Overraskende udstilling på Museum Jorn
JENS BIRKEMOSE Jeg er ikke færdig endnu... Sådan lyder titlen på den store retrospektive udstilling med Jens Birkemoses værker, som lige nu kan opleves på Museum Jorn i Silkeborg
Frem til 26. maj præsenterer Museum Jorn i Silkeborg den hidtil største udstilling af Jens Birkemose under titlen JENS BIRKEMOSE Jeg er ikke færdig endnu.... Birkemose, der både er poetisk og provokerende, regnes blandt Danmarks mest alsidige kunstnere. Og i over 50 år har han udfordret det danske og internationale publikum med opsigtsvækkende værker.Hemmeligt brevprojekt
De fleste Birkemose værker på Museum Jorn har ikke tidligere været præsenteret for offentligheden. Dette gælder også et usædvanligt kunstnerisk brevprojekt, der overgår de flestes fantasi, når Birkemose påtager sig en diabolsk kvindelig identitet for at undersøge, udfordre og kontrollere intime pornografiske fantasier hos sit eget køn.For Birkemoses kunst opererer altid i et spændingsfelt mellem menneskelige instinkter og det moralsk tilladte. Hans impulsive og til tider voyeuristiske billedverden låser op for undertrykte følelser og tanker. Både kunstnerens, men også beskuerens.
Udstillingen, der præsenterer værker fra både private samlinger og kunstnerens egne tidligere atelierer i København og Sydfrankrig, udfolder sig som en tidsrejse gennem kunstnerens liv og tankesæt via maleri, grafik, tegninger, collager, assemblager, keramiske værker, breve og bøger. I alt flere hundrede genstande.
Ufærdig og uperfekt skabertrang
Birkemose udstillingen viser en del hovedværker i stort format i hans ofte opulente og voldsomme billedsprog, hvor han stræber efter det ufærdige og uperfekte i skabertrang, der er næret af refleksioner over det underbevidste. Selvom Birkemose igennem årtier har præget den danske kunstscene med banebrydende soloudstillinger og publikationer af høj kunstnerisk kvalitet, er hans værk de seneste 25 år aldrig blevet gjort til genstand for en større retrospektiv udstilling. Den omfattende præsentation af Jens Birke mose på Museum Jorn bidrager derfor til at et af de vigtigste kapitler i nyere danske kunsthistorie.Fakta
Jens Birkemose er født i 1943 og opvokset i København. Han er uddannet pianist og musikhistoriker fra konservatorierne i Aalborg og København.
Udstillingen JENS BIRKEMOSE Jeg er ikke færdig endnu... kan opleves på Museum Jorn i Silkeborg indtil den 26. maj.
Elisabeth Saugmann
Hun har udgivet følgende bøger:
Musikkens førstedamer
Lidt hippie er nan vel altid
Super Mouse og Fejlfinderne
Prins Henrik
Samt bidraget til flere antologier