Den perfekte facade krakelerer i Lotte Kaa Andersens roman Syv sind, tredje bind i den anmelderroste trilogi om den danske økonomiske overklasse i det nordsjællandske. Bogen er netop udkommet på forlaget Rosinante
★ ★ ★ ★ ☆ ☆

Det er penge, det er luksuriøse biler, dyre ferier og store huse. Det er den perfekte krop og den smukke familie. Det er Nordsjælland, Danmarks klart mest velhavende område. Men der er krise under facaden i Lotte Kaa Andersens nye roman Syv sind. I romanen følger vi tre familier i færd med at bukke under for det massive pres, som den perfekte facade bringer med sig. Presset for at opretholde det perfekte ægteskab, den økonomiske velstand, den travle hverdag og undertrykkelsen af alle de følelser, der er grimme — og som ingen steder hører hjemme i det perfekte liv.

Romanen giver et indblik i livet bag de flotte villahække. Her hersker præcis de samme problemer som alle andre steder, men i en helt særlig ramme, hvor det fremstilles utilgiveligt at vise sårbarhed udenfor husets fire vægge. Men i romanen ser man, at de græder, de svigter, de skændes inde i husene; om jobsituationen, om ægteskabet, om børnene. De fyldes af dødsangst, social angst, selvværdsproblemer og tvivl. Udenfor skinner sommersolen på det nyklippede græs, børn og voksne betræder gaderne i nystrøgede skjorter. Men de lader som om — og “dem, der lader, som om det er enkelt, lyver.” Præcis den problematik skildrer romanen på en velskrevet og indsigtsfuld måde. I romanens økonomiske overklasse lades der som om.

At bo blandt Hellerups helte og heltinder

Syv Sind er tredje bind i trilogien, hvor vi følger tre familier fra finanskrisens begyndelse og frem. Her i tredje bind er de hver især, på hver deres måde, ved at bryde sammen. Vi følger Cille, der hopper ud af bilen på vej på familieferie. Der er problemer i ægteskabet, og hun kan ikke længere lade som om. Istedet tager hun på sjælegranskning på vandreruten Caminoen for at finde tilbage til den person, hun var engang. Peter og Line er flyttet til Dubai, for at realisere Peters karrieredrømme, men han er presset og hun er efterladt alene og uinspireret i varmen. Og så følger vi også Caroline og Kaare, der for længst er vokset fra hinanden, men som har et proforma-ægteskab for sønnen Lukas’ skyld. Alt imens Caroline forfølger nye drømme og Kaare har fundet sig en sugarbabe.

Romanen starter ud med, at Cille træffer et valg. Hun kan og vil ikke længere udgive sig for at være den perfekte hustru. Men hun lever i en nordsjællandsk verden, hvor der er meget, der handler om ydre fremstilling, om facaden. Og hun føler ikke, at hun passer ind; “Hun egner sig ikke til at bo blandt Hellerups helte og heltinder, hun er ikke tynd nok, lykkelig nok.” Hun kæmper desperat for at skjule, at hun ikke er lykkelig nok. For i denne verden er vrede og afmagt en personlig sag: “Den viser sig som stress og selvforagt, migræne, vågne nætter, selvmedicinering, bitre indlæg på kommentarsporet i lukkede grupper, private opgør i Lyngby Ret. Det grimme er gemt væk. Selv misbruget er velfungerende, det forstyrrer ikke billedet af mønsterkommunen, landets rigeste.”

Lykken er tilsyneladende total hos alle andre

I mønsterkommunen er alle lykkelige. De er ikke bare velhavende, de er også “unge mellem 30 og 90” — og de er slanke og smukke. De har overskud, energi, selvværd. Eller således synes det, når hovedpersonen Cille kigger sig omkring i sit nabolag: “De får livet til at se så enkelt ud, hvordan gør de, hvor får de viljen fra, overskuddet, angrebslysten? Indimellem må de spørge sig selv, hvorfor de klarer sig så meget bedre end alle andre, træffer de klogere beslutninger, er de bedre mennesker, eller er det en lyksalig kombination af held og talent?”

Og det er ikke længere bare på villavejene, at man kan vise sin lykke frem for omverdenen. Det offentlige rum har udvidet sig til også at indbefatte de sociale medier, hvor man kan få et mere eller mindre ægte indblik i det private rum. Her kan man vælge og vrage fra livets øjeblikke og vise den skønneste, filtrerede side af det; “Lykken er tilsyneladende total i alle andre menneskers liv, solskinsdage, ønskebørn, gyldne øjeblikke bliver delt og forstørret.” I romanen er de sociale medier kun med til at få presset på Cille til at stige. Når ens eget liv ikke lige spiller, kan man kun blive yderligere presset af at blive bombarderet med alle andres tilsyneladende lyserøde virkelighed. Det får hende kun til at tvivle endnu mere på sig selv og sit ægteskab. Alligevel er det ikke længe siden, at hendes eget liv fremstod perfekt og hun begynder at nå ind til en erkendelse; Måske er det heller ikke den fulde historie af andres liv. .

“Livet er jo ikke så let, som de foregiver, de ved ikke, hvordan det er at tvivle og længes, men er det nu også sandt? Hvorfor skulle de være forskånet, hvorfor egentlig? Hvorfor?”

Næste weekend, næste ferie, næste jul

Samtidig udspiller “det perfekte liv” sig med uendelig hurtig hastighed. Det begynder at undre Cille. Vi løber rundt for at nå det hele, få det hele, opleve det hele. Det går op for hende, at det måske i virkeligheden er på den måde, vi misser det hele og ender med det halve:

“Med øjne, der er blanke af træthed, har de strakt sig længere, end de troede muligt, de har holdt vejret og forsøgt at få alt til at gå op. De har ekspederet dagene, ryddet dem til side, som om de mugede ud i en stald, så de kunne nå frem til næste weekend, næste ferie, næste jul, næste lille pause. Længslen efter et roligt øjeblik. Først nu slår absurditeten hende. De styrter af sted i hver deres retning, så de kan komme videre, hen mod drømmen om ro og fred i familien.”

Romanen er afslutningen på trilogien og sætter det sidste punktum i fortællingen om de tre familier. En underholdende, velskrevet og intelligent fortælling — og som tager nogle meget aktuelle problematikker under behandling. For det er ikke bare overklassen, det handler om. Det er på mange måder os alle sammen. Det er tiden og dens ekstreme fokus på den ydre fremstilling. Det er os alle sammen og vores sociale medier. Det er vores smilende selfies midt i en tid, hvor knap en halv million danskere er på antidepressiva og endnu flere kæmper med angst, stress og mindreværd. Det er tidens krav om, at man helst skal kunne klare det hele på én gang. Vi skal være den perfekte forælder, den perfekte partner, den perfekte medarbejder. Samtidig skal du helst være smuk, tynd, klog, sjov og have overskud på kontoen. Gennem den satiriske fortælling virker romanen til at ville fortælle, at selv dem, der synes at toppe på alle parametrene, heller ikke altid har styr på livet. For i virkeligheden, er der så nogensinde nogen, der har det?

 

Fakta:

Syv sind er netop udkommet 15. november på forlaget Rosinante

Forfatter Lotte Kaa Andersen (f. 1968) er cand.mag i litteraturhistorie og medievidenskab

Hun debuterede i 2015 med Hambros Allé 7-9-13 og i 2016 udkom opfølgeren 100 dage.