De er fra hele verden, de er mangfoldige, og de er mange. New Yorker kunstnergruppen Flux Factory har pakket malergrejet og instrumenterne sammen, forladt deres base i Queens og er flyttet ind i ARoS Atelier

Kunstnerkollektivet Flux Factory er en stor, farverig og excentrisk familie, som i øjeblikket rummer 30 kunstnere med 13 forskellige nationaliteter. De startede i en gammel og støvet krydderifabrik i Brooklyn, New York i midten af 1990’erne. Siden er Flux Factory vokset og flyttet adskillige gange. I dag har de et kunstnerdrevet udstillingssted med residency-program i Queens, hvor der er 16 private studier og 7 fælles arbejdsrum. Samtidig rejser de verden rundt.

Inspirationen opstår ved middagsbordet

Lige nu er Flux Factory på et længere arbejdsophold i ARoS Atelier. Flux Factory har folk fra hele verden tilknyttet – lokale og internationale kunstnere med forskellige kunstneriske ambitioner, heriblandt fotografer, malere, musikere og kuratorer. På værkstedet i ARoS er der skruet højt op for musikken, og atelieret summer i takt til beatet som en travl bikube. Fluxerne, som de kalder sig selv, arbejder hårdt, og ser ud som om de var i deres vante omgivelser. På køkkenbordet står halvtomme kopper, våde teposer og en tallerken med croissanter. At spise sammen og lave mad i fællesskab er noget af det, som de prioriterer allerhøjst.

De mener allesammen, at køkkenet er det sted, hvor man kan nedbryde barrierer, lærer hinanden at kende og bygge bro på tværs af kulturer. Det er ved middagsbordet man connecter med andre mennesker og skaber trygge omgivelser. Og så er det ifølge fluxerne her, at den kulturelle og kunstneriske udveksling finder sted. “Vi kokkererer også idéer, når vi laver mad sammen,” siger musikeren og fluxer Jess Dilday, bedre kendt som PlayPlay. Samtidig understreger Jess, at nogle af de bedste idéer til nye projekter netop opstår i uformelle situationer, hvor man egentligt bare sidder og snakker med andre.

Den opfattelse deler Will Owen, som i øvrigt elsker at arbejde med mad.

“Når man deler et måltid sammen, åbner det også straks op for en samtale om både arv, kultur, samfund og familie,” siger han. Derfor synes han, at mad er et rigtig godt udgangspunkt for at diskutere kunst, og så får man et ekstra frynsegode – nemlig det at spise.

Kollektive tanker og samarbejde

Kunstnergruppen Flux Factory betragter sig selv som et alternativ til den kommercielle kunstscene. I stedet for at fokusere på konkurrence, lægger de vægt på samarbejde. Deres mål er at støtte nystartede kunstnere, blandt andet ved at stille lejligheder og arbejdsrum til rådighed, hjælpe med kunstudstillinger og skabe netværksrelationer.

“I Flux Factory handler det ikke om at tjene hurtige penge. Det handler i stedet om at eksperimentere med kunst, hjælpe hinanden og få et ordentligt fodfæste inden for kunstverdenen. Flux er ikke nødvendigvis imod konkurrence, men det er ikke det, som det handler om her... medmindre vi spiller med terninger,” fortæller Will Owen med et frækt smil.

Fluxer Maya Quattropani’s surrealistiske projekt Jouer au cadavre exquis #4, er et godt eksempel på et eksperimentelt og kollektivt kunstværk. I fællesskab med andre, har hun skabt en flere meter lang collage. Her spiller flotte og detaljerede tegninger sammen med barnlige kruseduller, ord og diverse udklip. Besøgende på ARoS er også inviteret til at deltage og bidrage til collagen ved at følge simple instrukser, som er noteret på et skilt i værkstedet. En af instruktionerne er “lad dig inspirere af et tema på kortet”, eksempelvis temaet ’politik’ – og ellers er der frie tøjler.

Den grafiske designer og fluxer Cayla Lockwoods surrealistiske nyhedsavis er også et produkt af kollektive tanker og samarbejde. Nyhedsavisen indeholder adskillige elementer, som forskellige mennesker har bidraget med, blandt andet små digte, billeder og en anonym drømme-fortælling. I 2019 er Cayla Lockwoods nyhedsavis en af de 4 store udstillinger, som Flux Factory afvikler hvert år. Til udstillingen bliver nyhedsavisen forstørret og der vil være forskellige aktiviteter tilknyttet projektet, blandt andet workshops og digtoplæsninger.

Kunstværkerne, som Flux Factory udstiller, er sjældent færdigproducerede, og på den måde kommer de til at sætte fokus på den kunstneriske proces og værkets tilblivelse.

En inkubator for gode idéer

Hvert år får omkring 40 kunstnere med forskellige baggrunde et residency-ophold hos Flux Factory – nogle bliver en del af kunstnergruppen i flere år, andre blot et par måneder. Det betyder, at der hele tiden er en tilstrømning af mennesker med vidt forskellige kunstneriske praksisser, som kan iagttage og lære af hinanden.

Musiker Jess Dilday begyndte på et tidspunkt at lægge mærke til, at den kunstneriske proces stort set er den samme indenfor alle kunstarter. “Det motiverer mig meget. Jeg bliver hele tiden inspireret, og det ville ikke være sket, hvis jeg kun var omringet af musikere.”

Jess elsker, at kollektivet er tværfagligt, og at der hele tiden kommer kreative mennesker med vidt forskellige baggrunde fra hele verden. “Det er med til at gøre Flux Factory til en slags inkubator for virkelig gode idéer,” fortæller Jess og ler.

Men Flux medlemmerne bliver ikke kun inspireret af hinanden, de henter også inspiration fra omgivelserne. Siden de kom til ARoS Atelier, er fotografen illesha Khandelwal blevet betaget af det danske landskab. Hun har været ude og samle sten på Marselisborg strand til sit geologiske projekt. Fluxer illesha Khandelwa har tegnet skitser af stenene og udarbejdet smukke, sort-hvide billeder som en hyldest til den danske landskabsfotograf Kirsten Klein, som hun håber på at møde en dag.

Den franske kunstner og fluxer Christine Laquet er fascineret af at se panoramaudsigten i forskellige farver gennem Olafur Eliasons regnbueværk på taget af ARoS. Hun er begyndt at tænke Aarhus i farver, og forsøger at indarbejde det i sine værker. Christine Laquet fortæller, at Aarhus på mange måder minder hende om et eventyrland, og det skyldes ikke mindst Dyrehaven, hvor hun laver et af sine projekter.

Man er aldrig færdig med Flux Factory

Filmskaberen, fotografen og fluxeren Monique Muse Dodd fortæller, at det kan være vanskeligt at definere præcist, hvad kunstnerkollektivet Flux Factory er. Men for mange kunstnere er Flux Factory et sted, hvor de kan genopfinde sig selv, starte nye projekter og prøve ting, som de aldrig før har vovet at begive sig ud i.

Selvom medlemmerne af Flux Factory en dag vil forlade kunstnerkollektivet og rejse videre på egen hånd, forlader de aldrig gruppen helt. Det netværk, som de har opbygget, vil de altid have med sig i bagagen. “Der er noget, som aldrig er stabilt i Flux Factory, fordi folk hele tiden kommer og går,” siger Christine Laquet, som selv har været inde og ude af kunstnergruppen flere gange, “men selvom man forlader det fysiske ’Flux’ rum, kvitter man aldrig Flux Factory,” forklarer hun og smiler.

Fakta:

Flux Factory blev stiftet i 1994 som et kunstnerkollektiv, og er i dag et kunstnerdrevet residency-program med base i Queens, New York.

Flux Factory afholder 4 årlige udstillinger, som del af deres Flux Major Group Exhibition Program.

I månederne august og september 2018 er Flux Factory in-residency i ARoS Atelier, Aarhus. Onsdag den 19. september kl. 19 holder de artist talk og workshop her, hvor besøgende kan arbejde kreativt med kunstnergruppen og nyde et glas vin.

Den 2. september afholder Flux Factory et food-event, Trivial Pursuits Dinner Party ved Institut (X), på Godsbanen i Aarhus.

Den 10. september er Flux Factory på besøg hos Aarhus billedkunstcenter på Godsbanen, Projektdækket, hvor alle kan komme mellem 12:00-13:30 og spise