NyhedSkrevet af: Amalie Møller Dybro12. nov 2020
Skrig ind i et skab, og dans på kunstnerens kommando
Moderne koreografi og samtidskunst smelter for tredje gang sammen i Dansehallerne og Den Frie Udstillingsbygnings fællesudstilling Close Encounters
'STAGE' af Christian Falsnaes
Foto: Kiasma Museum for Contemporary Art, Helsinki / Photos: Finnish National Gallery - Pirje Mykkänen. 2019
Dansehallerne rykker i denne uge ind i Den Frie Udstillingsbygning, med udstillingen Close Encounters, som vises fra den 12. til den 15. november. Close Encounters er et samarbejde mellem Dansehallerne og Den Frie Udstillingsbygning, der nu finder sted for tredje gang siden 2018. De sidste to gange har Close Encounters været afholdt som festival, men i år tager det form som en koreografisk udstilling. Her kan man forvente en sammensmeltning af moderne koreografi og samtidskunst, præsenteret af kunstnere der alle arbejder inden for dette spændingsfelt.
Du kan blandt andet opleve islandske Erna Ómarsdóttir, som, udover at være kunstnerisk leder ved Islands nationale dansekompagni, sammen med Valdimar Jóhannsson udgør dansetruppen Shalala. De har blandt andre arbejdet med Björk og SigurRós, og bidrager til Close Encounters med værket ‘Black Yoga Screaming Chamber’, et polstret sort kabinet, man som publikum er inviteret til at sætte sig ind og skrige i.
Den fremadstormende danske performancekunstner Christian Falsnaes deltager i udstillingen, med sit værk ‘STAGE’, der tidligere har været vist på blandt andet arteBA i Buenos Aires og Kiasma Museum of Contemporary Art i Helsinki. ‘STAGE’ er et underholdende koreografisk værk, der som alle Christian Falsnaes’ værker inviterer publikum til at tage del i, og blive, værket. I STAGE modtager du et sæt hovedtelefoner, hvorigennem du bydes op på scenen, og instrueres i en koreografi, som det er op til dig at fortolke.
Den svenske danser og billedkunstner Adèle Essle Zeiss bidrager med værket ‘Fält’, hvori hun leger med balancen, og undersøger om det er muligt at vende kroppen til at fordele vægt på en anden måde end vi gør i stående position. Efter sigende får hun sine dansere til at svæve.
Endnu en islandsk danser og koreograf kan opleves på Den Frie. Margrét Sara Guðjónsdóttir arbejder med multimedie-performance, og bidrager til udstillingen med værket ‘Conspiracy Archives’, hvor somatisk dans og koreografi får liv gennem såkaldt Mixed Reality-teknologi.
Amerikanske Andros Zins-Browne kan opleves i performancen ‘Already Unmade’, hvor han som danser langsomt dekonstruerer sin egen koreografi, blot for at sætte den sammen igen.
Sidst men ikke mindst, deltager den finske koreograf og kunstner Sonja Jokiniemi, som har skabt installationen ‘Crazy Chunks’ specielt til lejligheden. Det er en interaktiv installation, hvor Sonja Jokkiniemi benytter sig af tekstiler, tæpper og tegninger til at koreografere publikums bevægelse rundt i rummet og give dem nye perspektiver.

Amalie Møller Dybro
Journalist
Amalie Møller Dybro er uddannet idéhistoriker og journalist fra Aarhus Universitet, DMJX og University of York. Hun skriver blandt andet om film, litteratur og kunst og især om køn, relationer og samfundstendenser.
Se Amalies artikler her →