandt naturligt. Inden optagelse lod jeg dem tale sammen i 5-10 minutter, og når de så var inde i rollerne og havde fundet en fælles energi, sagde jeg ‘hold fast i det, vi optager’, og så gik vi lige på,” fortæller han.

“Når de havde talt om de ting, der var vigtige for plottet, gjaldt det om at komme tilbage til den mere hverdagsagtige sludren igen, så det ikke blev for meget overtekst.”

Danmark vinder i høj grad på sin direkte, autentiske tone og ubesværede kemi mellem hovedpersonerne. Måske netop på grund af den improviserede form. En arbejdsform, som ikke blev mindre udfordrende af, at de fleste af skuespillerne aldrig havde lavet film før.

“Det er faktisk kun Frederikke (Dahl Hansen, red.), som har lavet et par mindre film. Men hun er vildt dygtig. Jonas har aldrig spillet med i en film. Men han var pisse god til det, ikke mindst til improvisationsdelen,” siger Kasper Rune Larsen.

Ingen moralisering

Kasper Rune Larsen vil ikke tage moralsk stilling, når han laver film. Det må være op til publikum selv.

“Jeg har ikke taget stilling til en skid angående moral. Den er lavet med kærlighed, så hvis folk bliver stødt over noget, så er det deres eget problem. Jeg har forsøgt på en poetisk måde at fortælle noget om vores samfund, og den situation de her mennesker er i. Det er jo i bund og grund nogle apatiske væsner, som burde tage livet mere alvorligt”, siger han.

Norge og Josephine.
Foto: Framegrab fra Danmark (2017)
Norge og Josephine.
Foto: Framegrab fra Danmark (2017)

Han bliver tavs i nogle sekunder, hvorefter der følger et tænksomt “jah”, som betyder (har jeg fundet ud af), at han ikke har tænkt sig at sige mere. I stedet taler vi om, hvordan det er at lave en fuldlængde spillefilm på lavbudget. Filmen er optaget for 80.000 kr. og med et samlet budget på cirka 500.000 kroner alt i alt. Til sammenligning er et gennemsnitligt spillefilmsbudget ofte på mellem 20 og 40 millioner kroner.

“Det er fedt, fordi man har fuldstændigt frie hænder. Men det er til gengæld ikke så fedt, at man skal lave alt muligt andet, for at betale sin husleje. Og det betyder nok også, at det afskrækker en masse dygtige folk fra at forfølge filmdrømmen - og det er jo ærgerligt,” siger Kasper Rune Larsen, som er en af mange unge filmfolk, som ikke er uddannet fra Filmskolen, og derfor ikke har ret til dagpenge efter endt uddannelse.

“Men omvendt”, siger han. “Der er også noget smukt i, at det er hårdt. Det er med til at sortere folk fra, som ikke brænder for det“.

FAKTA:

Titel: Danmark
Varighed: 87 min.
Instruktør: Kasper Rune Larsen
Medvirkende: Jonas Lindegaard, Frederikke Dahl Hansen, Jacob Skyggebjerg

Spilletider:
Fredag d. 6. oktober kl. 22.30 i Empire Bio, København
Mandag d. 9. oktober kl. 19.00 i Øst for Paradis, Aarhus
Onsdag d. 11. oktober kl. 16.45 i Cinemateket, København

Filmfestivalen CPH PIX kører fra den 28. september til den 11. oktober.

Danmark er købt af Danmarks Radio og vises allerede på DR3 onsdag den 11. oktober kl. 22.10.
Facebook
Del på facebook

Andreas Lindbjerg Nielsen

Kulturjournalist og redaktionsmedarbejder
Andreas Lindbjerg Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt cand.public fra Aarhus Universitet. Han har beskæftiget sig journalistisk med kultur i alle former hos blandt andre DR, Radio24syv og Soundvenue - især med fokus på ungdomskultur, musik og film.
Se Andreass artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind