Lyt til fremtiden i ny tredages lydfestival
Lyt til Aarhus
SonicArk har til formål at indfange lydene af Aarhus og sætte fokus på vores oplevelse af byen og hverdagen. Bag projektet findes lydkunstner Andres Bosshard, som gerne vil udfordre vores måde at lytte til omverden på:“Aarhus har en fantastisk summen, og folkene her er skønne. Byens lyde kan faktisk være en fornøjelse for øret. Med fokus på byens lyde og de oplevelser, den skaber for os, håber jeg, at denne weekend giver folk en ny tilgang til dét at lytte til omverdenen”, siger Andres Bosshard.
Interaktion med lyd
Seneste begivenhed fra SonicArk var i juni, hvor åbningen af interaktive vindsøjler på Europaplads fandt sted. Her kunne aarhusianerne interagere med tre vindsøjler, der afspillede forskellige lyde.
I dagene op til lydfestivalen kan man også komme på opdagelse rundt om i Aarhus med de gratis Sound Experience Walks. Mød op i Cereskrydset 11. og 12. august kl. 12.00 eller kl. 15.00 og kom en tur med Andres Bosshard og urbanist Trond Maag ud for at opleve skjulte dele af Aarhus.
Fakta:
SonikArk præsenterer samarbejde mellem Andres Bosshard, Jakob Kirkegaard og Aarhus Pigekor m.fl.Chris Johansen
Chris Johansen er uddannet cand.mag. i dansk og retorik fra Aarhus Universitet med speciale i krisekommunikation på Facebook. Han har tidligere skrevet for bl.a. Gaffa. Foruden musik er også litteratur og film store interesser, hvor Kafka, Houellebecq og Lynch er blandt favoritterne.