‘Moloch’ må siges at være Søren R. Fauths absolut bedste litterære præstation til dato.

“Moloch spiser mig
Igen og igen
kaster mig op hver dag
monstret kommer til mig om natten
kommer til mig om dagen
i toget
i bilen ..”

Der er ingen følelser der går ufølt hen i Søren Fauths patos-eksplosive prosaiske langdigt ”Moloch – En fortælling om mit raseri‘. Som den amerikanske forfatter F. Scott Fitzgerald så smukt engang skrev, så er et menneskes mest ensomme øjeblik, når det ikke kan gøre andet end at stirre blankt på sin verden, mens den falder sammen. Søren Fauths langdigt ‘Moloch’ virker ikke blot som en undersøgende magtdemonstration af Fitzgeralds udsagn, men også som en granskning af efterskælvets ruiner. Moloch er et 244-siders langdigt, hvor Søren Fauth i stil med norske Knausgård kredser om den splittelse af familien, om selvhad og jalousi, som han oplever efter bruddet med sin kone. Men vigtigst er tekstens påmindelse om kærlighedens vilde, uforståelige og hensynsløst smukke væsen.

Forfatteren som kamikaze-cykelrytter

Som læsere følger vi de følelsesmæssige efterdønninger af et livsomvæltende tillidsbrud mellem to livslange partnere. Et brud der sender digterjeget i et selvpinende selv-eksil i Spanien, hvor han dag ud og dag ind som en kamikaze-cykelrytter farer skrigende ned ad stejle bjergstier uden tanke på morgendagen. Men med talrige referencer til blandt andre Rilke, Picasso og Schopenhauer, reflekterer Fauth i mani over kunstens evne til at skabe mening. Og i håbløshedens forliste fremtidsudsigter dukker der da også viljestyrke op til overfladen. En vilje til at ville overkomme tilværelsen. Vanvidsræsets høje tempo brydes indimellem af fortællende prosastykker, der består af tilbageblikke på den blomstrende kærlighed i ungdommen og frem. Tilbageblikkene er fortalt med en afslappet ømhed, der skaber balance til den viltre og mørke tone.

Søren Fauths filterløse privatsfære

Bogen ‘Moloch’ fortsætter der, hvor Søren Fauth slap i sin seneste udgivelse fra 2018, langdigtet ‘Digt Om Døden – En bog om min far’, der ligeledes fulgte et stærkt autobiografisk digterjeg. Der refereres ligeledes flere gange til skriveprocessen med den omtalte ‘Digt Om Døden’. Man får fornemmelse af, at de to bøgers forløb flyder sammen og bliver en del af hinanden, og nærmest er blevet til på samme tid. Det er måske også tilfældet. Men hvor ‘Digt Om Døden’ er et vidt vævet værk af mange forskellige fortællende spor, er ‘Moloch’ mere fokuseret og mere fuldendt. Det mest påfaldende er dog, at Søren Fauth behandler sin privatsfære på en så enkelt og filterløs facon, at det går hen og bliver rørende vedkommende. Med ‘Moloch’ viser Fauth livets balstyriske elementer frem for sin læser. Ikke for at bekende sig sit eget private vemod, men som et spejl til genkendelse. For hvis ikke i kunsten, hvor skal vi så søge forbindelse med omverden, når det eksistentielle grundlag skrider.

Brændende litterært værk

‘Moloch – En fortælling om mit raseri’ er et errindingsrigt værk om pludselig at få vendt vrangen ud på livet og at måtte tvinge sig selv til at søge en flig af genkendelighed i verden omkring og i sig. Det eren manisk, men dog viljestærk undersøgelse af, hvordan man holder sammen på idéen om sig selv, alt imens man bliver splittet ad. Søren Fauth har smidt sig selv op på dissekeringsbordet og begået et brændende litterært værk med skinbarlig ærlighed, hvis erkendelser øger pulsslagenes interval, mens man læser.

Fakta:

Søren R. Fauth: Moloch – En fortælling om mit raseri er udkommet på Forlaget Vandkunsten
Søren R. Fauth er dr.phil., oversætter, digter, litteraturforsker og germanist. Han har blandt andet oversat bøger af Thomas Bernhard og Arthur Schopenhauer.

Af samme forfatter:

Universet Er Slidt (Digte, 2013, Forlaget Wunderbuch)
Digt Om Døden – En fortælling om min far (Digt, 2018, Forlaget Vandkunsten)
På Jupiter Findes fortiden ikke (Digte, 2019, Forlaget Ekbatana)