Just som den mest intense Tove-feber netop har lagt sig, udgiver forlaget Gladiator en smuk coffee table book med alt fra hendes brevkasse fra Familie Journal 1956-1976. Små Hverdagsproblemer hedder den

Forsiden prydes af et pastelfarvet værelse, sort-hvide nuancer og Tove Ditlevsen i en powerpose, som den bosslady hun var. I et smukt coffee table-format udgiver Gladiator hendes samlede brevkasse fra de tyve år, hvor hun fungerede som brevkasseskribent på Familie Journal. I den fascinerende, underholdende og intelligente samling af spørgsmål og svar viser Tove Ditlevsen igen og igen sit vid, sin humor og sin evne til at møde folk der, hvor de er.

Værket er en ordentlig krabat, der minder én om fornemmelsen af at sidde med en gammel telefonbog. Det er de samme bibeltynde sider, der synes at fortsætte i al uendelighed, men i virkeligheden på knap tusinde sider. Den gamle brevkasse indeholder alt fra det mest trivielle hverdagsproblemer, henover ungdomsproblematikkerne, den ulykkelige kærlighed, alskens ægteskabsproblemer, men også over voldsomme beretninger om vold og voldtægt. Alle svarer Tove med samme seriøsitet, som til tider former sig som medfølelse, til andre som en reprimande. Bogen indeholder mere end fire tusinde spørgsmål fra den tyve år lange periode.

Den nye husbibel

Undervejs møder man tusinde af stemmer, et virvar af spørgsmål. En montage der spiller over siderne, “Kære Tove Ditlevsen” skriver de. Mest af alt er det spørgsmål om os selv og hinanden, spørgsmål, der er lige så relevante nu, som de var for halvtreds år siden. Og dog fungerer samlingen som et helt særligt stykke kulturhistorie. Det er en lettilgængelig og underholdende indføring i menneskelivet i de to skelsættende årtier, hvor der er meget, der ændrer sig i Danmark og for den enkelte dansker.

I løbet af årene med Tove Ditlevsens brevkasse bliver der spurgt til det meste. Det er ægteskab, ungdom og forelskelse. Det er hjertesorg, svigerforældre og børnebidrag. Det er ensomhed, håbløshed og vold. Selvom det spænder bredt, er det dog de helt almenmenneskelige tematikker, der er dominerende. Særligt går den ulykkelige kærlighed igen, både som den syttenåriges første fortvivlelse og den mangeårige ægtefælles uventede svigt. Bag på bogen finder man, at “Bogen er et atlas over menneskelivet, en husbibel man kan tage frem, når livet igen spænder ben, og man har brug for et svar fra en klog dame.”

Og Toves svar er da også gennemgående intelligente, sjove, kærlige og ærlige. Hun giver sædvanligvis korte eller lange empatiske råd, men er samtidig ikke bleg for lidt tough love eller sågar en opsang. Der er nogle spørgende, som kontant får at vide at: “Livet er ikke forbi, fordi man er fyldt 30, og De må se at få Deres gode humør igen” eller at “Lidt rene linjer må man have i sin livsførelse.” Men samlingen rummer mange opfordrende og sympatiserende besvarelser til de til tider desperate spørgende, eksempelvis, at “Risikoen for at få nej løber man altid, både i små og store anliggender. Men livet rummer nu engang ikke så overvældende mange chancer, at man har råd til at gå forbi en eneste af dem.”

Da Danmark blev ramt af Tove-feber

Udover at være brevkasseskribent, så var Tove Ditlevsen jo primært en af Danmarks største forfattere. Hun blev født i 1917 og voksede op i et arbejderkvarter i 20’ernes Vesterbro, hvor kårene var trange. Hun debuterede som forfatter som toogtyveårig med bogen Pigesind i 1939. I løbet af sit liv skrev hun mange romaner, digtsamlinger, essays og erindringer. Blandt hovedværkerne kan nævnes Barndommens gade, Ansigterne og Gift. Hun giftede sig fire gange og hun fik tre børn og en adoptivdatter. Alle ægteskaberne endte dog i skilsmisse. Det var ikke nogen let tilværelse, for Tove Ditlevsen kæmpede hele sit liv med psykiske problemer og senere også misbrug, og hun endte i 1976 med at tage sit eget liv som otteoghalvtredsårig. Hun skrev litteratur, der tematiserede problemerne fra barndom og ungdom, om ægteskabets udfordringer og om dét at være kvinde. I 1956 vandt hun De Gyldne Laurbær.

I 2017 ville hun have været fyldt hundrede år. Et par år op til den begivenhed begyndte en intens Tove-feber pludselig at rase i Danmark. Man blev igen optaget af hendes særegne og omfangsrige forfatterskab. Forlagene begyndte at genudgive gammelt og finde nyt fra Toves skuffer. Særligt Gyldendal med forfatteren Olga Ravn i spidsen for udvalg, forord og kloge tanker om forfatterskabet. Her udkom i 2015 Jeg ville være enke, og jeg ville være digter, en samling af uudgivede tekster og i 2017 også den meget populære Der bor en unge pige i mig, som ikke vil dø, en samling af de bedste digte — begge i udvalg af Olga Ravn.

Der er ikke noget at sige til, at Tove-feberen ikke helt vil lægge sig, for hendes værker er velskrevne, indsigtsrige og vedkommende. Nu får vi så muligheden for et gensyn med Tove Ditlevsens skarpe person gennem denne brevkassesamling. Og den indeholder, foruden underholdning, masser af indsigt og stof til eftertanke, og hvis du har brug for det, helt sikkert et godt råd eller to — som eksempelvis dette:

“Skønhed er jo, når det kommer til stykket, meget andet og mere end et glat ansigt. Det er en rigdom i sindet, en evne til at yde, en indre glæde over det gode og smukke, der også er i tilværelsen. De er ved at komme i den alder, hvor De er moden for sådan en indsigt.”

Fakta:

Små hverdagsproblemer er Tove Ditlevsens samlede brevkasse fra Familie Journal 1956-1976

Bogen er netop udkommet 8. november på forlaget Gladiator
Omslag af Thomas Joakim Winther