Filminstruktør Suvi Andrea Helminen har aldrig kunnet spejle sig i den kassetænkning, der ofte er omkring køn. I hendes nye interaktive dokumentarfilm Flux bliver man sat til at reflektere over sine egne tanker om mennesker og køn. Flux kan opleves på Kvindemuseet fra den 18. oktober og senere i app

I Ursula Le Guins roman ‘The Left Hand of Darkness’ fra 1969, rejser manden Genly Ai til en planet, hvor indbyggerne er ambiseksuelle - de har ikke noget fikseret køn. Genly Ai har svært ved at navigere i det samfund, for hvad sker der med et samfund og dets magtstrukturer, hvis vi ikke har noget køn?

Tankeeksperimentet i Ursula Le Guins science fiction har inspireret filminstruktør Suvi Andrea Helminen til den interaktive dokumentarfilm ‘Flux’, der kan opleves i udstillingen med samme titel på Kvindemuseet i Aarhus fra den 18. oktober. Senere bliver projektet også alment tilgængelig gennem en app til smartphones og tablets.

“Jeg havde lyst til at bygge et univers, hvor man dekonstruerede kønnet. Spillereglerne for det her virtuelle samfund er, at kønnet ikke er bundet til det medfødte biologiske køn, men at kønnet er dynamisk, og det ændrer sig alt efter hvem, man relaterer til,” forklarer Suvi Andrea Helminen, der er instruktøren bag den interaktive dokumentar.

Aktiv refleksion gennem leg

Som publikum kan man komme ind i Flux-universet gennem en app, som spiller sammen med udstillingsrummet på Kvinde-

museet. Hele udstillingen vil være en slags rejse, og i ‘Flux’ møder man en række forskellige personligheder, der hver har deres egne tanker og refleksioner om mennes-ker og køn. Men man får ikke lov til bare at være beskuer i den verden. Man bliver også udfordret til selv at reflektere over ens egne tanker om maskulinitet og femininitet.

“Først skal du fortælle noget om dig selv, om dit temperament og din personlighed, og ud fra dine svar får du lavet en figur. Det har de medvirkende i filmen også gjort, så du kan se folk, du har meget tilfælles med eller kun har meget lidt tilfælles med,” forklarer Suvi Andrea Helminen og uddyber, at man først vil blive opfordret til at se dem, man har mest og mindst tilfælles med, men bagefter kan man frit udforske universet gennem aktiv refleksion og leg.

“Undervejs bliver du udfordret ved at skulle vurdere, hvordan du opfatter deres maskuline og feminine energier i forhold til hinanden og i forhold til dig selv. Det er en anonym oplevelse, der handler om, at du bliver bevidst om dit eget verdenssyn og dit blik på andre.”

I løbet af rejsen gennem universet bliver man fulgt af en alvidende, elektronisk fortællerstemme, der kommenterer på ens interaktion.

“Stemmen gør dig hele tiden opmærksom på din egen tilstedeværelse, så man forstår, at det er en tovejs-ting. Det er ikke bare dig, der gør noget, der sker også noget den anden vej,” forklarer Suvi Andrea Helminen.

Kan man fjerne sit køn med hypnose?

En af de personer, man kan møde i ‘Flux’ er Marie Hauge Jensen, der også selv er kunstner, og som sidste år lavede performancen ‘Rust’, hvor hun som prolog ville se, om hun kunne fjerne sin programmering som kvinde gennem hypnose. I ‘Flux’ får man mulighed for at følge hende til en af hypnose-sessionerne. En anden af sessionerne foregik live for åben mikrofon på Radio 24syv, hvor hun forklarede: “Jeg tog en beslutning om, at jeg ikke ville have børn, og begyndte at stille mig selv nogle spørgs-mål om, hvad jeg så skal, med det at være kvinde. Og det ledte til et mere eksistentielt spørgsmål: Hvad skal jeg med det at være menneske?” Det er blandt andet også de spørgsmål, hun filosoferer over i ‘Flux’.

Marie Hauge Jensen og Suvi Andrea Helminen er dog langt fra de eneste, der er begyndt at sætte større fokus på køn. Suvi Andrea Helminen begyndte på projektet tilbage i 2013, hvor hun følte, at den eksisterende debat om køn var meget begrænset, men i dag pointerer hun selv, at særligt medierne er fyldt med historier om transkønnede og ikke-binære. I serien ‘Hunkøn’ på DR3, følger man en række transkvinder, blandt andre Natalia, som man også kan møde i ‘Flux’, hvor hun fortæller, hvordan hun som ny kvinde, skal til at lære, hvad det er for nogle signaler, hun sender, når hun møder nye mennesker.

