Simon Glinvad udforsker i sin fjerde roman Medskyldig hverdags-skylden og alle de dage, der går alt for hurtigt. Han bevæger sig rundt i grænselandet mellem fiktion og virkelighed, mellem erindring og handling og mellem kunsten og hverdagslivet

★ ★ ★ ★ ☆ ☆

Medskyldig er på mange måder en miniatureudgave af Knausgårds Min kamp med sin kombination af autofiktion, erindring og essayistik. Glinvads fortæller er forfatter, gift med Julie og far til tre børn – nøjagtigt ligesom Glinvad selv, og Medskyldig slår sig dermed ned i det minefyldte grænseland mellem fiktion og fakta, for sørme om der ikke står ‘roman’ på titelbladet.

Glindvad jonglerer også rundt med flere af de tematikker, som fylder godt i landskabet i Knausgårds kæmpeværk, blandt andet balancegangen mellem karriere og familieliv, der indsætter forfatteren i en nærmest permanent skyldstilstand. Dermed bliver en sammenligning svær at undgå, om end Knausgård (og de forfattere, vi sammenligner med ham) efterhånden må være træt af at blive trukket rundt i sammenligningsmanegen. Men det er svært ikke at lade tankerne vandre til Karl Ove, når Glinvad ‘bryder ud i essay’ på samme måde, som man i en musical bryder ud i sang.

De essayistiske passager handler om alt fra kunstens rolle i samfundet til flygtningekrisen, men vi får også et par kulturhistoriske referencer med i købet. Det sker eksempelvis, når Glinvad med en næsten Jørgen Leth-agtig stemme beskriver det forbipasserende, sjællandske landskab, som iagttages fra bilruden. Landskabet er “billedskønt,” men han er “ikke engageret i det, har det ikke i sig.” Herefter følger en rap reference til en amerikansk kulturforsker, der betegner et sådant forbipasserende landskab som “zoomscape”. Glinvads referenceapparat er bestemt imponerende, men det bliver lidt anstrengt, når namedropping og universitetsord mases ind i teksten på denne måde.

Velbeskrevet teenagetilstand

Store dele af værket består af en række barn- og ungdomserindringer, som flyder over med et betagende mylder af ligusterliv og møjsommelige hverdage hos bedsteforældrene. I disse erindringshistorier findes en nænsomt beskrevet vemodighed, der er uløseligt knyttet til dengang, sommerferierne var uendelige og friheden mærkbar.

De mest velfungerende dele af værket er ungdomsafsnittene, hvor den sårbare og rasende 14-årige Simon behandles respektfuldt og usentimentalt af den voksne Simon. Den 14-årige lader trodsigt sit hår gro, og hans spirende sårbarhed og forfængelighed er eminent godt indfanget. Ligesom barndommens sorgløshed er teenagetilstanden yderst velbeskrevet, den er “vægtløs, irritabel, statisk, elektrisk”, men den afbrydes brat af en tragisk ulykke, der forplanter sig hele vejen op i Simons voksenliv.”

De forskellige livsstadier rækker ind over hinanden, og generelt er de skarpt opdelte men samtidigt flydende grænser mellem generationerne et stort tema i værket, hvor også bedsteforældrenes levnedsbeskrivelser får meget plads.”

Vemodigt vidnesbyrd

Endnu en barndomserindring munder ud i en essayistisk diskussion af politik, systemer og kunst, og Medskyldig har en gentagende og halsbrækkende evne til at komme op på de høje nagler meget hurtigt. Kunsten beskrives som “en krisetilstand, hvor erindring og handling glider sammen, og en midlertidig og dyrebar opmærksomhed retter sig mod eksistensens rammer.” Denne kunstopfattelse – eller denne krisetilstand – kan læses som ramme og udgangspunkt for et ambitiøst og nærværende værk, der opererer på mange niveauer og i mange grænselande.

Selvom de essayistiske passager og en metadiskussion af værkets tilblivelsesproces sine steder bliver en anelse gumpetunge, er Medskyldig på bundlinjen et komplekst, sansemættet og vemodigt vidnesbyrd fra en meget almindelig opvækst og et meget almindeligt liv. Selvom familielivet er lykkeligt, driver middelmådighedens kondens alligevel ned ad ruderne i den stationcar, som den rasende, guitarspillende 14-årige Simon i sin tid forsvor nogensinde at skulle eje. De færreste læsere kan nok undgå at føle sig medskyldigeefter at have læst Simon Glinvads nyeste roman. Det blev alt sammen måske ikke helt, som vi havde regnet med. Men vi er her endnu, og vi har overlevet så langt.

Fakta:

Simon Glinvad: Medskyldig
Forlaget Gladiator
Cover og sats: Thomas Joakim Winther
Udkommer 5. oktober 2017
170 sider, 249 kr.

Topfoto: PR-foto / Gladiator - Mads Holm