Øjeblikke af aldring - Nønne Mai Svalholms koreografiske arbejde med ældre som fotokunst

Fotokunst fra scenen: Øjeblikke af aldring

ArtikelKunst og UdstillingerSkrevet af: Fine Spind13. mar 2018

Koreograf Nønne Mai Svalholm gør ældre til deltagere og rollemodeller i sine danseforestillinger. Nu bliver dele af hendes arbejde på scenen vist i fotoudstilling på Godsbanen i Aarhus

Nønne Mai Svalholm er i fuld gang med at dirigere ophængningen af de store fotografier, som er med på hendes fotoudstilling Moments of Ageing i Godsbanens Foyer. De seneste to år har hun arbejdet med ældre og gamle mennesker i sine to scenekunstværker Circuit – en refleksion over aldring og Ultima, og nu er øjeblikke fra hendes arbejde blevet til store fotoværker.

Det har været et krav til alle dem, der har medvirket i hendes to forestillinger, at de ikke havde nogen erfaring som danser, og at de var over 60 år gamle. “Det er ikke spændende for mig, hvis de har den profesionelle kontrol over deres krop,” siger Nønne Mai Svalholm. Det er nemlig det umiddelbare ved den ældre krop, der interesserer hende. Hvis de er har danseerfaring, så kan de se sig selv udefra og de ved, hvordan de fremstår på scenen, og det er det umiddelbare udtryk, hun er er interesseret i. Hun sammenligner hendes arbejde med dokumentargenren, hvor man også får lov til at komme hjem til folk og se et råt materiale.

Se også: BILLEDSERIE - KIG IND I UDVIKLING AF DANSEFORESTILLING
Nønne Mai Svalholm synes, at de ældre i kraft af deres liv er et lækkert materiale at arbejde med.
Foto: Foto: PR-foto / Svalholm dans - Kaveer-Rai
Øjeblikke fra Nønne Mai Svalholms koreografiske arbejde med ældre kroppe kan ses i fotoudstilling på Godsbanan
Foto: Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
På fotoudstillingen er de mere eller mindre rynkede kroppe fastfrosset i bevægelser på sorte baggrunde, og over dem vises en video, hvor nogle af bevægelserne får lov til at folde sig ud. Nønne Mai Svalholm fortæller, at det er vigtigt for hende, at de ældre mennesker optræder i hendes værker og på den måde skildrer menneskeheden i sin helhed. Hun mener, at vi som mennesker i al for høj grad kun bliver repræsenteret som unge eller voksne. De ældre amatørers udfordringer, begrænsninger og erfaringer bidrager i hendes værker med en autentisk kraft og skrøbelighed.

Nønne Mai Svalholm siger:
“De ældres bevidsthed om at deres liv ikke varer evigt, og deres reaktioner på det faktum at krop og sind ældes, sætter mit eget liv i perspektiv.”

Læs også: ALDRENDE AMATØRER ER DE NYE FORBILLEDER PÅ DANSESCENEN
Fotoudstillingen Moments of Ageing kan opleves på Godsbanen fra 13. marts.
Foto: Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Det er et krav til de ældre Nønne Mai Svalholm arbejder med, at de skal være amatører.
Foto: Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind

Fakta:

Fotousdstillingen Moments of Ageing vises 13. marts – 28. april 2018 på Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C.
Koreograf og kunstnerisk leder Nønne Mai Svalholm har udvalgt og sammensat fotoudstillingen Moments of Ageing.

Trine Rytter bidrager til udstillingen som kunstfaglig konsulent/ og projektkoordinator.
Fotograferne er Caroline Jessen (DK), Kaveer Rai (IND) og filmfotograf Michael Dinesen (DK).

Moments of Ageing er kurateret af Godsbanen og Aarhus Billedkunstcenter.
Nønne Mai Svalholms projekt begyndte med et 5 måneders laboratorieforløb i 2015 støttet af Sundhed og Omsorg i Aarhus, og fik efterfølgende 2 års udviklingsstøtte fra Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 (2016 – 2017).

Fra den første spæde idé, som langsomt tog form igennem talrige undersøgelser og prøver i Rå Hal, skabte hun sit første scenekunstværk med seniorer på Godsbanen Circuit – en refleksion over aldring (2016), som efterfølgende blev opført på Åbne Scene, Godsbanen og Teater Bora Bora i Aarhus. Begge forestillinger var solo-og ensemble værker som blev co-produceret af Godsbanen og Teater Bora Bora, med støtte fra Statens Kunstfond og Kunstrådet i Aarhus.

Siden 2015 har hun oparbejdet en stor gruppe seniorer i alderen 60 – 81 år, som hun løbende afprøver og udvikler koreografiske idéer og koncepter med. 40 af seniorerne har nu forestillingserfaring, og 25 af de seniorerne har desuden været med på turné til København og Ringkøbing i 2017 med Circuit – en refleksion over aldring.
Facebook
Del på facebook
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind