I sin nye digtsamling ‘På jupiter findes fortiden ikke’ sætter digteren, oversætteren og germanisten Søren R. Fauth hverdagens sensibilitet i planetarisk perspektiv. Det er smukt, roligt og fremføres med en stjerneklar inderlighed

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Hvert eksemplar af Søren R, Fauths nye digtsamling er udstyret med en række kunstfotografier af fotografen Frej Rosenstjerne. Fotografierne er fra hans serie ‘One cm above the emptimess’. De er både sfæriske, let abstrakte og konkrete, og pendulerer på samme æstetiske facon som digtenes sprog. Fotografierne er ikke printet på siderne, men sidder i fotohjørner, som gør det muligt at flytte rundt på de enkelte fotografer eller tage dem ud af bogen. De tilføjer en illustreret deminsion til digtene, og gør bogobjektet unikt.

I forhold til Søren Fauths udgivelse ‘Digt Om Døden’ fra sidste år, som var et langdigt om hans fars terminale sygdom, træder han en smule tilbage fra det bekendende og lader poesiens potentiale udfolde sig i et perspektiv, der omfavner den store planetariske fortælling om universets skabelse og menneskets mikroskopiske plads i det; både i metaforisk og konkret forstand. Eksempelvis i det første digt der lyder:

“Jeg vil glimte i mit næste liv

blive seks milliarder år gammel

se solen brænde ud

i stedet for at sidde her

kortvarigt

vente på en form

et indhold

passende til det mellemspil

vi i mangel af bedre kalder liv”

Digtenes “jeg” kæmper med et sorgfyldt traume der, modsat ‘Digt om Døden’, ikke konkretiseres, men heller ikke efterlader læseren med en følelse af, at være vidne til forfatterens egen indforståethed. Søren Fauth folder en universel følelse af eksistentiel angst ud med et roligt sprog. Han skriver om den angst, der kan ramme, når vi mindes vores insignifikante størrelse på den galaktiske skala. Og det gør han med billeder af frysende meteorer, grundstoffer og astronomiske betegnelser, som han blander med sanselige beskrivelser, der fremmaner en anelse af mening i det kolde univers.

‘På Jupiter Findes Fortiden Ikke’ kan både ses som en selvstændig digtsamling, men også som del af ‘Digt om Døden’ der er brækket af og har fået lov til at gro videre i dens skygge. Den opmærksomme læser vil kunne genkende passager og sproglige vendinger, der har fået lov til at gå igen.

Et digt fra ‘På Jupiter Findes Fortiden Ikke’ lyder:

“som stjernerne

solen for eksempel

skaffer jeg mig energi gennem fusion:

min femtenårige søns ranke gang over køkkengulvet

min hånd i hans hår

min hånd på hans ryg”

Digtet er både et eksempel på, hvordan Fauth formår at blande abstrakte billeder med et jordnært og konkret hverdagsscenarie, der komplimenterer hinanden til mening. Men digtet er også at finde som en del af et længere tekststykke i ‘Digt om Døden’. I ovenstående digt er der en masse af den oprindelige omkringliggende tekst blevet skåret fra, så den nu står som et nyt digt i en ny kontekst. Der er flere af disse modulerede teksteksempler at finde i digtsamlingen. Hvad betyder det for forståelsen af “På Jupiter Findes Fortiden Ikke’? Fauth er på vej med en slags fortsættelse til ‘Digt om Døde,’ så efterlader det denne digtsamling som en slags intermezzo mellem den forrige og den kommende udgivelse? Måske vil spor fra denne digtsamling sive ind i den næste og tydeliggøre bindeledet? Uanset er digtene i ‘På Jupiter FIndes Fortiden Ikke’, stærke nok til at kunne udgøre en selvstændig digtsamling, som man kan læse og indoptage uden at have læst Fauths øvrige forfatterskab.

Der er henholdsvis to søjler, som man kan læse frem i Søren Fauths forfatterskab, hvis man da ikke medregner hans cykel-digte, som han indtil videre kun har udgivet online. De to litterærer søjler består af det bekendende og det planetariske. Det bekendende kom frem i Søren Fauths udgivelse fra sidste år, langdigtet ‘Digt Om Døden - en bog om min far’. Her blandede han overvejelser om stjernedannelse og supernovaer sammen med faderens sygdom og de øvrige familierelationernes evige komplicerede nuancer. Men han havde allerede taget hul på det planetariske i sin debut fra 2013, leporello-bogen ‘Universet er Slidt.’ Og selvom det havde en betydelig plads i den forrige udgivelse, skinner det først helt igennem med ‘På Jupiter Findes Fortiden Ikke’, der er Fauths mest fokuserede skønlitterære udgivelse til dato.

Fakta

‘På Jupiter Findes Fortiden Ikke’ er udkommet på forlaget Ekbátana

øvrige udgivelser:
‘Universet Er Slidt’ - 2013
‘Digt om Døden - en bog om min far’ - 2018
Søren R. Fauth er desuden forfatter til flere faglitterære udgivelser om filosofi, blandt andet om Schopenhauers filosofi, og til en lang række oversættelser af tysk litteratur, senest Thomas Bernhards roman ‘Ja’.

Frej Rosenstjerne er uddannet på fotoskolen Fatamorgana og har lavet en lang række fotoudstillinger og bogprojekter i ind- og udland.

Bogen kan købes på  forlagets hjemmeside