Forfatterne blev også sendt hjem på ubestemt tid den 12. marts. Da Mette Frederiksen lukkede landet ned, gik det op for os, at vi stod i den største samfundskrise, som de fleste af os har mødt. Samtidig blev det også begyndelsen på en personlig krise for rigtig mange. For forfatterne blev alle muligheder for at læse op, holde foredrag og den slags selvfølgelig lukket ned. Men de mistede også muligheden for at betragte andre mennesker på cafeer og ubemærket gå tæt på andre for at overhøre deres samtaler, så de kunne bruge dem i deres tekster.

Politisk poesi

I dag udkommer forfatter Louise Juhl Dalsgaards digtsamling ‘i dag skal vi ikke dø.’ Digtene er skrevet i tiden umiddelbart efter, at landet blev lukket ned og handler om alt fra isolation til savn og politisk poesi: "Vi må stå sammen/ved at holde afstand." Da Danmark lukkede ned, lukkede forfatter Louise Juhl Dalsgaard omvendt sin notesbog op og begyndte at skildre sin nye hverdag gennem digte. Selv siger hun: “Det er digte om en samfundsmæssig- og personlig krise, om menneskehed og menneskehud og en virkelighed, hvor der bogstaveligt talt kun er to meter mellem liv og død.”

Hun rejser i digtene blandt andet spørgsmål om den nedlukning af landet, som ingen af os vel havde fantasi til at forestille os konsekvenserne af. De handler om en dagligdag uden de vante rutiner - job og indkøb, venner og ventekøer. Hun spørger undervejs: hvem er vi, når rutinerne, titlerne og dosmersedlerne ikke længere lægger en drejebog for vores dage?

Hvad taler vi om, når ikke vi taler om arbejde, forsinkede tog og dagens tilbud i det lokale supermarked. Hvem taler vi med? Hvad stiller vi op med en angst, der ikke har noget ansigt, en sygdom, vi intet ved om, og som der endnu ikke findes behandling imod?

Skal livet forstås baglæns

Men hvordan kan man det? Altså skrive om den situation, vi står midt i. “Det er der allerede flere, der har spurgt mig om. Er det ikke at drive rovdrift på øjeblikket, udnytte det, ja måske endda ødelægge det?”, forklarer forfatteren.
"Livet leves forlæns, men forstås baglæns," skrev Kierkegaard, og mente vel med det, at tiden altid gør os klogere?
”Til det vil jeg svare, at jeg ikke skriver digte for at kloge mig. Jeg skriver ikke for at konkludere eller give svar, men for at fremstille nuet med alle de mange spørgsmål, det rummer. Jeg skriver ikke for at forstå livet, sandheden, whatever, men for at finde vej igennem. Jeg famler og fumler, fejler og forsøger igen, skriver en sætning, for så at skrive en ny. Skridt for skridt,” fortsætter hun.

Litteratur skal ikke nødvendigvis være sand eller opbyggelig

Louise Juhl Dalsgaard har intet imod litteratur, der skriver med historiens erfaring som motor. Faktisk elsker hun den slags litteratur. Ligesom hun holder af litteratur, der bevidst provokerer og eller kun handler om at være litteratur. “Jeg tror, at litteratur skal være det hele: historisk bagudskuende, øjebliksforvirret og fremtidsdystopisk. Litteraturen er ikke forpligtet på hverken sandhed eller på opbyggelighed, den skal ikke nødvendigvis efterrationalisere eller skabe klarhed, men i lige så høj grad bidrage til forvirring. Rejse spørgsmål som for eksempel: hvem er vi? Hvad er det, vi står midt i? Og kommer vi nogensinde ud på den anden side?”

Og slutter af med følgende: ”Min digtsamling ‘i dag skal vi ikke dø’ gør det sidste. Den rejser spørgsmål, som det er op til læseren og tiden at besvare.

“Vi er egentlig ret handlekraftige”

Selv har Louise Juhl Dalsgaard brugt dagene på at reflektere over, hvor handlekraftige vi egentlig er, når det gælder.

“Havde nogen for tre måneder siden foreslået at lukke butikker, skoler og forbyde forsamlinger for at undgå en sundhedsmæssig fare, så var de blevet mødt med en hånlatter. De ville have fået at vide, at det kan man ikke, det lader sig ikke gøre,” siger hun og smiler.

Hun mener, at Covid19-pandemien og den deraf følgende nedlukning har vist, at vi kan ændre vores situation både for os selv og i samfundet, hvis vi vil. “Selvom det naturligvis har alvorlige konsekvenser, så er det muligt at handle. Det koster, og det er ikke for at forklejne den nuværende situationens alvor, men i nogle tilfælde er det måske prisen værd. Jeg tænker på klimaet, jeg tænker på flygtningesituationen. Der er mange steder, man kunne efterlyse en tilsvarende handlekraftig indsats. Det giver håb,” siger hun.

Louise Juhl Dalsgaard har selvfølgelig også brugt tiden på at læse et hav af bøger. “Nu hvor virkeligheden har været aflyst, hvad har så været mere naturligt end at søge mod fiktionens verden. Jeg har læst den svenske digter Tua Forsström nyoversatte digte, Tom Kristensen Hærværk og genlæst Lewis Carolls Alice i eventyrland. Den sidste bog optræder faktisk i min digtsamling, for meget ved den nuværende situation minder mig om det kaninhul, Alice kravler ned i. Et hul, hvor man kan gå gennem døre, der ikke findes og hvor ting, der ikke kan ske, sker. Sådan har meget af det, vi har oplevet de sidste måneder, også virket, på mig.”

 

Fakta:
‘I dag skal vi ikke dø’ udkommer på forlaget EC-Edition.

Louise Juhl Dalsgaard anmelder også litteratur på Fine Spind