Den her sommer er en åbenhjertig, ligefrem og meget smuk grafisk roman om den kaotiske periode, hvor vi plasker rundt midt imellem barndom og ungdom

Den her sommer handler ikke om hvilken som helst sommer, men lige netop den, hvor alting begynder at føles anderledes. Hovedpersonen Rose er lige i begyndelsen af sin ungdom, og denne sommer opdager hun nye komplekse sammenhænge i verden omkring sig, som både drager og skræmmer hende.

Den grafiske roman udkom oprindeligt i Canada og er skabt af kusinerne Mariko Tamaki (forfatter) og Jillian Tamaki (illustrator). De to kvinder har en helt særlig stil, som bevæger sig mellem de smukke næsten drømmeagtige illustrationer og et virkelighedsnært hverdagssprog – en kombination som fungerer rigtig godt i denne roman.

Den her sommer

Hovedpersonen i Den her sommer hedder Rose og er omkring 13 år. Historien fortælles ud fra hendes synspunkt gennem en blanding af minder, dagbogsnotater, tanker og direkte tale. Sommeren foregår ved Awago Beach, hvor Rose og hendes familie har holdt sommerferie lige så længe, hun kan huske. Her har Rose den halvandet år yngre ferieveninde Windy, som altid er fuld af legende energi.

Denne sommer er Rose dog mere tilbageholdende med at gå ind i de lege, som de plejer at lege. Til gengæld viser hun stor interesse i de lidt ældre unge, som hænger ud omkring den lokale købmand. Rose har et særligt godt øje til Dunc, som dog har rigeligt at gøre med sine egne problemer. Det viser sig nemlig, at han har gjort den unge kvinde Jenny gravid.

Barn derhjemme

Rose er tydeligvis et barn hjemme hos sine forældre, men når hun er sammen med Windy, så agerer hun ældre. Man skal dog ikke lade sig narre, for så meget ved Rose alligevel ikke, og langt de fleste af pigernes snakke om ungdommen bunder i gisninger og gætterier. Det fremmede voksenliv både drager og skræmmer Rose og Windy.

De afprøver deres forestillinger om ungdommen ved at leje gyserfilm, snakke om sex, diskutere størrelsen på hinandens endnu ikke eksisterende bryster og udspionere de ældre unge.

På den måde forsøger de at skabe mening og konkretisere det ukendte. Netop dette forhold mellem at vide noget, men slet ikke det hele, fanger Jillian Tamaki rigtig godt i pigernes dialoger.

Blå nuancer og hav

I den grafiske roman er baggrundene meget detaljerede, og særligt naturbillederne er smukke. Illustrationerne er holdt i den samme sarte streg i en blålig nuance, som giver det samlede udtryk et lidt melankolsk skær. De blå nuancer understreger også vandet og havets vigtige betydning i romanen.

Havet er både pigernes tilflugtssted, hvor udviklingsforskellene udviskes og barndommen hersker. Men havet er også det uudgrundelige dyb, hvor man ikke helt kan gennemskue, hvad der er længere fremme.

Det er altså på en gang det velkendte og det fremmede, som rigtig fint illustrerer den overgangsfase, som pigerne befinder sig i. For Roses mor er havet også et nøgleelement, men her er det blevet forbundet med traumet over at miste et barn – den lillesøster, som Rose aldrig fik. Roses mor overvinder først dette en aften, hvor hun må svømme ud og redde en beruset ung kvinde op af bølgerne.

Den unge pige i os

Den her sommer handler om bevægelsen hen imod ungdommen, som samtidig er en bevægelse væk fra barndommen. Denne bevægelse er naturlig og fantastisk men til tider også traumatisk.

Der er både sjove og mere komplekse, hårde temaer i Den her sommer, men jeg mener alligevel, at den kan henvende sig til en ret bred aldersgruppe, fordi læseren både kan identificere sig med Windy og Rose.

Derfor vil jeg stærkt anbefale Den her sommer til unge piger, som står på kanten af overgangperiodens kaotiske vande; til teenagepiger, som svømmer rundt midt i det og til de lidt ældre kvinder inde på stranden, som sagtens kan huske, hvordan det var at sukke efter de ældre drenge og de første tegn på bryster, eller som måske trænger til at blive mindet om det.

Fakta

Den her sommer er udkommet i januar på Høst og søn
Bogen udkom først i Canada i 2014 og oversat til dansk fra engelsk af Steffen Rayburn-Maarup