En elitesoldat er god til at have overblik og er hurtig til at tage de rigtige beslutninger og har et vinder-mindset. Det stod der i en liste over, hvordan elitesoldater er og ikke er, som var noget af det første billedkunstner Ditte Lyngkær Pedersen stødte på i sin research til en stor udsmykningsopgave for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på Specialoperationskommandoen ved Forsvaret (SOKOM). Det er den overordnede kommando for Jægerkorpset, Frømandskorpset og Slædepatruljen Sirius. “Jeg kunne bare se mig selv tydeligt i den kolonne med “sådan er de ikke”. Så jeg startede ud med at tænke okay perfekt match. Men det er jo fedt, når modsætninger mødes,” griner hun.

Et sted med funktion frem for æstetik

I Ditte Lyngkær Pedersens værksted står en slidt skistøvle i størrelse 50. Hun har lånt den af en af de mange jægersoldater, frømænd og deltagere fra Sirius Patruljen, som hun har talt med den seneste tid, fordi hun skulle bruge den som motiv i det kunstværk, hun har lavet til indgangspartiet hos Specialoperationskommandoen i Aalborg.

Indgangspartiet er en sikkerhedssluse, så når man går ind, lukker den yderste dør, og der går så lidt tid, før man kan gå ind gennem den næste dør. Kommandoen ligger langt ude på landet i et vindblæst område. Bygningerne er grå og helt blottede for æstetiske dikkedarer. “Det er i sandhed et sted, der er funktion frem for æstetik,” som Ditte Lyngkær Pedersen beskriver det. Hele værket i indgangspartiet har hun givet titlen ‘Peaceful Moments’ og det består af adskillige blå glasplader, hvor hun med den teknik, der kaldes blåtryk eller cyantopi overført på glas, har lavet aftryk og fortolkninger af nogle af soldaternes ting og et foto af nogle mænd, der bærer den berømte bjælke Maren, som frømændene må kravle under, når de slutter deres uddannelse. Der er også en blå-hvid gengivelse af en mand, som ligger på en hundeslæde med armene over kors, mens han tager sig en lur, og af en mand, der er i gang med at tage sig et brusebad under en hjemmebygget bruser i en lejr i Afghanistan.

“Billedet af manden, som tager sig en lur på slæden oppe i Grønland i 1952, synes jeg er utroligt smukt og fascinerende,” fortæller Ditte Lyngkær Pedersen. Det blev udgangspunktet for hendes arbejde med værkerne. “Jeg blev optaget af de her øjeblikke, hvor soldaten lader op til den næste udfordring. Hvad sker der i pauserne, og hvad er et fredfyldt øjeblik i kontrasten til krig?,” spørger hun ud i luften. Hun ville gerne give dem, der arbejder på stedet et rum, hvor de kunne stå og dvæle ved de fredfyldte øjeblikke, mens de venter på at blive lukket helt ind i bygningen.

Glaspladerne er sat op i en metalkonstruktion. “Jeg har sat det hele op, så det minder om et af de der samlesæt til børn, hvor man skal trykke delene fri fra nogle rammer. Jeg var inspireret af, at de på stedet taler meget om, at de bygger soldater,” fortæller hun. Motiverne og det fredfyldte står samtidig i stærk kontrast til de billeder, der allerede var på stedet indenfor, og som viser heroiske soldater i aktion.

Det er ret fantastisk, at der er kunst i yderkanterne af landet

Ditte Lyngkær Pedersen er en kunstner, der arbejder researchbaseret og dialogbaseret, som hun selv udtrykker det. I praksis betyder det, at når hun arbejder, er hun ofte i kontakt med andre mennesker og bruger deres historier som udgangspunkt for sit arbejde. Det har hun også gjort, mens hun bevægede sig ind i Forsvarets verden. Opgaven fik hun, da de grå barakker skulle udbygges, for når det offentlige har byggeprojekter, skal der kunstnere ind over byggeriet, som kan være med til at skabe mening og løfte det æstetiske niveau. Og det blev Ditte Lyngkær Pedersens opgave.

Hun har aldrig tidligere været i nærheden af Forsvaret. Ærlig talt, så indrømmer hun, at militæret nok er noget af det, der har optaget hendes ellers utroligt nysgerrige og videbegærlige sind mindst. “Der var derfor meget, jeg skulle sætte mig ind i,” griner hun. Men da hun blev udpeget til opgaven, var hun alligevel ikke i tvivl om, at hun ville takke ja.

“At jeg kom fra et helt andet sted skulle ikke spænde ben for, at jeg kunne bidrage med noget æstetik og noget historiefortælling til de mennesker, som besøger eller arbejder i den her bygning. Jeg synes jo, at det er ret fantastisk, at der er kunst sådan et sted,” siger hun.

