Med udstillingen The Catalyst Experiment på KH7 art space i Aarhus vil en række internationale kunstnere og Project Art Writing give plads til skrøbelig og undersøgende kunst. Kurator, skribent og projekleder Trine Rytter Andersen, fortæller her om sprogets fortræffelige evne til at skabe refleksion

I et mødelokale på Godsbanen i Aarhus har Trine Rytter Andersen lagt en stak bøger frem. Fem små tekster af forskellige kunstnere og en større antologi med essays af projektets udstillende kunstnere og folkene bag Project Art Writing. Sammen med en udstilling og en boglancering på KH7artspace, et symposium på Godsbanen og et oplæsningsevent i Skanseparken, udgør de The Catalyst Experiment.

“The Catalyst Experiment er den foreløbige kulmination på vores bestræbelser på at skabe en ramme for art writing, hvor kunstnere kan mødes, og hvor et publikum måske langsomt kan udvikle sig. Vi vil gerne facilitere kunstnerne og give kunsten og dens eksistens en berettigelse,” fortæller Trine Rytter Andersen.

“Billedkunstnere er jo ikke mundlamme”

Selvom The Catalyst Experiment levner plads til installationskunst og billeder i traditionel form, ligger fokus på sproget og teksten. Og det står i kontrast til den traditionelle måde at arbejde med billedkunst på: Den skriftlige dimension har været forvist til pladsen som suppleant for de egentlige kunstværker. I art writing forfremmes skriften til primær udtryksform.

“Art writing går imod ideen om, at kunst taler for sig selv. En gammel overbevisning er jo, at kunstnere ikke skal udtale sig om deres værker, men billedkunstnere er jo ikke mundlamme,” siger Trine Rytter Andersen og uddyber:

“I det at skrive er der plads til en helt særlig refleksivitet.”

Sprog skaber sprog

Ideen om sprog som særlig betydningsbærende har folkene bag Project Art Writing taget til sig i skabelsen af The Catalyst Experiment. Som navnet antyder, fungerer sproget og art writing som en katalysator mellem det fysiske og teksten.

“Det er igennem læsningen og siden skriften, at der sker noget, at der er mulighed for udvikling,” forklarer Trine Rytter Andersen.

Sprogets rolle sætter hun i sammenhæng med det paradigmeskift, der i løbet af 1990’erne fandt sted inden for humaniora og kunst. Kunstnere begyndte at læse sociologi og filosofi på deres uddannelser, og på den måde kom mange andre fagområder, identitet og kontekst til at fylde meget i kunstverdenen.

“Der opstod flere samtaler, og kunstnernes rolle udviklede sig. Det var på den måde, at billedkunstnere kom i kontakt med skrift og blev tilskyndet til at skrive,” siger Trine Rytter Andersen.

En overset kunstform

Det er seks år siden, at folkene bag Project Art Writing tog de første spadestik til projektet. Det viste sig, at Danmark i modsætning til flere europæiske lande var fodslæbende i udvikllingen af miljøer for art writing.

“Vi registrerede jo, at der flere steder i Europa var etableret skoler for art writing. På akademierne var der skrivelinjer, og det havde vi slet ikke herhjemme,” fortæller Trine Rytter Andersen.

Selvom Project Art Writing tog afsæt i teori fra udlandet, udøvede flere billedkunstnere allerede kunstformen herhjemme – dog uden at være blevet anerkendt som art writere.

“Når vi søger fondsmidler, får vi sommetider at vide, at art writing ikke er samtidskunst,” siger Trine Rytter Andersen, ”og det er noget pjat. Men det skyldes, at fondene ikke ved, hvad art writing er.”

The same for Everybody? Nej!

Anstrengelserne bag The Catalyst Experiment har været store. Det er svært at finansiere projektet, og Trine Rytter Andersen og de andre i projektet får en yderst beskeden løn fra fondsmidler. Den største udfordring består i at modarbejde forsøg på at brede kunstformen ud og gøre den mainstream – noget, der især er svært, fordi The Catalyst Experiment er en del af kulturhovedstadsprojektet og skal leve op til visse krav.

