Den engelske kunstner Gillian Wearing skaber skulpturer, som går tæt på virkeligheden. På fredag afsløres hendes bronzeskulptur, der forestiller en rigtig dansk familie på Statens Museum for Kunst. Tidligere har lignende skulpturer skabt stor debat ude i verden. Vi har mødt kunstneren, der også skaber foruroligende selvportrætter

Hvad siger familiealbummet om jeres familie? Er I unikke, eller er I, hvad man kunne betragte som ‘en rigtig dansk familie’?

De fleste mennesker gemmer på en forestilling om, hvordan en ‘rigtig’ familie ser ud. Ifølge den britiske kunstner Gillian Wearing er det dog langt fra de fleste, som begrunder deres forestilling i virkeligheden.

Men det kan der måske rettes op, når Statens Museum for Kunst på fredag lancerer udstillingen Family Stories. Hér vil den engelske kunstner nemlig afsløre sin seneste skulptur En Rigtig Dansk Familie – en 1:1 bronzeafstøbning af en ægte, nulevende familie.

En familie af den rette støbning

Som opvarmning til afsløringen har hele familien Danmark kunnet følge med i tv-programmet af samme navn på DR2, hvor et dommerpanel af eksperter og meningsdannere hver mandag har stået i spidsen for udvælgelsen af den familie, der skal repræsenterer en rigtig dansk familie og foreviges i bronze.

Selv har Gillian Wearing ikke haft meget at gøre med tv-programmet og har oven i købet helt overladt udvælgelsesprocessen til panelet. Men nu, hvor hun er blevet præsenteret for dele af udsendelsen, vil hun hellere end gerne tilkendegive, at hun er meget godt tilfreds med resultatet.

“Jeg synes, det er lykkedes dem at portrættere familierne på en rigtig fin måde. Vi var alle enige om, at programmet ikke skulle være et reality show, hvor familierne bekæmpede hinanden. Vores vision var hele tiden at skabe et program, som dokumenterer udvælgelsesprocessen og giver befolkningen mulighed for at få indblik i juryens beslutningsgrundlag,” forklarer hun.

Vi befinder os i et lille baglokale til den kommende udstilling på Statens Museum for Kunst, som stadig er ved at blive sat op ved siden af. Gillian Wearing er gået med til at mødes med mig, selvom det har været nogle travle dage, og selvom hun skal nå et fly inden for få timer.

På trods af alt det, virker hun dog helt rolig og smiler høfligt til mig, da hun sætter sig ved siden af mig. Det eneste der afslører, at hun i virkeligheden har en anelse travlt, er hendes jakke, som hun har valgt at beholde på.

Det er dog ikke første gang, Gillian Wearing har sat sig for at støbe en familie i bronze. I virkeligheden er det tredje gang.

Første gang var i den italienske by Trento i 2008, hvor Gillian Wearing med sin familieskulptur var med til at puste ild i en allerede ophedet debat om Italiens dalende fødselstal, som på det tidspunkt var det laveste i Europa.

“Da jeg opførte skulpturen i Trento, forventede jeg ikke, at debatten ville blive så overophedet, som den blev. Skulpturen genererede selvfølgelig den opmærksomhed, som kan forventes, når man opfører en offentlig skulptur, men der blev ligefrem afholdt tv-debatter, hvor man debatterede skulpturen, og arrangeret demonstrationer mod den.”

De mange italienere som var bange for, at de havde set enden på kernefamilien, inspirerede dengang den engelske kunstner til skabe et familieportræt, som baserede sig på statistikkerne for en typisk italiensk familie i Trento. Resultatet blev en skulptur af en traditionel kernefamilie, som, til trods for dalende fødselsrater, stadig viste sig at være den mest almindelige i Trento.

Fra det øjeblik Gillian Wearing afslørede sit portræt, tog debatten dog en helt anden uforudset drejning. Befolkningen blev provokeret af den gammeldags portrættering af kernefamilien, med den stående habitklædte far, der som familiens overhoved troner over sine to børn og selvfølgelig sin smukke konen, nærmest drømmende med familiehunden på skødet.

Men Gillian Wearing var godt tilfreds med reaktionerne og var snart efter klar til at gøre det hele efter i fødebyen Birmingham.

“Da jeg så folk gå på gaden i Trento for at bekendtgøre, at de i hvert fald ikke var den typiske Trento-familie, fik jeg lyst til at åbne projektet op og skabe en alternativ familieskulptur i Birmingham,” fortæller hun.

Fædre på barrikaderne

Det var søstrene Emma og Roma Jones sammen med deres to sønner, der i 2014 endte med at stå model for Birmingham-skulpturen, hvis opførelse heller ikke gik ubemærket hen.

“Er Gillian Wearings familieskulptur stødende over for mænd?” lød én af overskrifterne i den engelske presse. I artiklen kunne man blandt andet læse, at fraværet af en far – eller i det hele taget en mand – meget eksemplarisk illustrerede mekanismerne i et kvindecentreret samfund.

Det hele kulminerede med at bevægelsen Fathers 4 Justice gik på barrikaderne og lænkede sig fast til skulpturen af de to singlemødre for at gøre omverdenen opmærksom på, hvordan enlige fædre behandles i samværssager.

Et rigtigt dansk familieopgør?

Når den danske familieskulptur bliver afsløret på fredag, vil det vise sig, om vi også står overfor en ligeså heftig familiedebat i danmark. Selv er Gillian Wearing ikke så bekymret for familien, som kommer til at stå i centrum for debatten.

“I Birmingham optrådte søstrene på tv og i forskellige nyhedsmedier, men de var hele tiden gode til at beskytte sig selv og deres privatliv, og det tror jeg også, den danske familie vil være,” siger hun og virker helt afklaret med, at familien nok skal klare den omtale, som skulpturen højst sandsynligt vil generere.

