Tegneserieskaberen Ilan Manouach undersøger med den store og meget særlige bog, Visuelt Kompendium, den fransk-belgiske tegneserietradition, og udfordrer samtidig tegneseriegenren

Ilan Manouachs seneste konceptuelle værk Visuelt Kompendium over konventionelle genretræk i den fransk-belgiske tegneserielitteratur er visuelt imponerende og letlæselig. Fra siderne springer bare bryster, hovedløsekroppe og talebobler op. Alle de velkendte elementer fra tegneserieuniverset, der vil vække en følelse af nostalgi i enhver, som holder af tegneserier.

På en enkelt eftermiddag købte Ilan Manouach 48 forskellige tegneseriealbum i et tegneserieantikvariat i Bruxelles, alle i standardformatet 48CC, som er det mest almindelige tegneserieformat i Frankrig og Belgien.

Han fortæller:
”Tegneserierne er omhyggeligt blevet scannet fra ende til anden, hvilket har resulteret i 2304 digitale filer. Efterfølgende er filerne blevet omdøbt i overensstemmelse med en simpel klassifikation: bogens titel efterfulgt af sidetallet, for eksempel Max Jordan (29). Alle sider med det samme nummer er samlet i en mappe navngivet efter sidetallet.”

Slår man derfor op på side 29 i Ilan Manouachs tegneseriebog, finder man alle de elementer, som Manouach mener, har været karakteriserende for den fransk-belgiske tegneserietradition, fra de 48 forskellige tegneserier med sidetallet 29. Resultatet er et abstrakt men på mange måder velkendt univers. Bladrer man igennem Visuelt Kompendium vil man blandt andet ofte støde på hajfinner, smølferne, røgskyer og fartstriber.

Ilan Manouach har skabt sit værk ud fra en kompositionsmetode, der stammer fra klassisk musik. Derfor er de forskellige karakterer og elementer frigjort fra de oprindelige fortællinger og danner en slags oversigt over tegneserien som medie. Teknikken udfordrer tegneseriegenren og viser på samme tid, at tegneserier godt kan være et selvreflekterende medium.

Visuelt Kompendiums layout og de forskellige ruder har Ilan Manouach taget fra en af de 48 forskellige udvalgte tegneserier, nemlig Blueberry-albummet Arizona Love fra Charlier & Giraud, hvor en side består af to halvsider, som er sat sammen. Baggrunden for tegneserien, som Manouach mener, er ligeså vigtig, som stilhed og pauser er for produktionen af musik, består af baggrundsfarven 30 % cyan, der bedst tydeliggør de forskellige elementer og deres egenart, ifølge tegneseriekunstneren. Det er den lyseblå farve, som mange sikkert vil genkende fra både Asterix og Obelix og Smølferne.

En konceptuel kunstner

Ilan Manouach er en konceptuel og tværfaglig kunstner, som har udgivet mere end 20 bøger. Han har deltaget i store comics events, hvor han arrangerer workshops og holder taler om avant-garde-tegneserier verden over. Mest kendt er han for et innovativt projekt, kaldet Shapereader, en konstrueret taktil verdenslitteratur, der blandt andet kan ses som tegneserier for blinde. For folk med synsbesvær, er adgang til den visuelle kunstneriske verden særlig problematisk. Shapereader er et bud på en løsning til dette problem. Ved brug af en mærkbar overflade støtter den op omkring en alternativ måde at opleve kunst på - nemlig ved hjælp af berøring. Alt dette er med til at gøre Ilan Manouach til en af de helt store avantgardekunstnere inden for tegneserieverdenen.

Fakta:

Bogen er udkommet på Forlaget Forlæns

Ilan Manouach er en belgisk konceptuel kunstner og musiker
Blandt hans mange publiceringer kan nævnes en udgave af De Sorte Smølfer, kun trykt i farven cyan, og en udgave af Rasmus Klump høster – hvor alle figurer undtagen Pelle er retoucheret væk. På dansk er han udkommet med bogen Harvested.

Ilan Manouach er en PhD forsker på Aalto Universitetet i Helsinki, hvor han undersøger materialistiske tendenser inden for konceptuelle tegneserier.

Lige nu arbejder Ilan Manouach som forsker på vegne af Kone Foundation med det formål at skrive en international antologi, som hedder Conceptual Comics, Unpopular Practices Within A Marginal Art Form.