Det er ikke nogen nem opgave forfatter Ari Folman og illustrator David Polonsky har påtaget sig. De har forvandlet Anne Franks dagbog til en graphic novel, men billedstriberne indfanger den samme ikoniske historie som den oprindelige dagbog - og lidt til

★ ★ ★ ★ ★ ★

Anne Frank er nok den mest kendte historiske person fra 2. verdenskrig med undtagelse af Hitler. Det skriver forfatter Ari Folman også selv i en note i slutningen af den grafiske fortolkning af Anne Franks dagbog, som han har lavet i samarbejde med illustrator David Polonsky og Anne Franks Fond. De fleste kender i forvejen, i hvert fald i grove træk, historien om den unge pige, der sammen med sin familie måtte gå under jorden for at undgå at blive ofre for nazisternes jødeforfølgelse. Så hvad tilføjer en grafisk gengivelse af dagbogen til historien?
Der går givetvis lidt tabt, da en komplet, grafisk gengivelse af dagbogen ville blive umuligt lang, men der bliver tilføjet noget andet i stedet. Noget der på den ene side er fint og finurligt, og på den anden side er indlevende og grusomt.

Ikonisk tekst lever i billederne

Noget af det, der har medvirket til, at Anne Franks dagbog er blevet så kendt og ikonisk som den er i dag, er, at den er ualmindeligt velskrevet. Hun var kun 13 år, da hun begyndte sin dagbog, men hendes måde at skrive på indeholder en stor modenhed og velformuleret følsomhed, som er godt krydret med de tidligere teenage-års mere irrationelle og overdrevne følelsesudbrud. Det må uden tvivl have været en stor udfordring for skaberne bag bogen, at bevare sjælen i Anne Franks tekst i en grafisk gengivelse, men det er lykkedes ualmindeligt godt. Nogle passager har de bevaret, mens andre er blevet komprimeret til striber af billeder, der stadig alle indfanger både Anne Franks følsomme og næsvise side.

Teenager i skjul

Noget af det, der er blevet komprimeret mest er tiden før familien rykkede ind i “Baghuset”, hvor de boede skjult i to år. Den lille måned der gik, fra Anne fik sin dagbog, til familien gik i skjul, er stadig med, men det er præsenteret mere som en tid, hun kigger tilbage på, og derfor føles det lidt som at misse hendes tid som almindelig og forholdsvis fri teenager (jøderne var allerede underlagt en del begrænsninger og måtte blandt andet ikke køre med offentlig transport). Til gengæld er en af bogens styrker, ligesom det er i den originale udgave, at Anne Frank netop ikke bare er en jøde i skjul, hun er også en helt almindelig teenager. Hun tænker stadig på drenge, hun er stadig optaget af, hvordan hendes krop udvikler sig, hun drømmer stadig om fremtiden og skændes med sin mor. Hun gør bare alle de almindelige teenage-ting, mens hun lever i skjul, mens hun spiser halvrådden mad og bliver holdt vågen om natten af luftalarmer. Og med billedernes bidrag til historien, mærker man virkelig Annes frustration, både over hvordan hun oplever at hendes søster Margot altid er bedre end hende, og ikke mindst over krigens indvirkning på deres liv.

Smukt billedsprog

Det, der får en graphic novel til at fungere særligt godt, er når billederne viser noget, der både understøtter teksten, men også kan sige noget, det kan være svært at sige med ord. Og det er der flere eksempler på i Anne Franks grafiske dagbog. Det er særligt, når historien forsøger at gengive de billeder, der er i Annes hoved, hendes drømme og hendes mareridt, at den grafiske side tilføjer et dybere lag. Eksempelvis forestiller Anne sig, hvordan der er i koncentrationslejrene. Et billede er tegnet i en stil, der minder om oldtidens Egypten, hvor slaverne bygger en pyramide med en stor ørn, som den på Tysklands våbenskjold, på toppen. Et andet billede virker næsten naivt og tegneserie-agtigt med overdimensionerede gasbeholdere, der er koblet til en linje af barakker, mens en række jøder står i kø til lejrens eneste toilet.
Særligt værd at fremhæve er også en serie af billeder, hvor Anne tager valerian mod angst og depression og for bedre at kunne sove. Man ser hende ligge i sengen, mens lyserøde blomster omfavner hende og illustrerer pillens effekt. Men på det næste billede brænder blomsterne op og Anne falder ned i en krigsmark fyldt med soldater.
Billederne fortæller ikke bare, men viser hvordan krigen hele tiden danner bagtæppe til det liv, familien lever i Baghuset, og ikke mindst det liv, der foregår uden for Baghuset, det liv, de holder sig skjult for.

Læseværdig letlæsning

En anden af styrkerne ved graphic novels er, at de er nemme at læse. Selvom den oprindelige udgave af Anne Franks dagbog er en ikonisk, rørende og indsigtsfuld fortælling, så er den også en tung sag at komme igennem, særligt for mindre habile læsere. Den grafiske version kan også tage sin tid, for det er bestemt værd at dvæle ved mange af tegningerne, men den er alt andet lige stadig meget nemmere at læse end originalen. Selvfølgelig er der som nævnt tidligere lidt, der går tabt i den process, men i det store billede, er det knapt værd at bemærke, da den overordnede læseoplevelse stadig er fremragende. Og ikke kun for den mindre habile læsere. Tidligere læsere af Anne Franks dagbog og krigseksperter vil bestemt også kunne nyde de billeder og den fortælling, der er i bogen. Selv når man kender Frank-familiens skæbne, tager man sig selv i at mærke deres håb, når Anne skriver om sine drømme for fremtiden og ikke mindst da englænderne begynder at indtage Holland.
Slutningen er dog den samme, som den altid har været, men vejen dertil er lidt en anden, og det er en vej, det er værd at gå.

Info
Anne Franks grafiske dagbog udkom fra forlaget Lindhardt og Ringhof den 20. september.
Den grafiske bearbejdning er lavet af forfatter Ari Folman og illustrator David Polonsky i samarbejde med Anne Franks Fond.