DR Julekalendere | Den Gamle By |

Julenostalgi

ArtikelKunst og UdstillingerSkrevet af: Marie Nyeng04. dec 2014
Fjernsyns-julekalenderen har i de sidste tre generationer været en fast del af de fleste danskeres julemåned. Den Gamle By i Aarhus udstiller denne december klenodier fra DRs julekalendere

I Den Gamle By i Aarhus er der skruet op for julestemningen. Der er gang i de historiske juleforberedelser i de små julepyntede stuer, og bageren sælger vaniljekranse og honningkagehjerter. Der er julestemning fra flere århundrede, med æbleskivebagning og juleglans. Også i 1970'er bydelen, som åbnede sidste vinter, er der pyntet op. Her finder man lige ved siden af radioforretningen og brodeributikken udstillingsbygningen, der netop nu viser julekalendernostalgi i udstillingen DRs julekalendere.

Dukker, kostumer og rekvisitter fra nogle af de mest populære DR-julekalendere gennem tiderne får børn, unge og gamle til at tale om historier og jul i de forgangne år. . Man kan blandt andet komme helt tæt på Prinsesse Mia Majas kjole fra Jul på slottet, på Bamses julesprællemand og kanen fra Bamses julerejse og man kan studere kostumerne fra Nissebanden.

Ingrid og Lillebror har man aldrig set, hvis man er født efter 1970. De er nemlig aldrig blevet genudsendt.
Foto: Marie Nyeng
Elias Faust Rasmussen så Nissebanden i Grønland sidste år.
Foto: Marie Nyeng
Pap og store minder
Langs væggene hænger Børnenes U-landskalendere af pap fra 1962 til i dag. Hvem kan ikke tydeligt huske, hvor spændt man var på at åbne en paplåge hver morgen. Dagen igennem kunne man så gå og være spændt på, hvordan billedet bag lågen hang sammen med aftenens afsnit af årets fjernsynsjulekalender. I 1997 var der endda også duft eller lugt på lågerne, så man undervejs i dagens afsnit af Den hemmelige tunnel kunne få en lugt fra fjernsynet ind i stuen. Langt de fleste af pap-julekalenderne har et motiv fra årets fjernsynskalender, men nogle år har der også været motiver fra de lande, hvor salg af kalenderen støttede udviklingsarbejde. I 1981 havde Ib Spang Olsen eksempelvis tegnet et torv i Indenien, mens DR viste julekalenderen Torvet. Overskuddet fra salg af kalenderen gik det år til at bygge fortovsskoler for gadebørn i Calcutta.

I 1979 var Den Gamle By ramme for julekalenderen Jul i Gammelby. Det var den første danske fjernsynsjulekalender med levende skuespillere og ingen dukker. Den gamle købmandsbutik i Den Gamle By ser stadig ud som i julekalenderen, men Jul i Gammelby er ikke en del af julekalenderudstillingen. Til gengæld kan man få lov til at sidde ved Nissebandens bord, hvor der er dækket op med grødfad og Nissebandens grødskeer med Nissehuer på.
Pagten havde nisser med læderhuer.
Foto: Marie Nyeng
Hvor store er dukkerne fra Jullerup Færgeby egentlig?
Foto: Marie Nyeng
På tværs af generationer
Det har Elias Faust Rasmussen på 6 år gjort. Han er i Den Gamle By sammen med sin lillesøster, mor, Maja Faust Rasmussen, og mormor, Tove Teglgaard. Sidste år så de Nissebanden i Grønland hjemme hos Elias, og i år ser de Jullerup Færgeby. “Vi glæder os til genudsendelsen af den gamle julekalender hjemme hos os. Der er mange minder i den for os voksne, og hvert afsnit har en god længde til den alder, vores børn har,” siger Maja Faust Rasmussen.

Man behøver dog ikke at have børn boende hjemme for stadig at sætte pris på julekalenderne. Mormor Tove Teglgaard har købt nogle af de gamle julekalendere på DVD for at se dem sammen med børnebørnene, men hun holder også meget at se de nye julekalendere for lidt større børn. “Da de sendte Pagten sidste år, blev det helt helligt for min mand og mig. Vi skulle se julekalender hver dag,” siger hun.

Genudsendelsens værdi Jullerup Færgeby blev sendt første gang i 1974 og sendes i år for femte gange. I Den Gamle By er dukkerne fra julekalenderen udstillet. Man kan komme helt tæt på Anton, som hele tiden revner sine bukser, Kaptajn Gus og de andre figurer. Og i år bliver Jullerup Færgeby en del af familien Faust Rasmussen jul, ligesom den også var det hjemme hos Tove Teglgaard, da Maja var barn. Ved siden af dukkerne fra Jullerup Færgeby kan man kigge ind til dukken Lillebror, som Tove Teglgaard kan huske. Han optrådte sammen med Ingrid i en julekalender i 1971.
Panorama over Dragør, hvor årets julekalender Tidsrejsen foregår.
Foto: Marie Nyeng
Kom jul, kom sne og kom gaver. DR har vist Bamses julerejse tre gange.
Foto: Marie Nyeng
Magnus Tagmus sidder også inde bag et vindue med små ruder. Han var med i julekalenderen Kender du Decembervej? fra 1967. På en tv-skærm kører en kavalkade med klip fra mange af DRs julekalendere. Hver gang det når til klippet fra Guld og grønne skove, hvor Poul og Nulle sad i et hul i jorden, udbryder voksne besøgende noget i retningen af: “Ja det var godt nok den værste, de nogensinde har sendt.”

Udstillingen med julekalendernostalgi er åben hver dag til og med den 4. januar. Se åbningstider og andre juleaktiviteter i Den Gamle By i vores kalender her 

Se papjulekalendrene fra alle årene her: http://www.u-landskalenderdr.dk/39718724

Topbillede: Dukkerne fra julekalenderen Vinterbyøster | Foto:  Marie Nyeng
Facebook
Del på facebook

Marie Nyeng

Chefredaktør og kulturjournalist
Marie Norman Nyeng er uddannet Cand.mag. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og er fagjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet med journalistik og formidling af kultur, holdt foredrag og undervist kunstnere i at skrive og markedsføre sig.
Se Maries artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind