Forfatter Janus Kodal og tegner Jenz Koudahl bryder sig ikke om at dele børn op i pige- og drengekasser. Nu har de udgivet endnu en bog om drengen Karl

Den første bog hed Ny i nulte. Karl blev hældt ud af sin mors fiat og var ny i 0. klasse. Helt ny. Hans mor afleverede ham bare, og han havde en rigtig lortedag. I toeren, En rimelig våd men alligevel temmelig perfekt dag i nulte, giver Janus Kodal og Jenz Koudahl deres hovedperson Karl den perfekte dag i nulte. Den første bog var absurd og måske nogle steder en anelse blodig. I den nye har et voldsomt regnvejr sendt Karls plageånder ud i Kattegat, mens Karl bliver sendt til dyrehandleren for at hente mad til 0. klasses akvariefisk.

Janus Kodal er forfatteren. Han har tidligere udgivet digtsamlinger og var i 1990'erne med til at bringe genren poetry slam til Danmark. Jenz Koudahl er illustratoren. Han er en del af design- og illustrationsbureauet Spild af tid, og så tegner han til dagbladet Information. I begge bøger om Karl optræder der ting på tegningerne, som ikke er nævnt i teksten. Da Karl kommer ind i dyrehandleren, er der eksempelvis ingen dyrehandler i butikken. Karl lægger ikke mærke til noget, og det gør man nødvendigvis heller ikke selv, første gang man læser bogen højt. Men på gulvet ligger noget af et ben med en knogle stikkende ud omringet af piratfisk. Så hvor mon dyrehandleren er henne?

Den seriøse digter og bladtegnerens børnebog
Karl går i røde gummistøvler, og så tager han selvfølgelig sit tøj af, inden han går ud i regnvejret, så det ikke bliver vådt. “Han er nemlig en god dreng”, siger Janus Kodal. For Janus Kodal kræver en digtsamling en femårsplan, mens børnebøgerne har givet ham mulighed for at lave noget, der hænger sammen med livet som far, og som kommer ud blandt folk. “Som digter har man jo måske halvanden læser, mens børnebøgerne lever et helt andet liv,” siger han. Jenz Koudahl ser billedbøger som en utrolig mulighed for at lave sit helt eget sammenhængende univers med frie rammer. Før han begyndte på designskolen arbejdede han med børn og unge, som han selvfølgelig også tegnede sammen med. “Jeg bilder mig derfor ind, at jeg ved, hvor langt man kan gå med børn,” siger han.

Gak og en edderkop, der spiser fingre
Jenz Koudahl tegner så tilpas gakket, at hverken børn eller voksne lægger mærke til, hvor groteske billederne i virkeligheden er. “Det er en absurd verden, jeg tegner. Lige nu, hvor jeg er kommet ind fra regnen, er jeg jo en våd kaktus. Hvis jeg skulle tegne mig selv lige nu, ville jeg nok tegne en våd kaktus,” siger han.

Janus Kodal mener, at der er en masse tabuer om, hvad man kan og ikke kan i børnebøger. Så når man går i gang med at skrive en børnebog, bliver man nødt til at gøre op med sig selv, om man vil beskytte de små læsere og lave en didaktisk bog med en morale eller ej. Men han er ikke i tvivl om, hvad han vælger: “Det nytter ikke at pakke tingene ind, for så kan det meget let blive hyklerisk.”
Selv er han far til fire og mener ikke, at der er noget værre end at læse bøger op, som man selv hader. Og netop bøger med en lidt for tung morale, bryder han sig ikke om, han vil hellere læse bøger, hvor der er plads til fantasien. Bøgerne om Karl lægger op til, at man taler sammen om dem undervejs. Der er flere lag i teksten, hvor noget af handlingen rent faktisk sker, mens noget andet er en del af Karls fantasi. For i virkeligheden er der nok ikke en edderkop, der spiser nye børns fingre i 0. klasses klasseværelse, som Karl ellers tror.

Krudt i røven og særlige programmer
Meget ofte får Janus Kodal og Jenz Koudahl at vide, at det er rigtige drengebøger, de har lavet; og som de selv siger, så er den jo lavet af to drenge. De mener dog ikke, at bare fordi bøgerne er ekspressive, så skulle de være særlige drengebøger. “Det er bestemt ikke kun drenge, som kan blive fascineret af noget, der er voldsomt,” siger Janus Kodahl. Selv har han kun pigebørn, og de holder sig bestemt ikke fra vittigheder i stil med: “Far. Hvad er det værste man kan sige til en zombie? … Get a life.” Og så kan de faktisk også ret godt lide farens to børnebøger.

Janus Kodal og Jenz Koudahl mener, at mange i de senere år har profileret sig selv på at lave særlige programmer for særlige grupper i samfundet. Et eksempel er drenge i uddannelsessystemet, der efter sigende skulle være ofre for et feminint uddannelsessystem. “Hvis nogen, har haft krudt i røven, så er de blevet placeret i et særligt program, ” siger Jenz Koudahl. “Det klammeste eksempel på det er tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens drengeakademi. Her udnytter han til egen vinding, at drenge er kommet bagud i uddannelsessystemet,” siger Janus Kodal.

Bøgerne om Karl handler om at være ny og om at finde ud af at være i en sammenhæng. Men for Jenz Koudahl og Jansus Kodal er særlige programmer for særlige grupper eller særlige bøger for drenge eller piger ikke løsningen. De mener, at deres bog på sin vis er inkluderende, for en pige kunne lige så godt komme ud for situationerne i bogen. Pigerne har nemlig ligeså meget fnidder i klasseværelset som drengene, og har på samme måde udfordringer med at finde en plads i en gruppe. Forskellen mellem piger og drenge er for Janus Kodal forbundet med nogle kropslige oplevelser og forskelle, som er knyttet til puberteten.
“Vi skal passe på ikke at forstærke kasserne. Man gør ikke nogen en tjeneste ved at dele børn op i pige- og drengekasser,” siger han. Til det tilføjer Jenz Koudahl: “Men det kan selvfølgelig være, at den næste bog skal være sådan en kærligheds- eller poesibog.”


Bøgerne om Karl er udkommet på forlaget Jensen og Dalgaard

Se mere om Jenz Koudahl på Spild af tids hjemmeside

Læs mere om Janus Kodal