Med udstillingen Future Feminism på O Space i Aarhus ønsker Anohni, Kembra Pfahler og Johanna Constantine at gøre op med det arketypiske kønssystem, hvor kvinder regnes for mindre end mænd. De vil ændre vores måde at tænke i køn på – en nødvendighed, for isen smelter, og jorden forsvinder. Vi må alle deltage i debatten og tale højere.

“The future is female”. Måske husker du Hillary Clinton for citatet, der blev bragt, da hun i februar måned vendte tilbage til offentligheden efter præsidentvalget. Men her er hendes video langt væk.

“Vi er ikke en politisk bevægelse,” fortæller Anohni, en af de tre kunstnere, der står bag ordene,

”vi fortæller om vores oplevelser ud fra vores eget synspunkt og håber, at andre kan bruge det. Det er jo ikke en slags gender studies!”

I stedet for Hillary Clintons politiske kontekst svæver ordene her på en lyserød marmorlignende plade. Sammen med 12 andre korte sætninger, der også er indgraverede, udgør de kunstnernes dogmer om feminisme.

Den almengyldige kvindeundertrykkelse

Vi befinder os på det nyåbnede galleri O Space på industrihavnen i Aarhus. De tre fremtidsfeminister, Anohni, Kembra Pfahler og Johanna Constantine sidder henslængt i et sofaarrangement midt i en pause. Kembra Pfahler slubrer et cornflakeslignende morgenmadsprodukt i sig og fortæller, at hun har glemt at spise. Anohni studerer Politikens kultursektion, hvor kunstnerne optræder i en artikel.

“Det her er godt, ikke?” siger hun til en PR- og marketingsmedarbejder og holder artiklen op for hende, så hun kan få afkodet det danske sprog.

På andre områder har de tre kunstnere ikke brug for en oversættelse fra dansk. Kvindeundertrykkelse findes nemlig alle steder. Og det er ligegyldigt, om man befinder sig i USA eller Nigeria. Eller i Danmark, som de tre kunstnere ganske vist er klar over har ry for at være væsentligt mere ligestillede i deres tilgang til kønnene end så mange andre lande.

Anohni fortæller om sit indtryk af kvinders forhold i Danmark.

“Kvinder skal holde kæft, for I har det jo så godt her. Vær taknemmlig,” siger hun med slet skjult sarkasme.

“Vi har mistet nogle kvindelige værdier i vores tilgang til verden, og der er en ubalance. Det er ikke noget, som jeg bare ser i spejlet – det er noget, som jeg ser overalt,” uddyber Johanna Constantine.

Jorden forsvinder

Lige så slemt som kvindeundertrykkelse er vores fælles ligegyldighed over for miljøet. For de tre kunstnere hænger de to fænomener uløseligt sammen. Et af dogmerne på udstillingen indfanger betydningen: “The Subjugation of Women and the Earth is one and the same Thing”. Det er et udsagn, som de vender tilbage til igen og igen.

“Verdenshavene stiger, og tiden er ved at løbe ud,” siger Johanna Constantine, ”der er ikke tid til at vente på, at samfundet åbner sig for kvinder. Vi skal have noget i den menneskelige bevidsthed til at ændre sig radikalt nu.”

Kembra tilføjer:

“Vi kan ikke føre samtalen, hvis jorden forsvinder – og det gør den. Men vi håber, at diskussionen
også kan gavne de kommende generationer.”

Dialog som kunstform

Netop diskussion er på flere måder væsentligt i kunstnernes arbejde. Udstillingen blev første gang vist i 2014 i New York, og allerede dengang havde kunstnerne sammen med to andre brugt måneder på at tale om, hvad der foregik omkring dem i samfundet. Sammen fandt de frem til de 13 dogmer.

“Vi brugte lang tid på at diskutere,” fortæller Anohni, ”vi havde aldrig før sat os ned og bare talt sammen. På mange måder er det også et opgør med den kapitalistiske livsstil, hvor vi har så travlt og ikke når at snakke sammen.”

“Det er klart, at det er akavet at føre dialoger af den art, og jeg tror, at det er en sjældenhed. Men i vores cirkel kunne vi tale sammen uden hierarki,” fortæller Kembra Pfahler.

Oplevelsen med den frie samtale, som fremtidsfeministerne havde forud for deres første udstilling, lever i høj grad videre i deres kunst. Foruden de 13 dogmer og en række videoinstallationer afholder de nemlig events, paneldebatter og workshops.

“Vores proces er en stor del af, hvordan kunstværkerne og udstillingen skal forstås. Vi vil gerne opmuntre til, at man udvikler en holdning og deltager aktivt i dialoger,” forklarer Johanna Constantine.

En ny måde at tænke på

“Målet er ikke en slags Planet of the Apes med kvinder i front”, griner Johanna Constantine, da samtalen falder på mændenes rolle i kunstnernes fremtidsvision.

“Vi vil have et kvindestyret system, ikke fifty-fifty. Man bilder sig ind, at ligestilling på alle områder er svaret, men det skaber ikke sikkerhed. Det er jo begyndelsen til et nyt patriarkalsk system,” siger Anohni.

Langt mere end en egentlig opdeling i køn ønsker de tre sig en ny tankegang – en anden måde at se verden på. Fremtiden er feminin, og det betyder især, at mænds rolle skal ændre sig.

”Mænd skal trækkes ind i familiestrukturen igen og være del af dens cirkel. Vi har brug for kvinder, rare bedstemødre til at hjælpe med nye beslutninger. Når mænd åbner vinduerne eller læser i avisen, vil de også blive del af det,” forklarer Anohni.

Misogyne mislyde lever i sproget

Mens samtale ifølge kunstnerne kan føre os tættere på nye erkendelser, er det nuværende sprog med til at skabe problemer. De har identificeret mange kvindeundertrykkende mislyde og forsøger selv at formulere sig klart og tydeligt i deres dogmer.

“Jeg havde en diskussion med min bror. Han sagde, at han ikke synes, at sproget er kvinde- undertrykkende. Jeg gav ham nogle eksempler, og efter nogen tid indrømmede han, at han ville være rasende – hvis han var kvinde,” fortæller Johanna.

For hende var det bevis på, at mænd med deres store mængde af fordele i samfundet vil sætte sig ind i situationen. På den måde vil den nye tankegang opstå.

Mennesket er jo ikke en virus

Til grund for fremtidsfeministernes opfattelse ligger en tro på det gode i mennesket.

“Vi er jo ikke en virus, men kan selv vælge at opføre os anderledes. Så alle må spørge sig selv, hvad de synes og kigge på deres egen tilgang til verden, deres egen opførsel,” siger Johanna. Kunstnerne er blevet kritiseret for at være provokerende og naive, og de er klar over, at det er svært at ændre systemet, fortæller de. Alligevel regner de det for nødvendigt at forsøge.

“Prøv at tænk, hvis feminismebegrebet bliver placeret heroppe,” Johanna Constantine rører ved sit hoved, “i stedet for hernede”, nu peger hun mod sit underliv, “hvordan ville du så føle?”

Fakta:

Udstillingen Future Feminism i O Space på Mindet 6 på Aarhus Havn frem til den 3. september 2017.

Anhoni (tidligere kendt som Antony fra Antony and the Johnsons) er artist in residence i Aarhus 2017 - Europæisk kulturhovedstad

I forbindelse med udstillingen er der et omfattende eventprogram, som kan ses her