Søren R. Fauth væver tråde af livets uundgåelige tab sammen i nyt langdigt om at leve sig gennem fortvivlelse. Det er mesterligt vemodigt og indsigtsfuldt
★ ★ ★ ★ ★ ☆

Man hører næsten Max Richters tidsløse og melankolske toner for sig, når man læser Søren R. Fauths nye bog. Med Digt om døden – En bog om min far trækker forfatteren sin læser med ind i centrum af livets uomgængelige grundvilkår med en vild centripetalkraft, og efterlader læseren både følelsesmæssigt investeret og forpustet.

Det kan for nogle forekomme banalt at konstatere døden som et faktum i tilværelsen. I Fauths prosaiske langdigt er denne uundgåelighed et allestedsnærværende tema, og forfatteren synes at være ganske afklaret om vægten af denne banalitet, når han skriver sig frem gennem følelser forbundet med tab af nære relationer. Langdigtet kredser om Fauths egen fars langsomme frakobling fra livet og verden omkring ham. Vi får som læser et særligt indblik i en søns fortvivlelse og dårlige samvittighed. Faren udvikler Parkinson, mister sin førlighed og mens han langsomt synker ind i Alzheimer, drives teksten frem af en søn, der er i gang med at miste sin far og resignerende må sende ham på plejehjem. Søren Fauth skriver:

”det mørke stof
der holder vores galakse intakt
tyngdekraften
kroppens hylster
der forhindrer sjælen i at spredes
vi kommer om nogen fra det samme periodiske system
så tæt på hinanden                så uendeligt langt væk
at jeg for længst har opgivet at række ud efter ham”

Gennem langdigtet følger man som læser flere forskellige spor af fortællinger, der på kryds og tværs vikles ind i hinanden og sporadisk væver nye nuancer og stemninger ind i værket. Fra fortællerens kamp med den dårlige samvittighed over at sende faren væk, til søgen efter afklaring om sin tyske herkomst. På systematisk vis følger vi fortælleren gennem en langvarig undersøgelse af en bunke dokumenter og brevudvekslinger mellem bedsteforældrene, der levede i Tyskland under 2. verdenskrig. Gennem brevene udforsker det auto-fiktionelle jeg relationen mellem farfaren Josef og farmoren Elisabeth, som han aldrig har kendt, og dokumenter afslører omstændighederne omkring farfarens udstationering til østfronten, hvor han dør ved at træde på en mine nær Stalingrad.

Mens billedet af farfaren Josef langsomt tegnes, bliver spørgsmålet om i hvilken grad farfaren havde hengivet sig til nationalsocialisme, og hvad dette skal betyde for fortællerens forståelse sit ophav. En anden drivkraft er fortællerens sorg over søsterens bortgang, og et forsøg på at mindes det, der skulle have været, og leve sig gennem døden.

På trods af undertitlen – en bog om min far´, handler Fauths nye bog ikke blot om forholdet til faderen, men også om slægtskab, relationer, om at høre til og om de store tab, som de fleste ikke er foruden at skulle gennemleve. Beskrevet med nerve og stor genkendelighed.

Med i livslede til halsen på tærsklen til resignation

Fauth formår at behandle dette tema om døden utrættende og nærværende ud fra den fortvivlede præmis om, at livet hverken er betydningsløst eller betydningsfuldt, og netop derfor er et vildt morads af skønhed og ulykke. Samlet fremstår værkets trehundrede sider som en melankolsk kolos, der taler med et sprog stemt i mol.

Gennem teksten kaster Fauth sig fra planetariske højder ned i banale hverdagsscenarier, hvor han sprogligt veksler fra kosmologiske temaer som stjerners levetid og livsstadier, til indrer samtaler med afdøde forfattere som Kafka og Schopenhauer i et forsøg på finde fodfæste og mening med den død, der omgiver ham.

Hele tiden søger fortælleren febrilsk at overskue det faktum, at døden ikke blot er et koncept, og i forsøget flår han næsten sig selv itu. Sorg og dårlig samvittighed gennemsyrer teksten, men uden at fortælleren på noget tidspunkt helt mister overblikket. Den tunge melankoli ligger tæt mellem digtets vers, men uden at overgive sig til nihilisme. Netop i sønnens behov for at komme overens med faren, bearbejde søsterens død og finde fodfæste i en tilværelse uden tid til netop dette, ligger drivkraften, viljen til det videreførte liv. Roligt nedstiger fortælleren i følelsesmæssig stress uden at forlise.

Søren R. Fauth befinder sig muligvis i en ydre bane af det litterære solsystem, men dér ligger han i kredsløb, vemodig, indsigtsfuld og med et intellekt, der er er svær at ligestille med særlig mange af samtidige danske forfatterskaber. Digt om døden – En bog til min far har ingen bud på krisehåndtering, men er et ærligt og oprigtigt forsøg på at rumme døden såvel som livet.

FAKTA

Digt om døden - En bog om min far
294 sider.
Forlaget Vandkunsten

Udover sit virke som digter er Søren R, Fauth dr.phil. litteraturforsker og germanist ved Aarhus Universitet, oversætter af blandt andet den tyske filosof Arthur Schopenhauer og den tyske forfatter Thomas Bernhard og forfatter til flere bøger og artikler om tysk litteratur og filosofi.

Han har blandt andet udgivet lyrik og prosa i Øverste Kirurgiske, Hvedekorn og die Horen.

I 2013 udgav han leporello-bogen Universet er slidt, som er et langdigt der i sin fulde længde måler 13,5 meter. Bogen udkom i et begrænset oplag på 300 eksemplarer på forlaget Wunderbuch.