Spørgsmålet om flydende køn og kønsidentitet er også noget, en række andre danske kunstnere arbejder med. Fotografen Lærke Posselt portrætterede i fotoudstillingen ‘Q* Flydende køn’ en række mennesker, der på den ene eller den anden måde træder udenfor de traditionelle kønsbegreber, og kunstneren Lea Guldditte Hestelund har i værket ‘Orlando’ modelleret og portrætteret sig selv efter antikkens standarder for den perfekte mandekrop. Værkets titel er samtidig et nik til Virginia Woolfs roman med samme titel, hvor hovedpersonen både optræder som mand og kvinde. Woolfs roman udkom første gang i 1928, så det er ikke fuldstændigt nyt, at kunsten arbejder med flydende køn, ligesom ‘Flux’ også er inspireret af en bog fra 1969, men Suvi Andrea Helminen oplever, at der i dag er en øget opmærksomhed og forståelse for, at køn ikke nødvendigvis er biologisk betinget.

“Jeg har ændret min måde at klippe min video på, for man behøver ikke at forklare så meget, som man måske havde behøvet at forklare for seks år siden,” fortæller hun.

Personlighed kommer før kønnet

I et projekt som ‘Flux’ er det naturligvis vigtigt at have en bred repræsentation af mennesker for netop at vise, hvordan forskellige mennesker har forskellige kønsopfattelser og -identiteter. Men Suvi Andrea Helminen har ikke siddet med en tjekliste, for at sikre at alle variationer af køn er med. Hun er nemlig mere interesseret i mennesket bag kønnet.

Jeg går mere efter menneskelige øjeblikke, hvor de ikke står og forklarer deres kønsidentitet, men i stedet fortæller personlige historier om, hvordan de har det i deres liv,” fortæller hun. Hun håber, at de personlige beretninger kan skabe en refleksion omkring, hvad det er, der gør, at vi definerer os som køn, og hvad begreber som maskulinitet og femininitet egentlig betyder for os.

“Der er jo nogle fra det kønsaktivistiske miljø, der slet ikke vil tale om maskulinitet og femininitet, men jeg synes bare heller ikke, det skaber nogen dialog, hvis man ikke bruger et sprog, folk kan genkende. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan man opfatter de ord, men det kan man jo så gå ind og snakke om,” forklarer hun.

For at komme helt tæt på karaktererne i værket, kommer der også til at være et rum i udstillingen, hvor man kan opleve fysiske genstande, som tilhører nogle af karaktererne. “Det er personlige genstande, som er sig-ende for identitetsskabelse. For eksempel kan man lugte noget hormonolie, som en af karaktererne beskriver meget detaljeret, eller man kan åbne en skuffe og se, hvordan vedkommende organiserer en skuffe på en bestemt måde og få historien bag det,” fortæller hun.

Karakterernes identitet er ikke nødvendigvis lig med deres kønsidentitet, og derfor bliver karaktererne ikke først og fremmest præsenteret som deres køn.
“Man vil ikke altid vide, hvem der er trans, og hvem der ikke er, for så ser man dem gennem de briller, og det er netop det, man ikke skal,” forklarer Suvi Andrea Helminen, der allerede har mærket, hvilken effekt det kan have at sidestille kønnene. “Hvis jeg har vist et klip af en transkønnet til mine venner og ikke har fortalt dem noget, så føler de sig helt vildt snydt. Men det er jo det samme menneske.” ( NW )

Fakta

‘Flux’ kan opleves på Kvindemuseet i Aarhus fra den 18. oktober til den 2. februar.

Projektet bliver også alment tilgængelig for folk i hele landet gennem en app, der er støttet af Den Vestdanske Filmpulje.

Suvi Andrea Helminen er uddannet dokumentarinstruktør fra Den Danske Filmskole. Hun har fokuseret på interaktiv dokumentar siden 2011. ‘Flux’ blev udviklet under et fellowship på MIT Open Documentary Lab i Cambridge, Massachusetts. Hun bor i København og arbejder for tiden som filmkonsulent på Filmværkstedet i København.