I sin nye roman Virginia is for lovers fortæller Christina Hesselholdt en delvist opdigtet historie om tiden før det virkelige dobbeltmord på ægteparret Derek og Nancy Haysom.

★ ★ ★ ★ ☆ ☆

I 1985 blev Derek og Nancy Haysom myrdet i deres hjem i Virginia. Datteren Elizabeth Haysom og hendes tyske kæreste Jens Söring blev anklaget for mordet, og efter en lang retssag med modsatrettede vidnesbyrd, blev de begge idømt livsvarigt fængsel for dobbeltmordet. Det er denne historie, der udgør skelettet til Christina Hesselholdts seneste roman Virginia is for Lovers.

Inden retssagen havde Jens Söring erkendt sig skyldig, men han trak senere sin tilståelse tilbage, mens Elizabeth Haysom holder fast på hans skyld. Den dag i dag sidder Elizabeth Haysom og Jens Söring stadig i hvert deres fængsel, men det er aldrig blevet afklaret, hvem af dem, der stod bag mordene, og hvordan de udfoldede sig. Det er heller ikke det, Hesselholdt i denne roman forsøger at gøre. Med afsæt i de virkelig hændelser, opdigter romanen i stedet gennem fortælleren Mr. Up Front det forløb, der har fundet sted inden mordene.

En perversion af sandheden

Jens Söring har skrevet flere bøger fra fængslet, og i en af dem skriver han blandt om, hvordan Elizabeth forvrider sandheden. “Pots” kalder han det. Perversions of truth. Det begreb bliver også brugt i bogen, og det er et pudsigt begreb at introducerer læseren til, for hele bogen er i og for sig også en “pot”. Udover en liste over kendsgerninger, erkender fortælleren nemlig selv, at det meste af handlingen må tilskrives hans forestillingsevne. Gennem et tykt metalag, som indleder historien og dukker op igen løbende i bogen, retfærdiggør Mr. Up Front denne fortællings-metode.

“Elisabeth

Din forbrydelse består i at tillægge os erindringer der ikke er vore. Og tanker vi aldrig har tænkt.

Jens

Og handlinger vi aldrig har foretaget.

Mr. Up Front

Det må være måden jeg gør det på, der tæller. Jeg vil være så nænsom jeg kan, når jeg finder på.”

Handlingen udfolder sig som en dialog mellem Mr. Up Front og historiens karakterer, levende såvel som døde, hvor Mr. Up Front står som cirkusdirektør midt i manegen og dikterer, hvornår hvem skal tale, og hvad de skal sige.

En enkelt talende karakter befinder sig dog uden for manegen, nemlig Mr. Up Fronts hjælper. Mr. Up Front har en hjælper, fordi han sidder i kørestol, men hjælperen fungerer også som en hjælper for historien. Hvor de andre talende udgør en rolle i fortællingen er hjælperen nærmere en sufflør, som af og til bryder ind for at holde historien holder sig nogenlunde til de kendsgerninger, vi kender.

“Elizabeth

Jeg siger jer det hus emmede af ondskab, det var den rene strålestation. Men det lå mellem to elmetræer; det var forsonende. Træerne rakte mod himlen efter hjælp.

Hjælperen

Det passer ikke. Jeg kan se på fotografiet at der står en gran foran huset. Med hjælpeløst dinglende grene.”

Sandhed og fiktion flettet sammen

Det tykke metalag i bogen er nødvendigt. Det er nødvendigt for at markere den virkelige histories kendsgerninger, og skille dem fra de elementer, der er ren fiktion. Det er nødvendigt, når man opdigter forestillinger baseret på virkelige hændelser, når man tillægger motiver til karakterer, der stadig lever, men det er også lidt tungt at læse. Historien bliver ofte afbrudt af Hjælperen, der sætter spørgsmålstegn ved Mr. Up Fronts fortælling, mens karaktererne også diskuterer indbyrdes og fortæller modstridende historier. Det sidstnævnte fungerer dog meget godt, og illustrerer også, hvordan hovedpersonernes vidneudtalelser har været modstridende under retssagen. Særligt mod bogens slutning, begynder Jens at komme med indsigelser mod Elizabeths udlægning af historien. For eksempel mener Jens, at han første gang mødte Elizabeths forældre på en restaurant, mens Elizabeth fortæller, at han første gang mødte dem i forældrenes hjem, og at han efter en gåtur i haven med Nancy Haysom, kom tilbage med græspletter på knæene.

“Jens

Endnu en af dine Pots.

Mr. Up Front

I to ville ikke engang kunne blive enige om hvorvidt solen skinnede eller det regnede på en bestemt dag.

Elizabeth

Det er Mr. Up Front der Pot’er derudad.

Jens

Du iscenesætter mig som et voldsmonster. Intet af det er sandt.”

Dialogen mellem historiens karakterer, som i virkeligheden kun er et produkt af Mr. Up Fronts fantasi, samt de mange meta-indskydelser, gør ikke bogen nogen tjeneste. Det er en lidt klodset opbygning, og får desværre ikke historien til at flyde særlig godt. Til gengæld må man give Hesselholdt, at hun har gjort karaktererne virkelig levende. Det er de (med undtagelse af de to myrdede) jo givetvis også, men hun har givet dem en dybde, der gør, at man som læser forstår deres motiver. Selvom der ikke bliver givet noget svar på hvem, der begik mordene og hvordan, så forstår man, at det nærmest måtte ske. Hvad det siger om virkelighedens Elizabeth og Jens, vil jeg ikke kloge mig på, men som karakterer i en bog, fremstår de som næsten helt sympatiske mennesker, med en historie, som trods den lidt rodede opbygning, er spændende at læse.

Fakta

Virginia is for lovers udkom den 22. februar fra forlaget Rosinante.

Christina Hesselholdt har modtaget flere priser for sine bøger, bl.a. Kritikerprisen (2010) og DR Romanprisen (2017) og senest Det Danske Akademis Store Pris (2018).