Da Ditte Lyngkær Pedersen gik i gang med at tale med både nuværende og tidligere soldater, bad hun dem om at tage ting med, som de havde gemt fra deres forskellige ekspeditioner, og som betød noget for dem. Det gik dog ret hurtigt op for hende, at soldaterne ikke havde et særligt materielt forhold til deres minder. “De bruger jo Forsvarets materiel, så de fleste har bare gemt nogle baretter eller medaljer. Men så dukkede der alligevel ting op, blandt andet den store slidte støvle, som nu står i hendes værksted. “Den er helt fantastisk den støvle. Tænk, den har jo sikkert gået 5000 kilometer på ski oppe i Grønland, og så rummer den nogle særlige minder for soldaten, som har gemt den. Det var sikkert også hans eneste fodtøj i mange måneder” siger Ditte Lyngkær Pedersen, mens hun slår ud med armene for at vise, hvor stor støvlen rent faktisk er. Ret hurtigt fandt hun ud af, at selvom soldaterne ikke havde så mange fysiske ting med hjem, så havde de stærke minder, også om alt det, der ikke var grumt og hårdt under udsendelserne. “Jeg kender ingen, der som elitesoldater kan fortælle om deres oplevelser, som om de kom hjem i går,” griner hun.

Før coronaen og før Ditte Lyngkær Pedersen fik sit første barn for 9 år siden og slog sig mere permanent ned i Aarhus med sin kæreste, var hun ofte på residence-ophold rundt omkring i verden. På den måde har hun arbejdet på kryds og tværs mellem New York, Paris, Berlin - og så Malmø, hvor hun gik på kunstakademiet. Hun lavede udstillinger og projekter med andre kunstnere, hun mødte, og kan i det hele taget bare godt lide at skabe muligheder. “Jeg søger nok hele tiden efter samhørighed og er meget nysgerrig,” fortæller hun. Dengang hun søgte ind på kunstakademiet i Malmø var det med et værk, hvor hun stod på en tankstation og spurgte folk, hvor de skulle hen. “Jeg sagde til optagelsessamtalen, at jeg egentlig ikke synes, at jeg er så spændende, så derfor ville jeg gerne arbejde med andres historier. Og det har jeg gjort lige siden.” Derfor er Ditte Lyngkær Pedersen ikke en kunstner, som kun sidder på værkstedet og udtænker sine projekter. Meget af tiden er hun ude og skabe nye relationer og muligheder.

Kunstnere minder måske en lillebitte smule om elitesoldater

Ditte Lyngkær Pedersen har de seneste år været meget optaget af teknikken cyantopi eller på dansk blåtryk. Det er en gammel fototeknik, hvor man placerer genstande på særligt lysfølsomt papir ude i solen, og når man så bagefter putter papiret i vand, får man det meget karakteristiske hvide aftryk på en blå baggrund. Det er den teknik, hun har brugt i i flere af sine kunstprojekter, men i den nye udsmykning har hun arbejdet med det på glas, så lyset kan spille igennem billedet. For et par år siden brugte Ditte Lyngkær Pedersen også teknikken til udstillingen ‘Fraværets Nærvær’ på Moesgaard Museum i Aarhus. Den bestod af store blåtryk, der forestillede ting, pårørende havde gemt til minde om deres kære afdøde.

“Blåtryk passer utrolig godt til at arbejde med minder, fordi det er en analytisk proces og har den her lidt spøgelsesagtige effekt. Samtidig minder udtrykket også lidt om et røntgenbillede, så man ser ind igennem tingene,” fortæller hun. På Moesgaard Museum skulle hun også arbejde sammen med antropologer, og det passede hende utrolig godt, fordi de også hele tiden tager mennesker og verden ind i deres arbejde for at forsøge at forstå, hvordan og hvorfor vi som mennesker lever, som vi gør.

På Specialoperationskommandoen SOKOM arbejdede Ditte Lyngkær Pedersen videre med den blå farve i gavlmaleriet med titlen ‘Altid med Vilje’, som hun også har lavet på stedet. Her er hun blevet inspireret af en troppetegns-lineal, som Forsvaret bruger. Det er en skabelon med forskellige pile og symboler, som man kan tegne over på kort. “Faktisk har Forsvaret et stort visuelt sprog med en masse symboler, hvor en pil betyder angreb, et andet symbol betyder formodet ven og et flag markerer en kommandostation. Det er et fascinerende internt kodesprog, og jeg ville gerne gøre opmærksom på det, når man kommer kørende til stedet,” fortæller hun.

Undervejs i sit møde med elitesoldaternes verden og deres historier, vendte hun tilbage til listen over, hvad en elitesoldat er, og hvad vedkommende ikke er. Og så opdagede hun, at hun som kunstner alligevel på en måde havde en del mere tilfælles med dem, end hun lige i første omgang havde troet. Med et glimt i øjet siger hun: “Både elitesoldater og kunstnere er jo specialister. Jeg er jo også specialist i min kunst og i min måde at arbejde på. De er specialiserede i det, de laver og er meget innovative, for de skal jo finde på kreative løsninger ude i felten hele tiden. De arbejder i små hold, og det er mit indtryk, at de er top dedikerede og toptunede og har ekstrem stor vilje - og det kræver det i hvert fald også at være kunstner.”

Fakta:

Ditte Lyngkær Pedersen udstiller hos Galleri Lene Bilgrav til efteråret

Forsvaret holder en officiel indvielse af hendes udsmykning i juni

Ditte Lyngkær Pedersen er født 1977 og uddannet fra 1999-2004 Konsthögskolan i Malmö, Sverige. Magister program