Open call: Statens Kunstfond og Kulturhuset Toldkammeret i Helsingør søger billedkunstnere

Open call: Billedkunstnere søges til at løse indgangs-problem i gammel toldbod

Kort og godt Skrevet af: Chris Johansen 24 Nov 2017

Open call: Billedkunstnere søges til at løse indgangs-problem i gammel toldbod

Statens Kunstfond, Helsingør Kommune og Kulturhuset Toldkammeret søger to billedkunstnere, der kan udarbejde skitseforslag til to midlertidige kunstprojekter til Kulturhuset Toldkammeret i Helsingør
Open call: Billedkunstnere søges til at løse indgangs-problem i gammel toldbod</br>Kulturhuset Toldkammeret vil afprøve forskellige kunstneriske greb for at synliggøre bygningens indgangspartier.</br>Foto: PR-foto / Statens Kunstfond
Foto: PR-foto / Statens Kunstfond
Se store billeder her →
Kulturhuset Toldkammeret vil afprøve forskellige kunstneriske greb for at synliggøre bygningens indgangspartier.
I Helsingør har man et problem i byens gamle toldkammergård, der er blevet ombygget til kulturhus. Folk kan simpelthen ikke se, hvor de skal gå ind.

Kulturhuset Toldkammeret er derfor gået sammen med Helsingør Kommune og Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst for at afprøve forskellige kunstneriske greb til at synliggøre indgangene til Toldkammergården, der bliver brugt til aktiviteter og ophold af kulturhusets brugere.

Udfordringen er nemlig, at folk let overser huset bag den lukkede facade og de “usynlige” indgangspartier. Derfor søger partnerne nu to billedkunstnere til at udarbejde skitseforslag til to midlertidige kunstprojekter ved indgangene til Toldkammergården.

Arbejdet begynder nu

Professionelle billedkunstnere kan derfor nu søge om at være blandt de to kunstnere, der bliver udvalgt til at udarbejde skitseforslag til de to midlertidige kunstprojekter til Toldkammergårdens indgangspartier.

Ansøgningen skal ikke indeholde en konkret beskrivelse af et forslag til et kunstprojekt i Toldkammergården, men derimod en præsentation af kunstnerisk praktisk og motivation for at arbejde i det offentlige rum.

De to udvalgte billedkunstnere vil derefter blive inviteret til besigtigelse og research på Kulturhuset Toldkammeret, hvorefter skitseforslag udvikles fra januar til marts 2018. Bliver skitserne godkendt, skal de to kunstprojekter være installeret i Toldkammergården i en periode på fire måneder hen over sommeren 2018 – og altså forhåbentlig gøre indgangspartierne mere synlige.

Der er ansøgningsfrist den 7. december. Alle ansøgere vil få svar på deres ansøgning senest den 19. december.

Fakta:

Toldkammeret er Helsingør Kommunes familiekulturhus. Selve Toldkammeret er en fredet bygning fra 1891. Toldkammergården fungerer som et kulturtorv med café, aktiviteter for børn og familier, koncerter, gadeteater og meget mere.

Læs mere om Statens Kunstfond, Helsingør Kommune og Kulturhuset Toldkammerets open call til billedkunstnere her.
 
 
Del på facebook
Facebook

Chris Johansen

Kulturjournalist og redaktionsmedarbejder

Chris Johansen er uddannet cand.mag. i dansk og retorik fra Aarhus Universitet med speciale i krisekommunikation på Facebook. Han har tidligere skrevet for bl.a. Gaffa. Foruden musik er også litteratur og film store interesser, hvor Kafka, Houellebecq og Lynch er blandt favoritterne.

Se Chriss artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind