Louisiana Literature: 5 anbefalinger på literaturfestivalen den 24. - 27. august

Louisiana Literature: Fem anbefalinger

ArtikelLitteraturSkrevet af: Alen Causevic23. aug 2017

Fra den 24. - 27. august gæster nogle af litteraturens helt store kanoner Louisiana Literature. Vi har kigget programmet igennem og bringer her 5 anbefalinger

Når Louisiana for syvende år i streg slår pavillondugene op til litteraturfestival, er det med nogle af de allerstørste navne på den internationale forfatterscene. Programmet byder på alt fra japansk lydpoesi til intime oplæsninger og kritiske diskussioner. Her kommer et bud på fem anbefalelsesværdige bekendtskaber.
Louisiana Literature præsenter literatur i oplæsninger, interview, samtale, performance og musikalsk fortolkning.
Foto: PR-foto / Louisiana - Margarita Kabakova
Svetlana Aleksijevitj har skildret Østblokkenes opstandelse, eksistens og forfald.
Foto: PR-foto / Louisiana - Margarita Kabakova

Et monument over lidelse og mod

Hviderussiske Svetlana Aleksijevitj er oprindeligt uddannet journalist, men har siden 1970’erne udgivet dokumentariske romaner, som giver stemme til Sovjetunionens mange fordrevne , tavse og stumme skæbner. Eksempelvis interviewer Aleksijevitj et utal af privatpersoner i værkerne Krigen har ikke et kvindeligt ansigt, Secondhand-tid og senest De sidste vidner, og samler de forskellige historier til én lysende mosaik over Østblokkenes opstandelse, eksistens og forfald. I øvrigt vandt Aleksijevitj Nobelprisen i litteratur 2015.

Obamas favorit

Inden for samme boldgade vil du kunne finde amerikanske Colson Whitehead. Hidtil har han været relativt ukendt i dansk populærkultur, men det er for alvor ved at ændre sig efter udgivelsen af den Pulitzer og National Book Award-vindende roman Den underjordiske jernbane. Her møder læseren den 16-årige slave Cora, som via et undergrunds-netværk forsøger at finde vejen til frihed med slavejægere og stikkere lige i hælene. Blandt Whiteheads fans finder man blandt andre Barack Obama, som offentligt roser Whitehead som sin nulevende yndlings-auteur.
Colson Whitehead er Barack Obamas yndlings-auteur.
Foto: PR-foto / Louisiana
Èdouard Louis er aktuel med bogen Voldens historie, der handler om en ung homoselsuel mand i et voldeligt samfund.
Foto: PR-foto / Louisiana

På sporet af Europas fortidsspøgelse

Tredje bud på listen er ungarske Péter Nádas. Denne litterære form-fornyer har siden debuten i 1977 revideret og udvidet romanen som genre ved at benytte elementer som afsnit, grammatik og tempo ukonventionelt. Nádas udkommer i disse dage med første bind af den dugfriske Parallelle historier,som efter sigende har taget omtrent 18 år at skrive. Her kombinerer forfatteren klassisk realisme med moderne sprogeksperimenter. Han skildrer menneskeskæbner, der tilsammen afspejler Europas turbulente historie fra mellemkrigsårene og op til Berlinmurens fald.

Historier om barndom og vold

Vores fjerde anbefaling er den unge franskmand Èdouard Louis, som med sin selvbiografiske debutroman Færdig med Eddy Bellegueule fra 2014 slog sit navn fast i nyere fransk litteratur. Råt for usødet viser bogen indersiden af et strengt og homofobisk arbejderklassemiljø, og den solgte intet mindre end 200.000 eksemplarer i hjemlandet. Èdouard Louis har netop udgivet Voldens historie, en roman om en ung, homoseksuel fyr, som bliver voldtaget og derefter kæmper med at finde ud af, hvorfor og hvordan fænomenet vold gennemsyrer hele det samfund, han lever i.
Det er syvende år i træk, at der er litteraturfestival på kunstmuseet Louisiana.
Foto: PR-foto / Louisiana
Vigdis Hjorth er i år nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.
Foto: PR-foto / Louisiana

Mellem virkelighed og fiktion

Sidst men ikke mindst skal norske Vigdis Hjorth fremhæves. Forfatteren udtaler, at skrivegerningen for hende først og fremmest handler om “at kaste projektørlys ind i de mørklagte rum, vi ikke vil eller tør se ind i, fordi der er for ubehageligt og ækelt derinde.” Dét må man sige hun gør i sin nyeste og meget debatombruste roman om incest, Arv og miljø, som sidste år skænkede forfatteren en hovedrolle i Norges saftigste diskussioner om autofiktion og en nominering til Nordisk Råds litteraturpris i år.

Fakta:

Louisiana Literature præsenter literatur i oplæsninger, interview, samtale, performance og musikalsk fortolkning. Se hele programmet her

Zadie Smith, hvis nye bog Swing Time vi anmeldte i sidste uge, gæste også
Louisiana Literature
Facebook
Del på facebook

Alen Causevic

Kulturjournalist og anmelder
Alen Causevic studerer på 10. semester på Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Han er i praktik på Kulturmagasinet Fine Soind.
Se Alens artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind