Kunstens røst er stadig højaktuel i dagens klimadebat
Ved Aarhus Sydhavn kan man om få dage opleve kunstudstillingen Vi kan bo her mens vi venter, der med fotografier, videoer og skulpturer tager favntag med emner som affald, menneskeskabte landskaber og mennesket og miljøets forfald
Gennem seks måneder har de fire unge kunstnere Michele Palazzi, Bärbel Praun, Clément Verger og Sissel Thastum opholdt sig sydøst for Portugals hovedstad Lissabon i et kunstnerresidence etableret af organisationen The Independent AIR.
De fire kunstnere har undersøgt temaet Human Ecology – Images in the Anthropocene. Det er mundet ud i værker, hvis udtryk manifesterer individuelle refleksioner og følelser omkring affald, menneskeskabte landskaber og mennesket og miljøets forfald.
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Projektet bærer med titlen Vi kan bo her mens vi venter en “funderen og tænken over, at vi kun er her på lånt tid, fordi vi allerede har haft så stor indflydelse på jorden”, udtrykker danske Sissel Thastum, der er en af de fire unge kunstnere i projektet.
Videnskaben kan ikke gøre det alene
I dag påvirker vi i større og større grad vores klima og jordens temperatur ved at avle husdyr, fælde regnskovene og brænde fossile brændstoffer. Dataindsamling og klimavidenskab er vores primære kilder til at forstå, hvad der sker i dag og måske i fremtiden.Men videnskaben kan ikke gøre det alene, mener Sissel Thastum. “Det er svært at omsætte videnskabelige fakta emotionelt og praktisk. Kunsten kan nå os på andre niveauer, som er vigtige, hvis vi skal bevæge os fra tanke til handling”.
Kunstnerkvartetten mener altså, at der brug for kunsten i den aktuelle debat om emnet, og at der er brug for handling med det samme. Også derfor stod projektet allerede fra start i bæredygtighedens tegn. “Vi kørte fra Danmark til Portugal i bil, og på vejen ned gennem Europa samlede vi folk op, og utroligt som det lyder, er det meget mindre miljøbelastende end at flyve”, fortæller Sissel Thastum.
Affaldssortering, indkøb af lokal mad og deriblandt nærmest ingen kød var desuden en del af dagligdagen for de fire kunstnere i Portugal. Ikke en præmis for projektet, forstås, men blot noget, der føltes naturligt nærliggende for Michele Palazzi, Bärbel Praun, Clément Verger og Sissel Thastum, der i forvejen ikke kendte hinanden, men hurtigt faldt i hak.
Kunsten kommer fra Portugal – og hjem i din stue
Rammerne for opholdet i Portugal gav kunstnerne frie tøjler til at behandle det tungsindige tema, der altså konkret er mundet ud i blandt andet fotografier, skulpturer og videoinstallationer.Bärbel Praun har lavet en skulptur af skrald fundet langs kystlandskabet. Med skulpturen Impermanent sculptures (of indestructible objects) manifesterer hun et værk, der som kunstværk er forgængeligt, men som skrald ikke forgår. Også konfrontationen med de store mængder af plastik i verdenshavnene og de massive informationsmængder om klimaforandringerne, har skabt stærke følelser i hende. Det udtrykker hun med værket I have decided to fall silent, der markant gentager og indprenter ordet “Noise”.
Et andet kunstværk fokuserer på, hvad der sker i vores sociale strukturer som følge af klimaforandringerne, ligesom også eukalyptustræet bliver taget under behandling – her er fokusset på konsekvensen af menneskets indføring af den invasive arts negative betydning for biodiversitet, landskab og menneskers egne livsvilkår i de områder, hvor det vokser. Sissel Thastum har i samarbejde med lydkunstner Alexander Holm lavet en videoinstallation, hvori hun stiller spørgsmålet, om det nødvendigvis må være mennesket, der er er i centrum i økosystemet.
Men faktisk behøver man ikke nødvendigvis at forlade eget hjem for at komme tæt på kunstprojektet. Man kan nemlig få kunstnerne hjem til artist talk i egen stue, hvor de uden for de institutionelle rammer gerne fortæller om deres arbejde. Ifølge Sissel Thastum bliver både kunst og tematik på den måde langt mere tilgængelige for folk. Og det er et vigtigt aspekt i forhold til at lade kunsten have en stemme i klimadebatten.
“Man kan nemt få en følelse af, at kunst bliver distanceret, utilgængelig og for en bestemt gruppe af mennesker. Men vi har fundet ud af, at hvis man gør det mere i øjenhøjde, får man et andet møde. Man får ikke kun et møde med kunsten, man får også et møde med kunstneren, og den familiære stemning får folk til at føle, at de tør og gerne må involvere sig i den vigtige debat”.
Hermed er vi altså tilbage ved udstillingens klare formål om at skabe refleksion og debat om klodens og menneskets fremtid og de problematikker, der er opstået som følge af den menneskeskabte tidsalder. Sissel Thastum siger: “Det er det, man gerne vil med sin kunst – at komme i samtale med dem, der ser den. Og vække nogle tanker, følelser og overvejelser i folk”.
Fakta:
”Vi kan bo her mens vi venter” har fernisering den 11. august kl. 17-20 på Kalkværksvej 7 ved Sydhavnen i Aarhus. Herefter kan den opleves fra den 12. august og frem til den 2. september.
Udstillingen kommer også til Silkeborg, hvor den i perioden 12. november til den 2. december kan ses på Campus Bindslevs Plads. Her er fernisering den 11. november.
Medvirkende kunstnere: Michele Palazzi, Bärbel Praun, Clément Verger og Sissel Thastum, Olafur Eliasson og Adam Jeppesen.
Projektet er støttet af det tidligere miljøministeriums Pulje til Grønne Ildsjæle og Aarhus 2017.
Chris Johansen
Chris Johansen er uddannet cand.mag. i dansk og retorik fra Aarhus Universitet med speciale i krisekommunikation på Facebook. Han har tidligere skrevet for bl.a. Gaffa. Foruden musik er også litteratur og film store interesser, hvor Kafka, Houellebecq og Lynch er blandt favoritterne.