Romanen ‘Strega’ er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, Svenska Dagbladets Litteraturpris og EU’s litteraturpris for 2021. Det er anden af udgivelse af den 34-årige svenske forfatter Johanne Lykke Holm, som debuterede med romanen ‘Natten før denne dag’ i 2017. Sideløbende med forfatterskabet har hun sammen med Olga Ravn drevet skrivekurset i København med det urovækkende navn ‘Hekseskolen’. Og netop det fortryllende og spirituelle er noget, som skaber en nærmest uhyggelig og poetisk undertone i Johanne Lykke Holms romaner.

‘Strega’ er navnet på den lille italienske bjergby, som hovedpersonen Rafaela ankommer til sammen med otte andre unge kvinder. De skal alle arbejde på det majestætiske hotel ‘Hotel Olympic’, som nærmest ligner noget dæmonisk fra en svunden tid. De bliver oplært i at servere og stryge, lave mad og rede senge i en monoton rytmefra morgen til aften. Men der kommer ingen gæster. Hotellet er tomt

Synkroniserede drømme og kollektiv afstraffelse

Kvinderne er sammen dag og nat. De lever i isolation. De spiser sammen, ryger sammen og arbejder sammen. Hvis de laver fejl på hotellet, bliver de kollektivt straffet. Og til sidst flyder de sammen til en enkelt krop. De tænker det samme, drømmer det samme og mærker det samme. Og da en af kvinderne en dag forsvinder, lever de alle i en dyb kollektiv sorg og bliver hjemsøgt af en imaginær morder.

Forbundetheden mellem kvinderne er fascinerende, men også uhyggelig. Romanen stiller for mig spørgsmål til, hvor meget bliver man til én enhed, til én fælles krop, hvis man er isoleret i konstant samvær med andre. Og til hvorvidt det er en god eller en dårlig ting.

Kvinderne klarer sig på det mareridtsagtige hotel, fordi de er sammen. De lever og ånder for hinanden og gennem hinanden, og de har et unikt og voldsomt sammenhold. Romanen viser mig, hvor vigtigt det kan være at stå sammen. Og hvor meget man kan gå igennem, hvis bare man gør det sammen med andre. Men også at man ikke kan og skal gøre alting sammen. Så er man ikke længere sig selv.

I romanen kan jeg savne dybere og mere komplekse karakterer. Alle fremstår de blot som ulykkelige kvinder, der forsøger at klare sig. Og som har en dyb omsorg for hinanden. Men måske er det et bevidst valg for at tydeliggøre den sammensmeltning af kvinderne, som sker på hotellet. Til sidst i romanen er det svært at skelne dem fra hinanden. Deres udseende, karaktertræk, handlinger og ord overlapper hinanden, så de til sidst bliver en samlet enhed.

En besættelse af smukke døde kvinder

Kvindernes sammensmeltning bliver også beskrevet med fælles daglige skønhedsritualer. De gør sig i stand for at blive klar til arbejdet på hotellet, og det er vigtigt for dem at leve op til idealer og krav om skønhed for hotellets skyld og for mændenes blikke, når de en dag kommer til fest på hotellet.

Hovedpersonen Rafaelas tanker kredser gennemgående om skønhed. Og de smelter sammen med hendes forestillinger om mordere og død:

“Jeg følte mig grim og mislykket. Forsøgte at forstå, hvordan jeg skulle udholde dette lange liv, hvor man skulle gøre sig i stand til kvinde hver morgen [...] Hvor man skulle have babyhænder med lakerede negle. Jeg så på mine hænder. Som hænderne på en myrdet kvinde”

Rafaela har en besættelse af smukke døde kvinder, og af hvordan hun selv vil være smuk, når hun skal dø. Hun vil være et smukt lig. Måske skal dette fokus ses som en #metoo kommentar om seksuel vold. Om hvordan smukke kvinder dør eller bliver udsat for overgreb. Jeg ved det ikke. Men for mig, giver Johanne Lykke Holm en interessant og anderledes vinkel på skønhedskulturen og sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi stopper besættelsen af, at kvinder altid skal være smukke. Og hvordan vi standser mænds vold mod kvinder.

Dystopisk og filmisk sci-fi litteratur med samfundsrelevans

Johanne Lykke Holm skriver smukt og poetisk om den italienske bjergby og kvindernes dagligdag på det skræmmende hotel. Sproget er sansemættet, nærmest fysisk. Man kan lugte og smage på ethvert sted og enhver situation. Hun placerer læseren midt inde i Strega og Hotel Olympic , som man kan se for sig, præcis som havde det været en film.

Ser man nærmere på sproget er det utroligt betydningsladet og fyldt med symboler at gå på opdagelse i. Kvindernes hænder bliver gennemgående beskrevet som et symbol på kvindernes evige og nyttesløse slid på hotellet. Og der bliver brugt spændende symboler og metaforer, som skaber uro og uhygge og skaber referencer til døden.

Romanen er et skatkammer med symboler og betydninger, og Johanne Lykke Holm er dygtig til at male omgivelserne frem for læseren. Jeg blev fascineret af hotellet, kvindernes sammenhold og tematikkerne om død og skønhed. Men jeg savnede svar på mine spørgsmål. Hvem er Rafaela egentligt? Hvorfor er hun endt på hotellet? Og hvorfor er hotellet egentligt tomt?

Bogen er fyldt med tomme pladser og spørgsmål. Men det er også med at skabe noget af den mystik og uhygge, som Johanne Lykke Holm virkeligt formår at frembringe. Og det får mig til at undre mig og reflektere videre over bogen. ‘

‘Strega’ er en elegant og poetisk undergangsroman med sætninger, der er værd at udforske. Den er dragende med de uhyggelige stemninger og sit dystopiske univers, og så er det aktuel og relevant læsning til tiden, fordi den sætter tanker igang om fællesskaber, skønhedsidealer og #metoo.

‘Strega’ bliver udgivet d. 8. oktober og oversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen på Gads Forlag.