I udstillingen The Crusades and Current Stories på ARoS kaster den egyptiske kunstner Wael Shawky et kritisk blik på historisk mytedannelse og manipulation

I lørdags slog ARoS dørene op for deres nyeste udstilling The Crusades and Current Stories. Kunstneren bag er egyptiske Wael Shawky, der har opnået international anerkendelse med sin film- og videokunst.

Wael Shawky er kendt for at undersøge og analysere eftertidens fortællinger om den arabiske verden, og han er kritisk over for den måde, de historiske begivenheder er blevet genfortalt på.

Kernen i udstillingen The Crusades and Current Stories er Wael Shawkys tre berømte marionetdukkefilm Cabaret Crusades, som for første gang vises i Danmark.

Ved siden af dem byder udstillingen på et udvalg af de marionetdukker, der indgår i filmene, en række kæmpestore træsnit, hvoraf to er skabt specielt til udstillingen på ARoS, tegninger, collager en kæmpemæssig mur, der har fået plads i foyeren og er et helt nyt stedsspecifikt værk.

 

Kompleksitet og sårbarhed

Fortællingen, som danner grundlag for udstillingen, er de historiske hændelser, som fandt sted i årene 1095-1291, og som senere fik betegnelsen “korstogene”.

Korstogene er ikke kun interessante, fordi de i dag - knap 1000 år efter - stadig virker ind på forholdet mellem Vesten og Mellemøsten. De er også interessante i kraft af deres enorme kompleksitet og derfor også deres sårbarhed over for manipulation.

“I dag har vi et meget unuanceret billede af de historiske hændelser, og vi har brug for større forståelse. Det handler ikke kun om religionskonflikt, men også om storpolitik, militær indflydelse og kontrol,” siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten.

Manipulation og marionetdukker

Idéen til filmene opstod i Wael Shawkys møde med en tale af den kristne pave Urban II. I 1095 formåede han at overbevise den kristne befolkning om at tage korset i hånden og drage mod øst for at befri de gamle kristne lande i Mellemøsten for muslimsk besættelse.

“Urban II havde en fantastisk karisma, og han var i stand til at overbevise folk om at bevæge sig fra Europa til Jerusalem. Og hvis man hverken havde penge, magt eller noget så basalt som en hest, tror jeg, det var befriende at blive kontrolleret.”

“Derfor besluttede jeg at lave de tre film med marionetdukker. For at illustrere, at vi allesammen er som marionetter; manipulerede og kontrollerede af usynlige magter.”

Wael Shawky er ikke nervøs for, at marionetterne kan gøre det svært for publikum at relatere og identificere sig. Tværtimod.

“Med marionetterne er det faktisk meget lettere at projicere sig, fordi de ikke har følelser. Det, jeg godt kan lide ved marionetterne, er, at de ikke opfører sig som os. Der er ingen følelser. Publikums følelser bliver vakt gennem manuskriptet, musikken og de mange visuals. Ikke gennem den måde, marionetterne opfører sig på.”

“Det er ikke meningen, marionetterne skal ligne rigtige mennesker. Derfor er det også vigtigt, at de ikke har noget køn. Man ser på dem som figurer. For mig fungerer de som en metafor for menneskelig adfærd og manipulation.”

Fra kitsch til kunsthåndværk

Idéen med at bruge marionetter frem for rigtige skuespillere var dog ikke uden udfordringer.

“For at være ærlig, så var den største opgave, at marionetterne ikke skulle ligne kitsch.”

Heldigvis kunne Lupi-samlingen i Torino være den egyptiske kunstner behjælpelig.
“Jeg var heldig, at jeg til den første film fik lov til at låne nogle antikke dukker af træ, og så udskiftede jeg deres hår og kostumer og gav dem lidt make-up på.”

I anden og tredje film er marionetdukkerne lavet af henholdsvis keramik og glas, og det er der en helt særlig grund til. “Det har været vigtigt for mig at indarbejde et stykke europæisk historie i arbejdet med filmene.”

Af den grund vil man opleve, at materialevalget afspejler de steder, som filmene er lavet. Den sammenhæng har været vigtig for Wael Shawky.

Dobbeltgreb: myter på myter

Ikke kun i de tre film, men også i sine store træsnit, har Wael Shawky valgt at tilføre mytiske elementer i sin skildring af de historiske hændelser.

“I et af de to trærelieffer, som er skabt specielt til udstillingen her på ARoS, tager Wael afsæt i forskellige historiske oliemalerier fra Europa. Et af værkerne er en parafrase over et maleri, der forestiller den sidste stormester inden for tempelridder-ordenen, der angiveligt skal forestille at indtage Jerusalem i 1299,” fortæller kurator Maria Kappel Blegvad.

“Men hvis man som historiker dykker ned i baggrundsmaterialet og prøver at finde ud af noget mere omkring den her begivenhed, som billedet hævder at skildre, så finder man ud af, at stormesteren Jacques de Molay slet ikke var i nærheden af Jerusalem på daværende tidspunkt. Så det er en falsk begivenhed.”

Og for at betone, at historiske gengivelser ofte indeholder mytiske og usande elementer, har Wael Shawky valgt at tilføje en stor figur til venstre i et af reliefferne, som ikke er en del af fortællingen, og som vender ryggen til den falske begivenhed. Simpelthen for at gøre opmærksom på det usande ved gengivelserne.

“Jeg vil gerne gøre folk opmærksomme på, at vores historie er fyldt med myter. Problemet er, at film får os til at tro, at en historie har en begyndelse og en slutning. Og sådan er det jo ikke i virkeligheden.”

Wael Shawky understreger, at hans udstilling ikke giver nogle konkrete svar. “Intet er sort/hvidt. Der er ikke kun én, men mange sandheder. Mit ønske er, at udstillingen kan være med til at skabe en dialog. Og kender man bare en lille smule til historien på forhånd, kan man nyde den i højere grad.”

Fakta:

Wael Shawky er født i Alexandria i Egypten i 1971.

Han studerede kunst på Universitetet i Alexandria, før han modtog sin M.F.A. fra Universitetet i Pennsylvania i 2000.

Wael Shawky har blandt andet udstillet på MoMA og har modtaget adskilliger priser for sit arbejde.

Han bor og arbejder i Alexandria, og han er grundlægger af MASS Alexandria, et undervisningsprogram for unge kunstnere.

Forestillingen The Crusades and Current Stories er kurateret af Maria Kappel Blegvad og kan opleves på ARoS frem til den 9. september.