“Vi synes, at folkene bag 2017-arbejdet er for optagede af vækst og af publikum. I Aarhus findes det her lyskunstværk The same for Everybody, og jeg hader det virkelig – af flere grunde naturligvis! Der skal jo også være plads til, at et så eftertænksomt og eksperimenterende projekt som vores kan være repræsenteret,” fortæller Trine Rytter Andersen.

En skrøbelig kunst

Inden for art writing ser man typisk ‘tænkende’ tekster, som ofte er porøse og vaklende. Kunstformen handler om nærvær og om at give refleksionen lov til at udvikle sig. For Trine Rytter Andersen er det isærblandt andet følelsen af ikke at være alene, som værkerne viderebringer:

“De viser mig, at der er flere med behov for fordybelse, og som ikke mener, at al længsel i verden bør slukkes med fadøl.”

Kunstnerne har også en stor bekymring for fremtiden til fælles. Udfordringerne for kulturen, sådan som vi kender den, hober sig op.

“Der er enighed om, at vores århundrede bliver et af de mest monstrøse. Derfor er der denne her porøsitet og sensitivitet. Det handler om at befrugte vores forestillingsevne og om, hvilke ideer, vi kan udvikle, som kan hjælpe os gennem situationen,” fortæller Trine Rytter Andersen.

Hvert værk har sin egen litterære løsning

Art writing er først og fremmest en kritisk kunstform – både selv- og samfundskritisk og netop derfor, på mange måder i opposition til det mainstream og publikumsorienterede. Kunsten er ikke først og fremmest underholdning. Flere af kunstnerne undgår bevidst at skrive deres tekster på samme måde to gange, fordi de vil ikke reproducere sig selv. Kunsten er ikke en købsvare, der skal gå kapitalismens ærinde. Forskellene kunstnerne imellem er også store; nogen skriver fiktion, andre vælger en essayistisk og abstrakt form.

Trine Rytter Andersen forklarer:
“Hvert projekt kalder på en særlig løsning, og dermed forholder kunstnerne sig jo også til sproget fra gang til gang. Det væsentlige er at formidle tilstedeværelsen af en reflekterende bevidsthed og af den bærende idé bag værkerne.”

FAKTA:

Billedkunstner, kritiker og kurator Trine Rytter Andersen og billedkunstner, Forfatter og grafiker Lise Haurum Christensen står bag Project Art Writing, som har eksisteret siden 2012 som et projekt hos Aarhus Litteraturcenter.

1. september er der fernisering på udstillingen THE CATALYST EXPERIMENT og boglancering i KH7 art space, Sydhavnsgade 7, 8000 Aarhus Havn Kl. 16 – 18

Lørdag den 2. september er der symposium: Art Writing er en æstetisk katalysator (gratis) i Remisen på Godsbanen i Aarhus kl. 10 – 16.

Søndag den 3. september er der oplæsning og brunch på legepladsen i Skanseparken kl 10.30 - 13

THE CATALYST EXPERIMENT:
Udstilling i KH7 art space fra den 1. - 30. september

Bogen THE CATALYST EXPERIMENT, som bliver udgivet i forbindelse med udstillingen indholder bridrag af: Jesper Rasmussen (DK/Aarhus), Lise Harlev (DK/Berlin), Morten Søndergaard (DK/Paris and Pietrasanta), Magnus Bärtås (SE/Stockholm), Corin Sworn (UK/Glasgow) and Juan Cruz (ES/London), Maria Fusco (IRL/Edinburgh) og Trine Rytter Andersen

I forbindelse med udstilllingen bliver der også udgivet tekst/bogværker af: Andreas Vermehren Holm (DK/Copenhagen), Aislinn McNamara (IRL/ Los Angeles), Nat Bloch Gregersen (DK/Aarhus) Line Kallmayer (DK/Berlin), Nora Joung (NO/Oslo) and Rasmus Brink Pedersen (DK/Copenhagen).