Kristín Eiríksdóttir excellerer med den præcise og fortættede roman ‘Elin, diverse’, som handler om demens oplevet indefra

★ ★ ★ ★ ★ ★

Kristín Eiríksdottirs roman ’Elin, diverse’ er endelig skvulpet i land her i Danmark efter en overvældende modtagelse i Island.Eiríksdóttir har nemlig allerede modtaget både Islandske Kvinders Litteraturpris (2018) samt Den Islandske Litteraturpris (2017) i hjemlandet, og som kronen på værket er ‘Elin, diverse’ blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, der uddeles om en lille måneds tid. Dette er Eiríksdóttirs første udgivelse på dansk, og lad os håbe, at det ikke bliver den sidste.

Elin og Ellen og alle de andre

Romanen tager udgangspunkt i to kvinder; først og fremmest den aldrende rekvisitør Elin, der bor alene i sit selvbyggede hjem i Reykjavík. Elin, som startede sin karriere på teatret, arbejder for tiden på en makaber rekvisit til en “typisk nordisk krimi”, men de skrå brædder kalder igen, da en purung dramatikers debut skal sættes op på byens teater. Elin viser en voldsom – og tilsyneladende uforklarlig interesse – for det 19-årige talent Ellen, som langsomt tager mere plads i fortællingen og ender med at fungere som romanens anden hovedperson. Ikke bare Elin og Ellen udfoldes som hele, gennemarbejde karakterer, også Ellens mor, den forfløjne og sårbare Lilja, samt Ellens far, den Islandskberømte forfatter Alf, beskrives med gnistrende præcis indføling, uden at romanen nogensinde virker overforklarende eller psykologiserende. Og det er eddersparkme imponerende på bare 182 sider.

Alt ændrer sig

Romanens titel henviser til én af tre flyttekasser, som alle bærer Elins navn: Elin, bøger. Elin, papirer. Elin, diverse. Det hele begynder meget uklart og forvirrende; et glemt rum “dukker op” i Elins bedstemors hus, en bedstemor der døde for over fyrre år siden. Men gjorde Elin ikke rent i bedstemoderens hus i sin tid? Smed hun ikke kasserne ud? Har lejligheden de sidste fyrre år ikke været beboet af forskellige lejere? De nærmere detaljer om kassernes oprindelse forsvinder i tågerne, imens Elin dykker ned kassernes indhold. Hendes sind lægges ud som et puslespil, hvor halvdelen af brikkerne mangler, og langsomt begynder ordet demens at blinke mellem linjerne: “Alt ændrer sig. På et øjeblik, og jeg ved ikke hvorfor.” Sideløbende med nedslagene i Elins erindringer, følger vi Ellens kamp for at få hverdagen til hænge sammen. Som datter af den kendte og afdøde forfatter Alf Finnsson, tvivler hun på sit eget værd som forfatter og dramatiker, og samtidig sejler det i hjemmet, hvor hendes udsvævende kunstnermor Lilja er efterladt i permanent sorg over Alfs død.

Falder fra hinanden

Det er vanskeligt ikke at rose ‘Elin, diverse’ nok, men det er også vanskeligt at rose værket på en måde, der ikke afslører de mange stilfærdigt overrumplende drejninger plottet tager undervejs. Samtidigt med at Elins hverdag tåger mere og mere til, falder romanen langsomt fra hinanden, og hendes sygdom står på de sidste par sider ubærligt tydeligt frem. Sideløbende hermed forsøger Ellen at holde hovedet oven vande og skabe sit eget liv, fri for den altomklamrende mor, der suger både liv og penge ud af Ellen, og fri fra den fordrukne forfatterfars skygge. Undervejs blotlægges dunkle og traumatiske begivenheder i begge kvinders liv – to kvinder der begge synes at stå en anelse ved siden af den verden, de forsøger at leve i. Kristín Eiríksdóttir forsøder en i forvejen fænomenal læseoplevelse med et diskret og alligevel omsiggribende net af metaforer, der holder sammen på teksten, når sammenhængen begynder at smuldre for Elin. ‘Elin, diverse’ er en lille, elegant mursten af en roman, kort og præcis, men også uendeligt tung og intens.

Fakta:

Kristín Eiríksdóttir: Elin, diverse

Oversat fra islandsk af Kim Lembek

Forlaget Grif

Er udkommet

182 sider, 249, 95 kr.