ny bog Den største litterære klassiker: Marcel Prousts På sporet af den tabte tid BAGGRUND

Den største litterære klassiker genudgives

Litteratur Baggrund Skrevet af: Line Møller Christensen 2018-11-08
Del på facebook
Facebook

Den største litterære klassiker genudgives

På sporet af den tabte tid har for længst indtaget pladsen som et skelsættende modernistisk hovedværk og har præget litteraturhistorien som få andre værker. Nu udgiver forlaget Multivers bogen som paperback

Marcel Prousts store klassiker På sporet af den tabte tid er i dag lige så relevant som ved udgivelsen for godt hundrede år siden. Og det er på alle måder en stor bog. Man kalder værket for verdens længste roman, og den strækker sig over tre tusinde sider. Det modernistiske værk genudgives nu i et billigere format, der vil gøre værket tilgængeligt for flere læsere.

På sporet af den tabte tid er et værk af muligheder. Muligheder for oplevelser, læsninger, erkendelse og en undersøgelse af sig selv og verden omkring én. Gennem årene har et utal af forfattere hentet inspiration i værket, herhjemme kan blandt andet nævnes forfattere som Jens Christian Grøndahl, Kirsten Thorup og Peer Hultberg. Der er gode grunde til, at værket lever videre på tværs af tider og på tværs af den kolossale historiske forandring, vores verden har undergået de sidste hundrede år. En grund er, at Proust med suveræn psykologisk indsigt og litterær excellence har givet os en universel, tidløs roman.
Foto: PR-foto / Forlaget Multivers
Se store billeder her →
Siporra af Sandro Botticelli. Forside til bind 1: Swanns verden. Oversat af Else Henneberg Pedersen
Foto: PR-foto / Forlaget Multivers
Se store billeder her →
Stranden ved Trouville af Eugène Boudin. Forside til bind 2: I skyggen af unge piger i blomst. Oversat af Else Henneberg Pedersen og Peter Borum

Et litterært og psykologisk mesterværk

På sporet af den tabte tid er en mangefacetteret størrelse. Den kan ses som mange bøger i én: en kærlighedsroman, samfundsskildring, moderne bevidsthedsroman, psykologisk krimi, metaroman og et sjælens bekendelsesskrift. Gennem værkets tretusinde sider bevæger fortællingen sig henover skellet mellem to århundreder, en unik overgangstid ind i det tyvende århundrede. For Prousts værk foregår i hans egen levetid; perioden, man kalder La Belle Époque, der varede fra slutningen af 1800-tallet og indtil Første Verdenskrig. Titlen angiver, hvordan værket både er en undersøgelse af tiden, der er gået, men samtidig en søgen efter meningen med det liv, der er levet. Men selvom værket bevæger sig i Prousts egen tid, så lever den endnu.

På sporet af den tabte tid er blevet oversat og læst igen og igen gennem det sidste århundrede. I dag er værket en uomgængelig størrelse i fransk litteratur. Proust har haft enorm indflydelse på litteraturhistorien, og På sporet af den tabte tid er et litterært og psykologisk mesterværk. Et mesterværk om tid, erindring, æstetik og kærlighed. Men ligeså meget en roman om klasseskel, begær, psykens grænsefelter og undertrykte følelser. Det er en roman, der rummer både de helt store refleksioner og de helt små erindringer.

Over de syv bind følger læseren hovedpersonen Marcel og man føres tilbage i hans erindring og frem gennem et liv og en tid. Vi føres også ind i nogle af de liv, der omgiver ham — heriblandt den excentriske Baron Charlus og den gode ven af familien Charles Swann og hans kærlighedshistorie med eskorten Odette. Vi følger Marcels forelskelser i Gilberte, hertuginden af Guermantes og ikke mindst i den kryptiske og fascinerende Albertine. Vi følger hans bevægelse op ad den sociale rangstige og ind i det højere borgerskab. Det er blandt andet gennem de berømte salonscener, at Proust beskriver de sociale strukturer og diskurser, der definerer det parisiske borgerskab og sidenhen dettes nedgang, efterhånden som det moderne samfund vinder indpas.
Foto: PR-foto / Forlaget Multivers
Se store billeder her →
Las Meninas af Diego Velázquez. Forside til bind 3: Guermantes' verden. Oversat af Niels Lyngsø
Foto: PR-foto / Forlaget Multivers
Se store billeder her →
Hésiode og musen af Gustave Moreau. Forside til bind 4: Sodoma og Gomorra. Oversat af Niels Lyngsø

Læsning er vejen til erkendelse

Værket strækker sig over cirka fire årtier fra 1880 og frem, og erindring står måske nok som værkets mest altoverskyggende tema. Særligt kendt er passagen med madeleinekagen, der umiddelbart sender Marcel i en lang erindring tilbage i sin bedstemors køkken blot ved smagen af kagen dyppet i lindethe. Men værket er mere end en refleksion over erindring — det handler om de store dramaer, erkendelser og tragedier i livet omkranset af æstetiske refleksioner, lange salonbeskrivelser og utallige subhistorier.

