Aleksandar Šajins roman Ivan Blank er ren fortællefryd. Med Den jugoslaviske borgerkrig in mente udfolder forfatteren selvsikkert en tragikomisk fortælling om tolken og flygtningen Ivan Blanks liv og levned

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Ivan Blank er ulykkelig. Dybt ulykkelig. Han lever sammen med sin fjerde kone Marie, deres fælles barn Nicolai, og hver anden uge, sammen med to af sine børn fra et tidligere ægteskab, Simon og Nina.

Ivans ulykke bunder i flere ting. Han elsker ikke længere sin kone. Hans arbejde som tolk er trivielt. Banken vil ikke give ham det lån, han skal bruge for at kunne købe drømmehuset i Greve.

Men historien om Ivan Blank er også andet og mere, end historien om en midaldrende mand fanget i en midtvejskrise. Romanen er i ligeså høj grad en undersøgelse af kærlighedens vilde væsen, og ikke mindst en skildring af Ivans liv og levned som eksjugoslavisk flygtning i Danmark.

Dagligdags jargon

Ivan Blank er en yderst fascinerende og fængende roman, og er generelt velskrevet i en sproglig stil, som i sin hverdagsagtige jargon kan sammenlignes med Jakob Ejersbo og Jan Sonnergaard.

Aleksandar Šajin er en dygtig fortæller. Livligt og fantasifuldt formår han at engagere læseren i Ivans fortid, nutid og bekymringer om fremtiden. Der springes på intet tidspunkt over, hvor gærdet er lavest, hvilket får romanen til at fremstå ganske helstøbt. Den ivrige fortælleglæde skinner tydeligt igennem det meste af vejen, og er klart et af bogens vigtigste forcer.

Skal man kritisere noget ved romanens sprog, er det dens mangel på poetisk sans. Gentagne gange er metaforerne en anelse for anstrengte, hvilket munder ud i malplacerede indre billeder.

For eksempel når en af Ivans ekskæresters tunge beskrives sådan her: “ På læberne og i det højre øre og på pungen kunne han stadig fornemme Magdas tunge, sådan som den sprællede og vred sig et par minutter tidligere, våd og levende som en lille fisk under ens hule hånd, efter at den er blevet fanget på krogen og trukket op af vandet og smidt ned på det hvide, lune strandsand.”

At blive flygtig

Kapitlerne i Ivan Blank er forsynet med selvstændige titler. Det indledende kapitel hedder slet og ret “Det er dejligt med kærligheden, men der findes også en fortid.” Denne titel kunne meget vel fungere som en underforstået manchet for hele romanen.

For Ivan har en fortid, og den er rodet og kaotisk. Særligt i årene under og umiddelbart efter den eksjugoslaviske krig, som han deserterer fra, og som fører ham til en flygtningelejr i Odense. Aleksandar Šajin beskriver kort, men præcist krigens indvirkning på Ivan således: “Jeg blev gjort tidløs. Før jeg forsvandt fra byen og blev statsløs. Det er sådan, det foregår. Først bliver man tidløs og efter det statsløs. Man bliver flygtig.”

Apropos flygtighed, er det relevant at nævne, at romanens fortællende synsvinkel i stor grad skifter fra kapitel til kapitel. Et virkemiddel som i og for sig burde give fin mening, da det kan være med til at nuancere Ivan og de andre karakterer og samtidig understrege følelsen af flygtningens rodløshed.

Desværre gør denne fortællestruktur mere ondt end godt. Som læser ved man ikke, hvem det er, der fortæller, eller hvad der fortælles om, før man har læst sig godt ind i kapitlerne. Glimtvis kaster dette en unødvendig forvirring af sig. Særligt når perifere karakterer kort inddrages, for derefter at forsvinde helt ud af romanen.

Det ændrer dog ikke ved, at Ivan Blank alt i alt er et friskt, velskabt bud på en roman om en eksjugoslavisk flygtnings færd gennem livets første halvdel.

Fakta:

Aleksandar Šajins: Ivan Blank er udkom på forlaget Gladiator den 19. oktober.

Aleksandar Šajin (f. 1964) er forfatter, oversætter og freelance journalist, bosat i København. Siden 1992 har han boet i Danmark. Cand.phil. i serbokroatisk fra Københavns Universitets Østeuropainstitut, 1996. Har skrevet og udgivet prosa, poesi og drama både på dansk og på serbisk/kroatisk. Oversat bl.a. til engelsk, rumænsk og slovensk. Har desuden udgivet læsedramaet ”Skylove Story” i antologien Herfra min verden går (2009) på Dansk PEN.

Aleksandar Šajin debuterede med digtsamlingen Tiden – Tiderne / Vrijeme – Vremena i 2003, som både er på dansk og serbokroatisk. Siden har han udgivet tre bøger.