Hvis vi i Danmark for alvor kommer til at diskutere skulpturen, ligesom man gjorde i Trento og Birmingham, vil debatten højst sandsynligt komme til at handle om, hvad det vil sige at være en ‘rigtig’ dansk familie. Jeg spørger hende derfor, om det hele tiden har været hensigten med denne tvetydighed i titlen En Rigtig Dansk Familie.

“Det er faktisk først gået op for mig langt senere, at betydningen af ordet ‘rigtig’ er en anelse anderledes på dansk end på engelsk,” svarer den engelske kunstner. “Egentlig var det aldrig hensigten, at titlen skulle hentyde til andet end, at skulpturen repræsenterer en virkelig nulevende dansk familie.”

Både Gillian Wearing og folkene bag udstillingen har dog under alle omstændigheder forsøgt at ruste den danske familie til at møde pressen.

“Vi har forklaret dem, at de ikke skal føle sig presset af medierne, og at de altid er i deres gode ret til at sige fra, hvis de ikke vil udtale sig. Jeg har selv kun mødt dem én gang i mit studie i London, og dér virkede de meget engageret i projektet,” forklarer Gillian Wearing, som mener, at deres engagement kan være en stor styrke, når de engang skal møde pressen.

Noget man kan relatere sig til

Allerede et par dage forud for interviewet, var jeg endnu engang faldet over en lettere bidsk artikel, denne gang i Berlinske. I artiklen får DR2 høvl for deres evindelige politiske korrekthed i forbindelse med programmets disponering af de mange alternative familier.

Jeg fortæller hende om artiklen og spørger hende, hvorfor hun tror familiedebatten gang på gang provokerer så mange mennesker?

“Det kunne jeg godt tænke mig at kende svaret på,” siger hun eftertænksomt og holder en lille pause. ”Måske er det fordi, vi alle sammen er mærket af vores barndomsminder. Vi har alle sammen gode eller dårlige minder fra vores opvækst, som enten har givet afkast i en meget passioneret tilknytning til en bestemt familiekonstruktion eller en meget passioneret afstandstagen fra den. Det er et emne, som alle mennesker har et forhold til,” lyder hendes enkle, men stærke forklaring.

Kolliderende portrætter

Gillian Wearing er altså klar over familiens betydning for dannelsen af selvet, og den erfaring lægger hun vægt på i hendes portrættering af mennesket, som også medregner relationerne til vennerne, kollegaerne, og de utallige fremmede ansigter, vi møder hver dag på gaden.

“Det var i forbindelse mine portrætter, at jeg første gang begyndte at tænke på, hvor meget vores relationer påvirker os,” forklarer Gillian Wearing, som fik sit første store gennembrud i 1992, da hun bad tilfældige mennesker om at skrive de tanker ned, som optog dem mest for tiden. Det blev til i alt 600 tankevækkende portrætter, hvoraf et lille udpluk vil blive vist i forbindelse med Family Stories.

Siden da har kunstneren blandt andet modtaget stor anerkendelse for en række urovækkende selvportrætter, hvor hun eksempelvis er iført en virkelighedstro maske, der forestiller hendes mor, hendes onkel eller hendes bror. På tre meget urovækkende portrætter har hun sågar iført sig en maske, der forestiller hende selv som 3 årig, 17 årig, og en magen til hendes udseende i dag. Chokeffekten indtræffer nærmest øjeblikkeligt og rammer beskueren som et elektrisk stød.

Lag på lag

På den måde sørger Gillian Wearing hele tiden for at gøre os opmærksomme på de mange lag, mennesket består af. Nogle gange overskygger ét lag alle de andre, og andre gange betyder tilstedeværelsen af et lag, at nye eksistentielle dybder blotlægges.

“Når man tager en maske på, kan man indrømme langt flere ting om sig selv. Når ingen ved, hvem der gemmer sig bag masken, behøver man ikke at være bange for at træde uden for sin vante karakter. Man kan så at sige præsentere sig selv, som man er, fordi man kan tillade sig selv at løsrive sig fra sin fysiske identitet. Vi mennesker består af mange lag, og derfor vil det altid være svært for os at forstå og portrættere, hvem vi er.”

Fakta:

Gillian Wearing (f. 1963) lader ofte helt almindelige mennesker komme til orde i sine værker og benytter sig hovedsageligt af foto- og videoværker som en naturlig del af menneskets spejlinger. Gillian Wearing har studeret kunst på det prestigefylde Goldsmiths universitet i London, og vandt i 1997 Turner-prisen, et af Storbritanniens største kunstpriser. Endelig blev hun i 2007 valgt ind i The Royal Academy of Arts på livstid.

Familie Stories på Statens Museum for Kunst gør familien til omdrejningspunktet for udstillingen. Med sine video- og fotoværker undersøger Gillian Wearing, hvordan familien skal forstås, og hvordan vi løbende reviderer vores opfattelse af den. I forbindelse med udstillingen afsløres skulpturen En Rigtig Dansk Familie – en 1:1 bronzeskulptur af en nulevende dansk familie. Afsløringen vil finde sted i Museumshaven ved Statens Museum for Kunst på åbningsdagen for udstillingen den 13. oktober kl. 15. Entreen vil være gratis.

Udstillingen Family Stories kan opleves fra den 13. oktober 2016 og frem til den 7. januar 2018.

En Rigtig Dansk Familie er et projekt iværksat af Kunsthal Aarhus i efteråret 2016 og er blevet realiseret i et samarbejde mellem Gillian Wearing, DR og Statens Museum for Kunst. Formidlingen af En Rigtig Dansk Familie støttes af Bikubefonden.