Et andet gennemgående tema er en opnåelse af erkendelse af verden, som aldrig hos Proust vil være umiddelbar. Den er derimod vildledende og kringlet, så man må gå en masse omveje for at opnå den. Også kærlighedstemaet er fremtrædende i alskens variationer hos Proust, hvor både kærlighed og begær gennemgående skildres som flygtige og svært håndterlige størrelser. Lige så flygtig som søvnen; et fænomen, der også optager Proust. For søvnen indebærer et skifte for bevidstheden, en særlig overgang, hvor vi kan komme i kontakt med det, der bor i det ubevidste. Og netop søvnens særlige tilstand sammenligner Proust med det at læse. Begge er aktiviteter, hvor bevidstheden rejser ud af kroppen og tillader os at indtræde ind i en anden virkelighed mellem det bevidste og det ubevidste. Og det er særlig her gennem læsningen, at man for Proust kan opnå en bevidsthed om verden.
Foto: PR-foto / Forlaget Multivers
Se store billeder her →
Udsigt over Delft af Johannes Vermeer. Forside til bind 5: Fangen. Oversat af Lars Bonnevie
Foto: PR-foto / Forlaget Multivers
Se store billeder her →
Patriarken fra Grado uddriver en ond ånd af Vittore Carpaccio.
Forside til bind 6: Albertine forsvundet Oversat af Lars Bonnevie

Tingene Stederne Årene

I litteraturforskningen bliver værket også stadig gransket i stor stil. Da På sporet af den tabte tid i sin tid blev udgivet, anså man værket for at være en biografisk og psykologisk erindringsroman. I midten af det tyvende århundrede blev det klart, at værket var langt mere, og man begyndte særligt at dykke ned i dens nyskabende modernistiske kvaliteter. Siden er værkets mangefacetterede natur blevet genstand for litteraturforskningen blandt andet er beskrivelserne af musikken, seksualiteten og søvnen i værket blevet gransket.

Forlaget Multivers udgiver også bogen Tingene Stederne Årene af cand. mag. Line Petersen Larsen samtidig med På sporet af den tabte tid. Det er en litteraturteoretisk undersøgelse af Prousts univers og værkets geografiske steder og deres betydning. Den viser os, hvordan stederne er forbundet, hvor de går igen, og hvordan de på forskellige vis, giver en forståelse af værket i dets helhed. Bogen kan fungere som et kompas, der kan hjælpe én til at finde vej gennem værket. På Sporet af den tabte tid er berømt for fortællerens søgen efter den tabte tid, men hvis læseren først begynder at følge hans rute gennem bogen, bliver det snart tydeligt, at denne søgen er langt mere geografisk forankret, end man kunne tro. Det er ikke kun en tidsrejse, fortælleren begiver sig ud på i værkets første bind, det er også en rejse fra sted til sted, skriver hun.

Netop et kompas kan man godt have brug for, hvis man vil i dybden og forstå værkets mange nuancer. For det er på mange måder en kompliceret roman med utallige karakterer, et langt handlingsforløb og snørklede associationsrækker. Samtidig er På Sporet af den tabte tid en underholdende og handlingsspækket bog, der med stor finesse fører læseren ind i et magisk univers. Her møder man fascinerende, foruroligende og fantastisk sammensatte karakterer, der spejler den verden og de mennesker, vi stadig møder i dag. Den giver læseren et nyt blik på den sammensatte verden omkring én, og hvis man er heldig et nyt blik på sig selv.

Foto: PR-foto / Forlaget Multivers
Se store billeder her →
Grev Orgaz' begravelse af El Greco. Forside til bind 7: Den genfundne tid. Oversat af Niels Lyngsø.
Foto: PR-foto / Forlaget Multivers
Se store billeder her →
Alle syv samlede bind i den nye paperbackudgave

Fakta:

Marcel Proust var en fransk forfatter, der levede fra 1871 til 1922

På sporet af den tabte tid blev udgivet første gang mellem 1913 og 1927

Genudgivelsen af den danske nyoversættelse af På sporet af den tabte tid og fagbogen Tingene Stederne Årene er udkommet oktober 2018 på forlaget Multivers
Paperback-udgaven er i syv bind og sælges kun samlet.

De syv bind:
1. Swanns verden. Oversat af Else Henneberg Pedersen
2. I skyggen af unge piger i blomst. Oversat af Else Henneberg Pedersen og Peter Borum
3. Guermantes' verden. Oversat af Niels Lyngsø
4. Sodoma og Gomorra. Oversat af Niels Lyngsø
5. Fangen. Oversat af Lars Bonnevie
6. Albertine forsvundet Oversat af Lars Bonnevie
7. Den genfundne tid. Oversat af Niels Lyngsø
Læs mere og find bøgerne på multivers.dk
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: